Nyt håb. Nye muligheder.

Det er det foreløbige facit, efter at forligsmand Mette Christensen klokken 5 i nat valgte at spytte yderligere to ugers tid ind i kampen for at lande en overenskomst for landets 750.000 offentligt ansatte.

Ved midnatstid tirsdag, hvor forligsmandens oprindelige deadline løb ud, så det ellers ud til at ende med et hastigt forlig eller et lammende sammenbrud. 

Men i den meget tidlige morgenstund valgte Mette Christensen alligevel at bruge den sidste mulighed for en udskydelse af den varslede konflikt. Og det er der en god grund til, lyder det fra 3F’s forhandler på området, Ellen K. Lykkegård:

- Vi arbejdede på højtryk i nat, og der var også bevægelse. Der blev gjort mange forsøg på at få parterne til at nærme sig hinanden. Derfor er jeg bestemt også positivt over for, at forligsmanden - da tiden udløb i nat - besluttede at forlænge endnu en gang. Det gør hun, fordi hun vurderer, at der er mulighed for at nå et forlig, siger Ellen K. Lykkegård, der også stadig ser en pil pege på forlig:

- Det er bare at foretrække, at vi selv får så meget indflydelse som muligt og selv får lov til at præge indholdet. Og så skylder vi bare at give den en ekstra skalle, for ellers er den seneste tid jo nærmest skønne spilde kræfter, siger Ellen K. Lykkegård.

Høje bølger

I den seneste tid er der sat spørgsmål ved den såkaldte musketered i fagbevægelsen. Og selvom natten bød på bevægelse i den rigtige retning, bød den også på intern uro arbejdstagerne indbyrdes, erkender Ellen K. Lykkegård.

- Bølgerne kan godt gå højt, når situationen er højspændt, og man trænger til at komme hjem og sove. Men situationen er nu igen, at alle tre hovedorganisationer og alle tre områder - både stat, kommuner og regioner - er klar til at stå sammen og tage arbejdstøjet på fredag for at få et forlig i hus.

Så musketereden hos fagbevægelsen består?

- Ja, det vil jeg sige.

Fredag klokken 10 mødes alle parter så igen i Forligsinstitutionen. Stat, kommuner og regioner. Og denne omgang i ringen bliver sandsynligvis kort. Selvom forligsmanden har udskudt konflikten i 14 dage, skal forhandlerne næppe lukkes ind og ude med pauser i endnu 14 langtrukne dage.

- Vi har fået at vide, at vi skal tage soveposer og tandbørste med. Det er jo et tegn på, at hun holder på os, til vi er færdige på fredag, siger Anders Bondo Christensen, topforhandler for Forhandlingsfællesskabet.

Ellen K. Lykkegård vurderer, at hele weekenden kan tages i brug. Men så heller ikke meget mere:

- Det bliver weekenden og ikke meget længere. Hvor vi i går talte om 11. time, så er vi nu ude i 12. time. Det er nu, det skal være, slår hun fast.

Ud over stepperne

Lektor ved FAOS på Københavns Universitet, Mikkel Mailand, peger på, at forligsmanden har forskellige redskaber, hun kan tage i brug, når hun skal bringe arbejdsgivere og fagforeninger tættere på en forhandlingsløsning.

- Forligsmanden lagde et stort pres på parterne i går og valgte at give en skarp deadline ved midnat. Hun har så alligevel vurderet, at der var tilstrækkeligt meget fremdrift til, at de gav mening at udskyde konflikten i to uger. Det kan hun suverænt bestemme. Nu skal forhandlerne have lov til at sove lidt. Men ellers prøver forligsmanden at opretholde presset. Vi skal ikke tilbage og starte forfra, men ud over stepperne, siger han.

Spørgsmålet er, hvor den største barriere for et forlig befinder sig:

- Alt efter hvem du spørger, er det lærernes arbejdstid eller den betalte spisepause, som er den største knast ved forhandlingsbordet, siger Mikkel Mailand. 

Han peger på, at der skal ske fremskridt på fredagens møde, hvis en konflikt skal undgås:

- Hvis ikke parterne snart bliver enige, kan forligsmanden sagtens finde på at trække stikket, før de 14 dage er gået.

En strejke kan træde i kraft den 6. maj og en lockout den 12. maj, med mindre der kommer forlig eller forlis inden da.