En mand har mistet 15.000 kroner, da han overførte beløbet til en forkert konto. Men modtageren vil ikke aflevere pengene igen, og banken vil ikke gribe ind.

Bare en enkelt fejltastning kan være fatal. En mand har tabt 15.500 kroner, fordi han i sin netbank kom til at taste et forkert kontonummer.
Modtageren erkender at have modtaget pengene uretmæssigt. Han siger også, at de skal retur. Men han sørger bare ikke for, at det sker. Nu er der gået mere end et år.
Den uheldige mand har forsøgt at få både sin egen bank og modtagerens bank til at hjælpe sig. Men det har ikke ført til noget.
Han har nu også forsøgt at klage til Pengeinstitutankenævnet. Men bankerne har ikke noget ansvar for fejlen. Derfor henviser ankenævnet til, at manden eventuelt selv må lægge sag an mod den forkerte modtager.
Sådan fik modtageren pengene til at forsvinde
Den forkerte modtager hævede straks efter overførslen 10.000 kroner. Yderligere 5.000 kroner flyttede han til en anden af sine konti.
Hans bank fortæller, at der siden ikke har været dækning på kontoen for de forkert overførte penge.
Ved bankoverførsler er der ingen sikkerhedsanordninger. Kunderne får ikke besked om, hvem det tastede kontonummer tilhører. De overfører derfor til dels ud i den blå luft.
Loven forhindrer sikkerhed
Ved andre betalingssystemer findes der sikkerhedssystemer. Når folk overfører penge via MobilePay, så får de besked om navnet på modtageren. Det sker, inden de bekræfter betalingen.
Men den samme løsning kan ikke uden videre indføres for bankoverførsler. Det siger Kenneth Joensen, der er juridisk direktør i bankernes organisation, Finansrådet:
- Bankerne må kun i særlige tilfælde give oplysninger om en kundes navn. Det kan ikke bare ske automatisk, siger han.
Derfor vil det kræve en lovændring, hvis der skal gives besked om navne ved overførsler. Kenneth Joensen forudser, at der også kan blive problemer med at få forskellige bankers edb-systemer til at udveksle informationer med hinanden.