Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Italiensk byggeentreprenør har sat nye standarder for social dumping i Danmark - nu meldes der om problemer med firmaet på atomkraftværk i Slovakiet.

Der er problemer med den italienske entreprenør Solesi i forbindelse med opførslen af to nye reaktorer på Mochovce-atomkraftværket i Slovakiet. Det endte i skandaler, retssager og ubetalte regninger, da Solesi i 2013 var i Fredericia for at arbejde på en stor olieterminal.
aktuality.sk

Den sicilianske byggeentreprenør Solesi har trukket et spor af fagretslige sager, ubetalte regninger og knækkede arbejdere efter sig, siden de i 2013 kom til Danmark for at arbejde på en olieterminal ejet af Dong Energy - det nuværende Ørsted.

Ved at true og forfølge tidligere ansatte og nægte at anerkende en 14 millioner kroner stor bøde fra Arbejdsretten har Solesi været med til at sætte helt nye standarder for social dumping i Danmark.

Og nu skaber den italienske entreprenør igen problemer på et europæisk milliardbyggeri.

Denne gang er det på udbygningen af et atomkraftværk i Slovakiet, hvor Solesi har ubetalte regninger for 2,4 millioner euro svarende til omkring 18 millioner kroner.

Det skriver det slovakiske medie aktuality.sk.

Milliardbyggeri forsinket

Opførelsen af to nye reaktorer på atomkraftværket Mochovce er i forvejen ramt af store forsinkelser og politisk kontrovers, og nu risikerer Solesi med sin milliongæld at forværre situationen yderligere, skriver aktuality.sk.

LÆS OGSÅ: Vendetta – italiensk skandalefirma forfølger tidligere ansat efter faglig sag

En af de virksomheder, der har penge til gode hos Solesi, er nemlig så utilfreds med situationen, at de nu nægter at fremvise den påkrævede dokumentation for deres arbejde på atomkraftværket.

De nukleare myndigheder i Slovakiet har af hensyn til sikkerheden meget strikse kontrolkrav til, hvordan hvert lille stykke arbejde skal dokumenteres og godkendes.

Ligheder med Danmark

Solesi fik i 2013 kontrakter til en værdi af omkring 2,2 milliarder kroner for at tage del i opførelsen af Mochovce-værkets to nye atomreaktorer, og ifølge aktuality.sk begyndte der i 2016 at være problemer med underentreprenører, der ikke fik betaling af Solesi.

LÆS OGSÅ: Frygt efter ny dom: Udenlandske firmaer kan blæse på danske regler

Palle Bisgaard, der er næstformand i Byggegruppen 3F og har fulgt det fagretslige opgør mod Solesi gennem flere år, ser flere ligheder til situationen i Danmark.

- En del af forholdene minder meget om Solesis optræden på olieterminalen i Fredericia, hvor vores lokale folk oplevede, at underentreprenører, der leverede forskellige ydelser til Solesi, aldrig blev betalt til tiden. En del af dem fik aldrig deres penge, og andre måtte indgå forlig for at få noget som helst, siger Palle Bisgaard.

Dengang var det blandt andet to stilladsfirmaer fra Fredericia-egnen, der havde 2,5 millioner kroner i klemme, fordi Solesi ikke overholdt deres aftaler.

Også i Italien har der været historier om, at Solesi og dets moderselskab har snydt lokale underleverandører for millioner af euro, ligesom virksomheden er sat i forbindelse med ulovlige vennetjenester og dokumentfalsk.

LÆS OGSÅ: Dong Energys sicilianske forbindelse har også skandalesager i Italien

“Usande oplysninger”

Administrerende direktør i Solesi, Paolo Augliera, afviser over for Fagbladet 3F alle anklager om beskidte metoder på det slovakiske atomkraftværkbyggeri.

- Det er usande og misvisende oplysninger, skriver han blandt andet i en mail.

Direktøren mener, at hele affæren skyldes en tjekkisk underleverandør, der har givet usande oplysninger til de slovakiske medier i forbindelse med et økonomisk opgør med Solesi.

Solesi er blevet en principiel sag

I Danmark er Solesis ageren endt med at blive en principiel sag, som truer hele den danske arbejdsret.

- Solesi-sagen har på mange måder udviklet sig til at være meget mere end den store og grove sag om social dumping, der startede i 2014. Det var i sig selv chokerende at opleve en voldgifts- og arbejdsretssag med løgne og trusler, men efterfølgende har Solesi ført lange retssager i Italien for at undgå at betale de domme, der er afsagt i Danmark, siger næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard.

LÆS OGSÅ: Italiensk firma næfter at acceptere kæmpebod

Det lykkedes i december sidste år Solesi at få en siciliansk domstols ord for, at de ikke behøver at respektere den dom og bøde på 14 millioner kroner, som de i 2017 fik i Arbejdsretten i Danmark. Det er aldrig set før, og sagen skal nu behandles på EU-plan, og den følges af tre danske ministerier og de store arbejdsmarkedsorganisationer