Danmark og Norge. To lande, der på mange måder ligner hinanden, kun adskilt af et lille stykke hav. Men et sted er landende slet ikke ens. De norske mænd tager en større del af barselsorloven end de danske.

Ifølge rapporten “State of the Nordic fathers” udgivet af Nordisk ministerråd i 2019, tager fædrene omkring 11 procent af barselsorloven i Danmark, mens de i Norge tager cirka 20 procent.

Ifølge rapporten skyldes forskellen, at Norge har øremærket barsel til fædre, mens barselsorloven i Danmark er mere fleksibel.

I Norge har mor ret til 15 uger, far også 15 uger og så er der 16 uger til deling. I Danmark har faren to ugers fædreorlov lige efter fødslen, moren har 14 uger, mens de sidste 32 uger af barselsorloven er til deling.

LÆS OGSÅ: Nye Barselsregler: Så meget orlov kan mor og far få

Ifølge Anette Borchorst, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, der forsker i ligestilling, vil øremærket barsel til mænd betyde, at de tager mere barsel.

- Mænd vil tage mere barsel over tid. Det samme kan man se i Island og Norge, det er meget tydeligt, at når man øremærker, så tager mænd mere barsel. Det skyldes, både at der sker en kulturændring, men også at mænd får en stærkere forhandlingsposition, både kollektivt og individuelt.

Danmark har haft øremærket barsel til mænd

Ifølge Anette Borchorst er det mest tydelige eksempel på, at øremærket barsel til mænd vil resultere i, at mænd tager mere barsel, at det faktisk har været sådan i Danmark.

- Fra marts 1997 frem til 2002 var de to sidste uger af barselsorloven øremærket til mænd. I den periode blev antallet af mænd, der tog barselsorlov tredoblet, siger Anette Borchorst.

En af de ting, Anette Borchorst peger på som grund, er, at mændene står stærkere over for deres arbejdsplads, hvis barsel er øremærket dem.

- Mændene får en stærkere forhandlingsposition. Man lader som om, barsel udelukkende er en diskussion i familien, men det er også en diskussion på arbejdspladsen. Hvis barslen er øremærket til mænd, står de meget stærkere i forhandlingssituationer, siger Anette Borchorst.

Den norske sociolog Elin Kvande har til et kapitel i rapporten “Engaged Fatherhood for Men, Families and Gender Equality” interviewet mænd om barsel. Den peger på, at den øremærkede barsel skaber en norm om, at mændene tager barsel.
Dette Tror Anette Borchorst også vil gøre sig gældende i Danmark.

- Det tror jeg er meget sandsynligt. I Norge har man haft meget mere fokus på nærværende fædre, mens vi i Danmark i stedet har udbygget daginstitutionerne.

Vil ikke slå igennem med det samme

Selvom ligestillingsforsker Anette Borchorst er overbevist om, at en øremærkning vil betyde, at mænd tager mere barsel, tør hun ikke gætte på, hvornår det kan ses i Danmark.

- Vi er endt i den omvendte verden i Danmark. Kvindernes orlov er startet i lovgivningen, men mænds orlov er startet i overenskomsten. Det har været kontroversielt at give mænd barselsorlov, derfor er det kommet i overenskomsterne først. Så man skal tage højde for, at flere mænd har barsel i overenskomsten, når man vurderer, hvor hurtigt lovgivningen vil vise sin effekt.

Derudover sker en normændring ikke pludseligt.

- Det er svært at sige, hvordan det vil virke på kort sigt, da det tager tid for en normændring at slå igennem. Men over tid vil mænd tage mere barsel, siger Anette Borchorst.