Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Timeløn på 63 kroner, manglende pension og lange arbejdsdage. Det er hverdag for nogle af folkene på metro-byggeriet i København. Copenhagen Metro Team ser på sagen med stor alvor.

Arkiv / Ritzau Foto

Rumænere og italienere, der arbejder for 63 kroner i timen, 11 timer om dagen - seks dage om ugen.

Det er ifølge Avisen.dk's oplysninger vilkårene for en større gruppe af arbejdere, der bidrager til at udvide metroen i København.

Dermed rammes det københavnske metrobyggeri endnu en gang af beskyldninger om sultelønninger og grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

Det sker på trods af klare løfter fra hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team om, at alle firmaer, de hyrer, betaler dansk løn.

Skærer fliser

Denne gang drejer det sig om en større gruppe rumænske og italienske arbejdere, der ifølge Avisen.dk's oplysninger arbejder på et stort lager i Brøndby med blandt andet at skære fliser til metrostationerne.

Arbejdet har stået på siden efteråret 2017 og omfatter mellem 60 og 100 mand.

Avisen.dk har set en lønseddel fra en af arbejderne. Den viser en timeløn på 63 kroner.

Derudover betales der for hver måned 20 diæter på hver 60 euro (450 kroner) for at arbejde i udlandet.

Der udbetales kun løn for 37 timer om ugen, men den reelle arbejdstid er ifølge metroarbejderen George Buruiana langt højere.

- Jeg har arbejdet her i fem måneder. Vi arbejder længe - seks dage om ugen - så den ugentlige arbejdstid er mindst 65 timer, siger George Buruiana.

Fagforeningen 3F har i flere omgange besøgt arbejdspladsen i Brøndby.

- Det, vi har set, tyder desværre på, at de ansatte på pladsen arbejder under forhold, der ligger meget langt fra danske løn- og arbejdsforhold, siger Simon Vedel Villumsen, faglig sekretær i 3F Vestegnen til Avisen.dk.

- Her taler vi både om en meget lav løn og alt for lange arbejdsdage, men også om manglende pension og feriepenge, tilføjer han.

I alt har fagforeningen fundet otte virksomheder uden dansk overenskomst på lageret i Brøndby.

- Vi har sendt overenskomstkrav til samtlige otte virksomheder, der arbejder for Metroselskabet i Priorparken i Brøndby, siger Simon Vedel Villumsen.

“Der skal rettes op”

Hos Copenhagen Metro Team oplyser vicedirektør Sigurd Nissen-Petersen, at man er opmærksom på, at der kan være problemer på arbejdspladsen i Brøndby:

- Vi ser med stor alvor på det her. Hvis der er tale om underbetaling eller brud på overenskomsten, så skal der rettes op på det hurtigst muligt, siger Sigurd Nissen-Petersen til Avisen.dk.

Han understreger, at Copenhagen Metro Team stadig har brug for flere oplysninger for at kunne sige noget præcist om problemets omfang.

Selvom arbejdet i Brøndby ikke foregår på selve metrolinien, anerkender Sigurd Nissen-Petersen, at Copenhagen Metro Team som hovedentreprenør bærer ansvaret for, at arbejdsforholdene er i orden.

- Det indebærer også, at der kan blive tale om efterbetaling, hvis man når frem til, at der er nogle ansatte, der ikke har fået den rigtige løn, siger Sigurd Nissen-Petersen.