Nordeuropæerne render med de gode, højtlønnede stillinger, mens migranter fra Øst-og Centraleuropa ender i bunden af arbejdsmarkedshierarkiet, når der søges job i lande som Danmark. 

Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, der tager udgangspunkt i lande som Danmark, Tyskland og Storbritannien. 

Her har forskerne undersøgt de forskellige landes arbejdsmarkeder og lønforhold.

- Selvom det er meget forskellige arbejdsmarkeder, vi har undersøgt, så ser vi stadig en klar systematik i, hvilke europæere der får hvilke typer af jobs. Og her er det østeuropæerne, der nærmest er blevet castet til de job, hvor lønnen ikke er særlig høj, fortæller Jonas Felbo-Kolding, der er postdoc på Forskningscentret for Arbejdsmarked – og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Derfor opstår der også en markant lønforskel mellem migranter fra den østlige del af Europa og danskere.

For selv når man tager højde for de demografiske forskelle mellem danskere og østeuropæere, så tjener arbejdere fra Rumænien og Bulgarien i gennemsnit 18,5 procent mindre i timen end danskerne.

De skal ligne os selv

Men selvom forskningen viser en klar tendens i forhold til migration og ansættelsesforhold, så er det alligevel svært at pege på bare én forklaring bag, understreger Jonas Felbo-Kolding.

De dårlige odds, som øst- og centraleuropæerne har, når de søger job i Danmark, er et resultat af mange forskellige forhold.

- En af årsagerne kan være, at migranterne fra Øst- og Centraleuropa er villige til at tage imod lavtlønnede job i Danmark, fordi lønnen stadig er et bedre alternativ til det, de kan tjene i deres eget hjemland. Men tidligere studier har også vist, at det også kan være et udtryk for en arbejdskultur, hvor arbejdsgiverne har nogle bestemte forestillinger om østeuropæere, og hvilke jobfunktioner de kan varetage, fortæller han.

Den konklusion bakker lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, Shahamak Rezaei, også op om. Han har selv forsket i migration og det danske arbejdsmarked i mange år.

- Oftest vælger arbejdsgivere medarbejdere, der rent kulturelt ligner dem selv mest. Det er det sikre og nemme valg for dem, fortæller Shahamak Rezaei og uddyber:

- Så hvis man i Danmark søger en højtuddannet medarbejder, så ville man nok være mere tilbøjelig til at hyre en svensker eller tysker.

Højtuddannede arbejder med beton

Robert Olejnik er medarbejder i Byggefagenes Samvirke i København og leder en faglig klub for polske arbejdere.

Han oplever også, at mange polakker føler sig fanget i lavtlønnede stillinger, selvom de har kompetencerne til et bedre job.

- Mange af vores klubdeltagere har længere videregående uddannelser, men alligevel bliver de fleste kun hyret som arbejdsmænd. For eksempel kender jeg en del, der har en kandidatgrad fra et polsk universitet, men som var nødt til arbejdede med beton på metrobyggeriet. For de kunne slet ikke bruge deres uddannelser i Danmark, fortæller Robert Olejnik.

Han skønner, at mellem 30-40 procent af de polakker, som han ser i klubben, har en længere videregående uddannelse.