En bilist i Sydjylland er i første omgang sluppet for at betale 800 kr. i rykkergebyrer og andre omkostninger. Det var parkeringsselskabet EuroPark, der havde udstedt gebyrerne, fordi han ikke havde betalt en kontrolafgift. Men nu har retten i Kolding i en dom slået fast, at bilisten ikke skal betale gebyrerne.

Men det får ikke EuroPark til at give op. Almindeligvis kan en tvist om så lidt som 800 kr. ikke ankes fra byretten til landsretten. Men EuroPark har bedt det såkaldte Procesbevillingsnævn om tilladelse til at føre sagen videre til landsretten.

Parkeringsselskaber, banker, kviklånsfirmaer, virksomheder og mange andre forlanger rykkergebyrer, når folk ikke betaler. Men mange af gebyrerne er ulovlige. Det siger Jimmy Behrens, der er direktør i firmaet Dansk Gældsrådgivning. Han kender ikke den aktuelle sag og udtaler sig helt generelt.

- Nogle virksomheder kender ikke reglerne for rykkergebyrer. Andre udsteder dem, selvom de godt ved, at de ikke følger reglerne, siger Jimmy Behrens.

Sådan gik det galt for parkeringsselskabet

Bilisten i Kolding havde parkeret ulovligt og fik en bøde. Det er bevist, at vagten satte en seddel i forruden. Men bilisten fortæller, at der ikke sad nogen afgift i forruden, da han kom tilbage til bilen. Den kan være blæst væk eller snuppet af en forbipasserende. Derfor betalte han selvfølgelig ikke.

EuroPark sendte ham en rykker, men den siger bilisten, at han ikke modtog. Så sendte parkeringsselskabet rykker nummer to. Den var pålagt et rykkergebyr på 100 kr., og den modtog manden.

Han betalte så selve parkeringsafgiften på 795 kr., men gebyret protesterede han imod. Senere påløb der yderligere to rykkergebyrer på hver 100 kr., et inkassogebyr på 100 kr. og andre omkostninger på 400 kr.

Sådan siger dommeren

Retten i Kolding frikender manden for at betale de samlet 800 kr. Dommeren slår fast, at EuroPark ikke kan bevise, at der sad en kontrolafgift i vinduesviskeren, da han kom tilbage til bilen. Parkeringsselskabet har heller ikke i byretten lagt beviser frem om sine postprocedurer, og derfor er det ikke dokumenteret, at bilisten har modtaget den første rykker.

EuroPark ønsker ikke at kommentere dommen, fordi sagen stadig verserer. Det er fortsat uvist, om Procesbevillingsnævnet giver lov til, at den kommer for Vestre Landsret.

Betaler for at undgå bøvl

Jimmy Behrens tror, at mange borgere betaler rykkergebyrer, selvom de ikke behøver. 100 kr. eller 200 kr. er for dem ikke så mange penge, og de gider ikke mere bøvl.

- I de sager, som jeg sidder med, udgør rykkergebyrer tit en mindre del af en samlet gæld på måske en halv million kr. Men hvis vi gik igennem med tættekam, så er jeg sikker på, at vi kunne finde mange ulovlige gebyrer, siger Jimmy Behrens.

Reglerne for det offentlige

• Der findes forskellige regler for, hvor stort rykkergebyret må være, afhængigt af om det er en privat virksomhed eller en offentlig myndighed, som opkræver det.
• Kommuner, regioner, staten og andre offentlige myndigheder må maksimalt opkræve 250 kr. i rykkergebyr.
• Det offentlige er ikke forpligtet til at opkræve 250 kr., men kan også sætte taksten lavere.

Reglerne for private virksomheder

• Et rykkergebyr fra en privat virksomhed som for eksempel et parkeringsselskab må højest være på 100 kr.
• Gebyret er momsfrit. Firmaet må altså ikke lægge moms oveni.
• Der må højst fremsendes tre rykkere med hver gang gebyr på højest 100 kr. for det samme krav.
• Der skal være mindst 10 dage mellem hver rykker.
• Den første rykker med gebyr må firmaet godt fremsende umiddelbart efter sidste rettidige indbetalingsdag.
• Har du betalt en regning, og modtager du alligevel en rykker, så kontakt straks virksomheden, og forklar situationen.

Til inkasso

• Firmaet behøver ikke sende et bestemt antal rykkere, før de sender kravet til inkasso. Inkasso betyder, at dem, du skylder penge, har overladt opkrævningen til enten deres egen inkassoafdeling eller et selvstændigt selskab.
• Inkasso foregår enten hos en advokat eller et inkassobureau. Når din gæld overdrages til inkasso, er det advokaten eller inkassofirmaet, som overtager kontakten med dig.
• Du skal altid have fremsendt et varsel med en frist på ti dage til at betale i, før kravet sendes videre til inkasso.
• Sender firmaet kravet til inkasso, kan de opkræve yderligere et gebyr på 100 kr. i den anledning – og det er også momsfrit.
• Når et krav er sendt til inkasso, skal du desuden betale inkassoomkostninger til advokaten eller inkassobureauet.

Kilder: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen & Forbrugerrådet Tænk m.fl.