Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Over halvdelen af de børn, der lever under fattigdomsgrænsen, har anden etnisk baggrund en dansk, viser nye tal. Det øger netop disse børns risiko for at blive yderligere udstødt af det danske samfund, siger ekspert.

Godt 36.000 børn med anden etnisk baggrund kan betragtes som fattige.
Arkiv / Billedbureuaet Scanpix

Det er børneværelser med udenlandske navne på døren, der huser de fattige drenge og piger i Danmark.

Nye tal, som Folketingets beskæftigelsesudvalg har bedt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) om at skaffe, viser nemlig, at hele 56 procent af de fattige børn herhjemme har anden etnisk baggrund end dansk.

Det drejer sig om godt 36.000 børn, viser tallene.

Tallene dækker over de børn, der er omfattet af Danmark Statistiks indikator for “relativ fattigdom”, idet Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse.

Lave kontanthjælpsydelser

At børnene er fattige, handler ikke overraskende om forældrenes lave indkomst:

- Der er en markant overrepræsentation af personer med anden etnisk baggrund, der ligger i den laveste eller nedre del af indkomstfordelingen, og det gør, at vi også får en markant overrepræsentation af fattige børn.

Det forklarer seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Han forsker i fattigdom, udstødelse og konsekvenserne heraf.

Der er blandt indvandrerne en væsentligt højere andel, der er helt uden for arbejdsmarkedet, hvilket er hovedforklaringen, for så får de kontanthjælpsydelser eller integrationsydelse, som placerer dem nederst i indkomstfordelingen:

- Desuden er der mange indvandrere, der er i lavtlønnede jobs eller måske skifter mellem at være ude og inde af disse jobs. Der er også blandt indvandrerne en del helt små selvstændige med ret lave indkomster. Nogle ligger lidt over fattigdomsgrænsen og andre lidt under, og nogle bevæger sig lidt ind og ud af gruppen af økonomisk fattige, siger Lars Benjaminsen.

Grænsen er ikke så vigtig

Det fremgår af svaret fra Økonomi- og Indenrigsministeren, at Danmarks Statistiks indikator for fattigdom ikke skal tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser antallet af fattige personer i Danmark. Det er snarere “en indikator på udviklingen i relativ fattigdom”.

Derfor skal man heller ikke stirre sig blind på grænsen, pointerer Lars Benjaminsen.

- For om en familie ligger og vipper lidt over eller under grænsen, gør i praksis ikke den store forskel for de børn, der vokser op. Børnene i disse familier har en øget risiko for at lide forskellige former for afsavn. De må undvære såvel sociale som materielle goder, som ellers er almindelige for resten af befolkningen, siger Lars Benjaminsen.

Har i forvejen en svag position

Hos Red Barnet møder man nogle af de børn med anden etnisk baggrund, der er ramt af fattigdom.

- For de børn, der lever på integrationsydelse, er skruen strammet så meget, at vi blandt andet ser, at familierne ikke på nogen tænkelig måde har økonomisk rum til at betale for et månedligt kontingent til en fodboldklub eller en badmintonklub, oplyser Majbritt Borgmann, seniorrådgiver i Red Barnet.

Majbritt Borgmann ser det som en stor trussel i forhold til det danske samfund, at så mange vokser op i fattigdom:

- Selvom forældrene går umenneskeligt langt for at skærme børnene, så kan det ikke lade være med at påvirke dem. Børnene tager et kæmpe ansvar for den økonomiske situation og tør ikke spørge om penge til de mest basale ting. Og det er et tungt og usundt ansvar at bære for et barn, som bør bruge tiden på at lege, være sammen med sine kammerater og få en god skolegang.

Lars Benjaminsen mener, at man fra samfundets side bør være ekstra opmærksom på de fattige børn med anden etnisk baggrund. For der ligger en ekstra risikofaktor i, at de børn i forvejen har en svag position i samfundet:

- De skiller sig også ud ved, at de kommer fra andre kulturer, har et andet sprog, en anden hudfarve og vokser måske også op i et andet boligområde end danskerne. At være fattig kan give en forstærket følelse af at være udenfor og af ikke at have de samme muligheder som danske børn. Det vil også forringe børnenes livschancer på sigt, siger Lars Benjaminsen.

Ikke et nyt problem

At over halvdelen af de fattige børn er indvandrer- eller flygtningebørn er som sådan ikke nyt.

- Sådan har det været længe. Det er et meget trægt mønster, der ikke rigtigt flytter sig, siger Lars Benjaminsen.

Via sine programaktiviteter prøver Red Barnet at holde hånden under en lille del af de børn, der er ramt. Men den politiske løsning bør være at fjerne kontanthjælpsloftet og den lave integrationsydelse, vurderer Majbritt Borgmann.

- Der er enkelte håndtag, kommunerne og sådan nogen som os kan skrue på nu. Men det er en afskaffelse af fattigdomsydelserne, der er nældens rod. De sætter folk under maksimalt pres, og det er dém, vi skal af med, siger Majbritt Borgmann.