Tusindvis af ledige blev sidste år reddet fra at ryge ud af dagpengesystemet. Regeringen rakte en hjælpende hånd ud til arbejdsløse, da mange arbejdspladser måtte lukke ned, og det blev sværere at finde arbejde.

Det betød, at i seks måneder klippede man ikke af sin toårige dagpengeperiode, selvom man fik dagpenge.

Derfor var der kun 1.200 ledige, som sidste år røg ud af dagpengesystemet, fordi de havde opbrugt deres kvote. Til sammenligning var der året før 4.100 ledige, der måtte sige farvel, fordi de ikke havde flere dagpenge tilbage.

Men efteråret 2021 og frem kan blive lidt af en gyser. Samlet set er der nemlig knap 10.000 ledige, der har så lidt tid med dagpenge tilbage, at de vil miste dagpengene inden for højst et halvt år, hvis de ikke når at finde et arbejde, eller regeringen igen rækker en hånd ud. Mange vil dog have optjent en vis forlængelse af perioden.

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm:

- Overordnet set er der lavet rigtigt gode tiltag, som holder hånden under de ledige. Tiltag, som vi jo ikke så for eksempel under finanskrisen. Men det er klart, at nogen vil falde ud fra efteråret og frem.

Til gengæld forventer Emilie Agner Damm, at arbejdsmarkedet i efteråret vil være kommet godt op i gear igen.

- Mulighederne for at komme i arbejde igen vil nok være relativt gode. Skal man skifte branche, er der også særlige muligheder, blandt andet uddannelse med højere dagpenge, påpeger hun.

Stor opgave og stort ansvar

Også her i 2021 er der hjælp at hente til de langtidsledige. Fra januar til og med april i år er “tælleren” igen sat ud af kraft. Samtidig ventes perioden at blive forlænget til udgangen af juni, så ingen bruger af deres dagpengeperiode frem til 1. juli, selvom de får dagpenge. Desuden har alle siden november sidste år fået to måneders ekstra dagpenge oveni, når man når slutdatoen. Det betyder, at ingen kan ryge ud før 1. september i år af den grund.

Men fra da kan det til gengæld godt gå stærkt, hvis det ikke lykkes for folk at finde arbejde. Op mod 10.000 kan teoretisk set miste dagpengene fra 1. september og et halvt år frem. Og det scenarie kan godt give bekymring hos forretningsfører i 3F’s a-kasse Eva Obdrup.

- Det har betydet rigtigt meget, at regeringen ikke har glemt de ledige i krisen, og at ordningerne er blevet forlænget flere gange og nu ventes at strække sig til 1. juli. Det har også været helt nødvendigt, da arbejdsmarkedet har været dybt påvirket, særligt i nogle brancher, siger Eva Obdrup.

- Men samtidig står både a-kasser og jobcentre over for en meget stor opgave i efteråret. Vi har et stort ansvar for at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores ledige med at finde jobåbninger eller hjælpe med brancheskift, siger hun.

Eva Obdrup påpeger, at for mange er dagpenge reelt den eneste mulighed for forsørgelse, hvis de ikke får et arbejde. For mister man dagpengene, er der mange, der ikke vil kunne få kontanthjælp.

- Har man noget af værdi, eller er man gift med én, som har en vis indtægt, så får man jo ingen kontanthjælp. Og så kan økonomien skride helt under familien, siger hun.

Dagpengesystem er utilstrækkeligt i krisetid

Mads Peter Klindt, forsker og lektor ved center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, mener, at de midlertidige hjælpeordninger til ledige er udtryk for, at det nuværende dagpengesystem ikke er tilstrækkeligt i en krisetid. Kort sagt, så passer en toårig dagpengeperiode måske til en højkonjunktur, men ikke til en lavkonjunktur.

- Havde Løkke-regeringen ikke ændret dagpengesystemet i sin tid, så havde vi ikke haft de problemer nu. Det gamle system med fire års dagpenge og bedre muligheder for opkvalificering var bedre gearet til en krise, som vi har nu, mener han.

Mads Peter Klindt fra AAU pointerer, at selvom den nuværende regering har lukket op for posen og gerne vil bruge penge også på de ledige, så har alle ordningerne en udløbsdato.

- Det er noget, som er sat i søen her og nu, det hele er midlertidigt, pointerer han.

På grund af krisen har også jobcentrene været påvirket, og beskæftigelsesindsatsen har været voldsomt droslet ned.

- Dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen hænger jo sammen. Først og fremmest skal folk have hjælp til at komme i arbejde igen, eller de skal opkvalificeres til job. Med en dagpengeperiode på kun to år, skal beskæftigelsessystemet være i topform hele tiden. Men da det også har været corona-ramt, presser det de ledige yderligere, mener Mads Peter Klindt.

Også ledig før krisen

De ledige, der nærmer sig deres falddato i dagpengesystemet, var også ledige før krisen. For da “tælleren” har været sat i stå det meste af 2020 og igen siden januar i år, så har dem, der blev fyret under krisen, faktisk ikke brugt ret meget af deres to års dagpengeperiode. Heller ikke, selvom de er gået ledige lige siden.

Det betyder, at man trods alt stadig har relativt god tid til for eksempel omskoling, selvom man egentlig har gået arbejdsløs siden marts sidste år.