Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvis Søren Pape Poulsen vinder regeringsmagten, får vi en statsminister, der vil skade arbejdsmarkedet, lyder det fra 3F-formand Henning Overgaard.

Den borgerlige blok har to statsministerkandidater, efter den konservative leder Søren Pape Poulsen mandag annoncerede sit kandidatur.
Arkiv/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag kom endnu et navn på listen over bejlere til statsministerposten ved det snarlige folketingsvalg.

Den konservative leder Søren Pape Poulsen er nu officiel kandidat til landets højeste post, annoncerede han på et pressemøde.

Og det vækker ikke begejstring hos formanden for Danmarks største fagforening, 3F.

Årsagen er, at Søren Pape Poulsen ved flere lejligheder har været ude med riven over for fagbevægelsen.

- Søren Pape går til angreb på vores arbejdsmarked, lige så snart han kan komme til det, siger Henning Overgaard.

- Danskerne bakker i kæmpe omfang op om vores arbejdsmarkedsmodel, og nu har vi så en statsministerkandidat, der fundamentalt vil forandre vores arbejdsmarked. Det bekymrer mig, fortsætter 3F-formanden.

Vil afskaffe tidlig pension

I februar i år gik Søren Pape Poulsen til tasterne på sociale medier og proklamerede, at fagbevægelsen har fået for meget magt.

Årsagen var ifølge den konservative formand, at en gruppe bagagemedarbejdere i Københavns Lufthavn nedlagde arbejdet overenskomststridigt, så de rejsende havde bøvl med at komme på ferie. 

Et markant strammere dagpengesystem har også altid været den konservative leders drøm, ligesom han har foreslået at skære i fagforeningsfradraget med omkring 3.000 kroner. 

Desuden står Søren Pape Poulsen fast på, at De Konservative vil gå efter at afskaffe muligheden for at gå på tidlig pension, “Arne-pension”, efter et valg.

Smides under bussen

Henning Overgaard kalder det “helt vildt”, at blå blok i Folketinget nu har en statsministerkandidat, som vil afskaffe Arne-pensionen og “give gaver til de allerrigeste” i form af skattelettelser.

Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, vil, som De Konservative, afskaffe Arne-pensionen, der giver ret til tidligere tilbagetrækning, hvis man har været minimum 42 år på arbejdsmarkedet.

Men både Venstre og Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, har meddelt, at de vil frede ordningen for ikke at skabe usikkerhed om danskernes fremtid.

- Heldigvis er der ikke ret mange af Søren Papes legekammerater ovre i blå blok, som bakker op om hans idéer om at smide lønmodtagerne under bussen, siger Henning Overgaard.

Fagbladet 3F forsøger at få en kommentar fra De Konservative.