Arbejdsmiljørepræsentanter på private virksomheder uden overenskomst nyder ingen særlig beskyttelse mod at blive fyret.

Det er i princippet konsekvensen af en dom i Højesteret 29. november 2017, hvor en kvindelig bibliotekar og arbejdsmiljørepræsentant på en privat virksomhed uden overenskomst blev dømt til at betale lidt over 274.000 kroner tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.

- Denne sag viser endnu engang, hvorfor det er helt afgørende for arbejdsmiljøet på de danske virksomheder, at der tegnes overenskomster, siger 3F’s arbejdsmiljøpolitiske chef, Ulla Sørensen, der håber, at Højesterets afgørelse bliver kommunikeret bredt ud til de danske lønmodtagere.

Afskediget stod med bevisbyrden

Normalt nyder en arbejdsmiljørepræsentant på en virksomhed med overenskomst samme beskyttelse mod at blive fyret som en tillidsrepræsentant. Men virksomheden i den konkrete sag havde, da arbejdsmiljørepræsentanten blev afskediget, ikke en kollektiv overenskomst.

Derfor var det op til kvinden at bevise, at der fandtes en særlig afskedigelsesbeskyttelse for tillidsrepræsentanter på et tilsvarende fagligt område som hendes.

Og det fandt Højesteret ikke var tilfældet, ligesom retten blandt andet heller ikke fandt grundlag for at lægge vægt på den afskedigelsesbeskyttelse, som tillidsrepræsentanter har efter overenskomsten for akademikere i staten.

Beskyttelse afhænger af overenskomst

Ulla Sørensen påpeger, at sagen med al tydelighed viser, at konsekvenserne ved ikke at tegne overenskomster også berører områder, som reelt ligger uden for overenskomst-områderne.

- Det er et lovpligtigt krav, at virksomheder med mindst 10 ansatte skal have en arbejdsmiljørepræsentant. Men denne sag viser jo, at arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse i forbindelse med en opsigelse afhænger af, hvorvidt arbejdsgiveren har tegnet en overenskomst, siger Ulla Sørensen.  

- Uden en særlig beskyttelse til arbejdsmiljørepræsentanten er det jo i praksis umuligt for medarbejderne at kæmpe for ændringer i arbejdsmiljøet, som går imod ledelsens ønsker, siger hun.

Hul i lovgivningen

Inden sagen havnede i Højesteret, blev den i 2015 behandlet i Københavns Byret, hvor arbejdsgiveren fik medhold, og i 2016 i Østre Landsret hvor kvinden fik medhold.

- Dommen demonstrerer, at der er et hul i lovgivningen, siger Ole Hasselbalch, der er professor ved Juridisk Fakultet på Aarhus Universitet og ekspert i erhvervsret.

Han henviser til, at en arbejdsmiljørepræsentant ifølge Arbejdsmiljøloven normalt er beskyttet mod at blive afskediget og få forringet sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter på “vedkommende eller tilsvarende faglige områder.”

- Da arbejdsmiljøloven blev lavet, har lovgiverne sikkert forudsat, at der var overenskomster. Men i den konkrete sag, hvor der ikke var en overenskomst på virksomheden, har Højesteret altså vurderet, at arbejdsmiljørepræsentanten ikke skulle have en særlig beskyttelse, og at der ikke var en overenskomst for et tilsvarende fagligt område, som afskedigelsen skulle bedømmes efter, siger han.

Kan danne præcedens

Dommen kan ifølge Ole Hasselbalch komme til at danne præcedens i forhold til afskedigelser af tillidsvalgte på andre virksomheder uden overenskomster.

- Men man kan ikke sige, at Højesteret nu har sat en fast grænse. Det vil i hver enkelt sag bero på en konkret vurdering af, om der findes en relevant overenskomst, siger han.