Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De færreste ufaglærte arbejder helt til pensionsalderen, viser tal fra VIVE. 40 procent af de ufaglærte forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred.

En fjerdedel af de ufaglærte havde kvittet arbejdsmarkedet, allerede inden de fyldte 60 år, viser nye tal
Robert Wengler

Selvom ældre generelt set bliver længere på arbejdsmarkedet, end de gjorde for bare 15 år siden, så er der store forskelle at spore, når man ser på, hvilken stilling den ældre har haft det meste af sit liv.

59 procent af de ufaglærte grupper havde i 2017 forladt arbejdsmarkedet helt, allerede inden de var fyldt 62 år.

Det viser undersøgelser fra Det nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, om ældres tilbagetrækningsmønster.

En fjerdedel af de ufaglærte havde kvittet arbejdsmarkedet, allerede inden de fyldte 60 år, viser tallene.

Undersøgelserne tager udgangspunkt i ældre, der i 2017 var fyldt 67 år, så mange af dem har haft mulighed for at gå på efterløn som 60-årig, forklarer seniorforsker hos VIVE, Mona Larsen, der står bag undersøgelserne, som Beskæftigelsesministeriet har bestilt.
 
Selvstændige og medhjælpende ægtefæller ligger i den stik modsatte ende – her havde kun 26 procent trukket sig tilbage, før de fyldte 62 år, viser undersøgelserne.

Ser man på faglærte, havde 47 procent trukket sig fra jobbet, inden de fyldte 62 år. For funktionærer og tjenestemænd er der tale om 30 procent, viser 2017-tallene.

Ser man på årsagen til, at de ældre trak stikket fra arbejdsmarkedet, spiller stillingen også ind.

Generelt set er antallet af danskere, der går på grund af dårligt helbred, faldet fra hver tredje til knap hver fjerde fra 2002 til 2017.

Men i 2017 er det fortsat 40 procent af de ufaglærte, der siger, at de forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, viser undersøgelserne.

- Selvom der overordnet set er sket et markant fald, så er det altså knap hver fjerde, der forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. Det er stadig mange. Og 40 procent af de ufaglærte angiver dét som svar – det er markant, siger Mona Larsen.

- Så der er klart en problemstilling omkring ufaglærte, dårligt helbred og tidlig tilbagetrækning, pointerer hun.

Vanskeligt for de ufaglærte

Omvendt finder hun det ganske bemærkelsesværdigt, at en vis andel af mænd uden erhvervskompetencegivende uddannelse faktisk bliver ved med at arbejde efter pensionsalderen.

- Her ligger de mere på linje med mænd med lang videregående uddannelse, så her betyder uddannelse mindre, siger Mona Larsen.

- En mulig forklaring er, at mænd med en lang videregående uddannelse især arbejder, fordi de har lyst til det, mens mænd uden en erhvervskompetencegivende uddannelse måske derimod i større omfang arbejder, fordi det er økonomisk nødvendigt, siger Mona Larsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har i en pressemeddelelse udtalt, at han glæder sig over, at flere ældre fortsætter med at arbejde, samtidig med at færre stopper på grund af dårligt helbred.

- Det ændrer ikke på, at det kan være vanskeligt at fortsætte for nogle, fordi de er nedslidte, eksempelvis ufaglærte. De, der ikke er i stand til at blive på arbejdsmarkedet, skal have mulighed for at kunne trække sig værdigt tilbage, siger Troels Lund Poulsen.

Vi er formet af livet

I øjeblikket er der politiske forhandlinger omkring netop pension og tidligere tilbagetrækning.  

Til de drøftelser siger Mona Larsen, at det er vigtigt at holde sig for øje, at dét at være for eksempel 60 år kan rumme vidt forskellige ting.

- Jeg plejer at sige, at jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi. 60 år kan være karrierens højdepunkt. Men det kan også være dér, hvor man er helt nedslidt. Vi kommer med mange forskellige forudsætninger, fordi vi er formet af det liv, vi har haft, siger Mona Larsen.