Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Over 12.000 elever på erhvervsuddannelserne leder efter praktikplads, viser nye tal.

Over 12.000 unge har ikke en læreplads.
FOTO: Arkiv/Jesper Dall

Tusindvis af unge med en drøm om at fodre flodheste eller tække tage må stadigvæk spejde forgæves efter en læreplads.

I juli 2017 manglede hele 12.440 elever nemlig en praktikplads. Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

Tallene dækker over elever, der er i skolepraktik, samt elever, der aktivt søger praktikplads.

Forbundssekretær Søren Heisel i 3F er ærgerlig over det høje tal i en tid, hvor hjulene drejer stærkt ude på virksomhederne.

- Jeg kan ikke forstå, hvordan der kan stå 12.440 elever og mangle en praktikplads, sådan som arbejdsmarkedet er lige nu. Og det er altså ikke fordi, at de vil være dyrepassere alle sammen: Der er søgende elever inden for over 100 forskellige erhvervsuddannelser lige nu, siger Søren Heisel.

Høje forventninger til trepartsaftalen

Han forstår ikke, at virksomhederne ikke tegner aftaler med de unge, når de nu råber op om mangel på arbejdskraft.

- Hvis vi går omkring ni år tilbage, hvor der var lige så meget tryk på arbejdsmarkedet, havde vi kun 3.872 søgende elever. Dengang blev de suget ud i praktik. Det er mig en gåde, at virksomhederne ikke gør det nu, siger Søren Heisel.

Hos Erhvervsskolernes Elevorganisation er formand, Helene Glundholt, også ked af det høje tal. Hun håber meget på, at trepartsaftalen vil forandre noget.

Ifølge trepartsaftalen fra sidste år er det blandt andet blevet dyrere ikke at tage en lærling:

- Vi håber, at man kommer til at gå ind og banke til de store virksomheder, for det er især dem, der ikke tager lærlinge. Det bør have større konsekvenser, og jeg håber, bøden bliver større, siger Helene Glundholt.

En virksomhed, der ikke uddanner tilstrækkeligt mange lærlinge, kommer til at betale i omegnen af 27.000 kroner for hvert lærlingeårsværk, den uddanner for lidt.

Det er ikke besværligt med en elev

Helene Glundholt vil generelt gerne have øget fokus på mestrene:

- Jeg har hørt om alt for mange mestre, der er skræmte og mener, de ikke har kompetencerne til at have en lærling. De skal have en hjælpende hånd og overbevises om, de sagtens kan klare det. Men så er der også dem, der mener, at det er for besværligt og en ren underskudsforretning. De skal have mere information om, at det ikke er tilfældet, og at der skal være nogen til at tage over, når de ældre går på pension.

I 3F er man helt enig i, at en lærling både er en investering i fremtiden for virksomheden, men også bliver en her-og-nu gevinst ret hurtigt:

- Det er ikke en belastning at have en elev. Og jeg ville sådan ønske, at virksomhederne af sig selv tog elever, fordi det på alle måder er en god ide. Men det gør de ikke i tilfredsstillende grad, og derfor indgik vi en trepartsaftale, der med pisk og gulerod skaber incitament for, at det i øget grad kan ske, siger Søren Heisel. 

- Uddannelsesklausuler, hvor vi stiller krav om lærlinge, når virksomheder arbejder for skattekroner, er også en af vejene til flere lærlinge, pointerer Søren Heisel og bakkes op af Erhvervsskolernes Elevorganisation.