Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der sker for mange overtrædelser af reglerne for arbejde med asbest, mener flere partier i Folketinget.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Victoria Velásquez, mener, at der har været ”alt for mange” sager med overtrædelse af reglerne om asbest.
Emil Helms / Ritzau Scanpix

Straffen for overtrædelse af reglerne om asbest skal sættes op.

Det mener flere politiske partier, som Fagbladet 3F har talt med om det farlige materiale, som hvert år koster over 300 danskere livet.

Arbejdstilsynet oplyser, at grundbøden for såkaldte materielle overtrædelser af asbestreglerne 1. september 2021 steg fra som udgangspunkt 20.000 til 24.600 kroner.

SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, pointerer, at det er “fuldstændigt rystende”, at Arbejdstilsynet har konstateret cirka 1.560 overtrædelser i perioden fra 2016 til og med 2022. For de overtrædelser af asbestreglerne, som tilsynet har fundet, er kun toppen af isbjerget, vurderer han.

- Det er decideret pinligt, at der ikke er flere sager, der fører til bøde. En bøde på 24.600 kroner for at bringe andre menneskers liv i fare er fuldstændig ude af proportioner. 24.600 kroner medfører kun et skuldertræk hos de fleste arbejdsgivere. Man bør langt hurtigere skride til fængselsstraffe, for det vil betyde noget for virksomhedsejerne, siger Karsten Hønge. 

DF: En bøde på 25.000 kroner er ingenting

Hos Dansk Folkeparti mener beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann, at en bøde på 25.000 kroner i en større byggesag er “ingenting”. Han synes, at bøden burde være på 50.000 kroner for hver person, der arbejder med asbest uden gyldigt uddannelsesbevis. Samtidig skal bødeniveauet hæves betydeligt for arbejde, der ikke er anmeldt og godkendt, så det “virkelig gør ondt i pengepungen”, hvis man bryder reglerne, påpeger han.

- Vi skal virkelig stramme op i forhold til asbest, for det skidt dræber hvert år flere, end der dør i trafikken, skriver Nick Zimmermann til Fagbladet 3F.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ø: Der skal være nultolerance

Arbejdstilsynet har kategoriseret knap 200 afgørelser som “grove overtrædelser” ud af de i alt cirka 1.560 afgørelser i perioden fra 2016 til og med 2022.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Victoria Velásquez, mener, at der har været “alt for mange” sager med overtrædelse af reglerne om asbest.

- Asbest koster menneskeliv. Der skal slås rigtigt hårdt ned over for arbejdsgivere, der sætter lønmodtageres liv på spil. Der skal være nultolerance. Vi mener helt klart, at bødeniveauet skal sættes op, siger hun.

Arbejdsmarkedsordfører hos Alternativet Torsten Gejl mener, det er utilstedeligt og ikke godt nok, at der i et rigt og på mange måder velfungerende land som Danmark dør 300 personer om året af asbestrelaterede kræftsygdomme. I første omgang skal politikerne se på, hvad der skal til for, at Arbejdstilsynet i højere grad kommer til at løfte opgaven “tilstrækkeligt”, så lovovertrædelser faktisk bliver straffet, forklarer han.

- Over 1.500 overtrædelser på syv år er selvfølgelig alt, alt for mange. Når der kun er givet 20 bøder, er det klart, at vi er nødt til at se på, hvad det er, der går galt her. I Alternativet mener vi ikke som udgangspunkt, at hårdere straffe er den bedste måde at forebygge lovovertrædelser på. Men samtidigt synes jeg også, at niveauet på lige præcis det her område ser noget lavt ud. Også i betragtning af, at niveauet er betydeligt højere i andre lande, skriver Torsten Gejl i en e-mail til Fagbladet 3F.

Arbejdstilsynet vurderer over for Fagbladet 3F, at tilsynet som myndighed afgiver påbud og udsteder de bøder, der “følger af lovgivningen og den praksis, der er”.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Borgerlige partier vil ikke forholde sig til bøder

I perioden fra 2016 til og med 2022 er der i 20 sager udstedt bøde for overtrædelse af asbestbekendtgørelsen, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt i Arbejdstilsynets administrative bøder, i vedtagne bødeforlæg fra landets 12 politikredse til såkaldt juridiske personer samt aktindsigt i afgørelser fra domstole.

Den laveste bøde er på 2.500 kroner, mens den højeste er på 80.000 kroner. I 8 af de 20 sager i den syvårige periode er bøden på 20.000 kroner.

Hverken beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne Charlotte Munch eller beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti Helle Bonnesen ønsker at forholde sig til, om bøderne for brud på asbestreglerne ligger på et passende leje, eller om de skal sættes op eller ned.

30. marts 2023 indgik samtlige partier i Folketinget en ny, fireårig arbejdsmiljøaftale til knap 1,3 milliarder kroner, som blandt andet skal føre til en øget tilsynsindsats på asbestområdet.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Radikale Venstre.