Gå til hovedindhold

På knap halvandet år er der blevet givet over 600 millioner kroner i belønning til langtidsledige, der er kommet i job. Ekspert sætter spørgsmålstegn ved, om millionerne er godt givet ud. S opfordrer minister til at få effekten undersøgt.

Der er blevet givet over 600 millioner kroner i belønning til langtidsledige, der er kommet i job siden april 2017.
Scanpix / Thomas Lekfeldt

651 millioner kroner. Så mange penge er der på knap halvandet år givet i præmie til langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og andre, der har fundet sig et job.

Det viser en ny opgørelse over den jobpræmieordning, som regeringen introducerede i april 2017.

Pengene er fordelt på godt 52.000 personer i perioden april 2017 til august 2018, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jobpræmieordningen blev indført som en slags gulerod for at få folk, der har været arbejdsløse i lang tid, til at finde et ordinært job. Præmien udbetales som et tillæg til den almindelige løn, og man kan højst få 2.500 kroner pr. måned.

Der er en dødvægt

Men da præmieordningen er indført på et tidspunkt, hvor dansk økonomi alligevel går godt, og virksomhederne i høj grad hyrer folk, er det svært at vurdere, om de 651 millioner kroner har haft en reel effekt.

Det mener Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden:

- Man kan ikke på baggrund af de oplyste tal se, om præmien virker. Jeg har tidligere undersøgt lignende præmier, hvor der ingen effekt var. De kan dog ikke direkte sammenlignes, blandt andet fordi præmierne var mindre, siger Jacob Nielsen Arendt, som mener, det er en meget stor sum penge, som er brugt på ordningen:

- Og der er et stort tab, som økonomer kalder “dødvægt”, fordi der udbetales præmier til alle i målgruppen, der finder job, herunder også dem, som ville have fundet job alligevel, siger forskeren. Han tilføjer, at for nogle vil effekten være midlertidig: Når præmien falder væk, ryger de igen ud af arbejdsmarkedet.

Mere populær end beregnet

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er først og fremmest glad for, at det går godt på arbejdsmarkedet, og flere kommer i job. Og han mener også, at de mange jobpræmier, der er udbetalt, peger i den rigtige retning:

- Tallene her er ikke nogen effektanalyse af ordningen, men jeg er da overbevist om, at det betyder noget, når man giver folk en ekstra tilskyndelse til at tage et arbejde. Når vi mener, at det skal kunne betale sig at arbejde, handler det også om ret og rimelighed over for de mange, som hver dag står op og tager på arbejde, siger beskæftigelsesministeren. 

Præmieordningen løber frem til foråret 2019. Da den blev vedtaget, skønnede man, at der i de to år, den løber, ville blive udbetalt jobpræmier for i alt 795,6 millioner kroner og i gennemsnit udbetalt cirka 26.500 jobpræmier af 1.250 kroner pr. måned.

Men udbetalingerne har været større og flere end forventet. Der er blevet udbetalt cirka 1.100 flere jobpræmier hver måned - og summerne har også været højere end beregnet.

Rullet ud i mindre målestok

Tidligere analyser har vist, at der skal store beskæftigelseseffekter til for at opveje de store udgifter til jobpræmier, oplyser forskningsleder i Rockwool Fonden, Jacob Nielsen Arendt.

- En ordning i denne her skala skulle måske have været rullet ud i mindre målestok, indtil man kendte effekten. Det ville være en fornuftig praksis, siger Jacob Nielsen Arendt.

Socialdemokratiet har stemt for jobpræmien, og beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen er glad for, at regeringen med jobpræmien har brugt en gulerod og ikke pisk over for de langtidsledige.

- Pisk har vi set rigelig af, så derfor er det godt med en ordning, der ikke straffer folk. Men effekten kender vi ikke. Så derfor vil jeg da opfordre beskæftigelsesministeren til at få det undersøgt, siger Leif Lahn Jensen.