Alexander SokolerVi er ikke færdige med fyringer, og dansk økonomi er stadig usikker. Men der er godt nyt. Også til dem, der mister jobbet.
Titusindvis af danskere er gået fra lønseddel til fyreseddel. Milliarder af skattekroner bruges på kunstigt åndedræt til virksomhederne. Og op mod 100.000 ansatte venter stadig på at få at vide, om jobbet forsvinder, når statens hjælpepakker udløber i august.
Dansk økonomi er svækket af corona. Men Nabanita Datta Gupta, vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, peger sammen med flere eksperter på en række lyspunkter.
- Den samlede kreditkortomsætning er næsten tilbage på tidligere niveau. Virksomhederne afskediger i øjeblikket ikke i stort omfang. Og nye stillinger slås op dagligt, siger hun.
Fortsat usikkerhed
Alligevel stiller krisen spørgsmål, som Nabanita Datta Gupta vil kende svaret på, før hun tror, at Danmark har lagt det værste bag sig.
- Situationen for vores eksportvirksomheder er uafklaret. De står for mange job i dansk økonomi og er dybt afhængige af, hvordan det går med at bekæmpe sygdommen i andre lande. Ikke mindst i USA, siger hun.
Og krisen kan også gemme på mange skjulte konsekvenser.
- Nogle virksomheder har ikke afskediget, for med statens hjælp har de haft råd til at sende ansatte hjem på lønkompensation. Men hjælpepakkerne udløber i slutningen af august, og så ser vi sandsynligvis flere fyringer, siger Nabanita Datta Gupta.
Et nyt nul
Samme meldinger lyder fra cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen.
Han ser positivt på de foreløbige ledighedstal for juni og juli, som umiddelbart viser, at 3F’erne er på vej tilbage i arbejde. Men han peger også på tre ubehagelige ubekendte i fremtiden.
- Vi ved ikke, hvad der sker, når hjælpepakkerne udløber, om eksportvirksomhederne bliver nødt til at fyre, og om der er mange tre 3F’ere med lange opsigelsesvarsler, som ikke har meldt sig ledige endnu. Alle tre kan få ledigheden til at vokse i vores brancher, siger han.
Til trods for en ukendt fremtid siger Nabanita Datta Gupta, at det er entydigt positivt, at dansk økonomi var sund og rask, da krisen ramte i marts.
- Op til krisen havde vi en økonomi, hvor alle sektorer var i balance, og de offentlige finanser var stærke. Når der kommer styr på det sundhedsmæssige, så burde vi komme tilbage relativt hurtigt, siger hun.
Dog vil nogle sektorer få så mange tæsk, at de måske forandres for evigt. Det gælder ikke mindst restauranter, turisme, flybranchen og hoteller.
- De kommer ikke tilbage til det tidligere niveau med det samme. Det vil tage længere tid og flere tilpasninger. Og måske stabiliserer de sig på et lavere niveau end før krisen, siger Nabanita Datta Gupta.
Nye job åbner
Også Kaare Danielsen administrerende direktør i jobindex.dk, mener, at der er tegn i økonomien, som giver håb.
- Den gode nyhed er, at selvom mange mister arbejdet, ser det ud til, at der er job til dem igen, siger han.
I samarbejde med dagbladet Børsen står Kaare Danielsen og jobindex.dk bag jobbarometeret Dansk Jobindex, som viser, at antallet af job er omkring 90 procent af det forventede niveau.
- Det betyder, at vi i Danmark slår lige så mange nye stillinger op som i 2018 eller 2019. Og det er jo ikke helt skidt. Dengang talte vi jo ikke om krise, siger Kaare Danielsen.
Umuligt i lufthavnen
Han forklarer, at situationen i dag skal ses i lyset af, at jobmarkedet for tre måneder siden var “vredet fuldstændigt i stykker”.
Og netop den hurtige tilbagevenden, så det nu igen er muligt at få job, får krisen til at adskille sig grundlæggende fra den finanskrise, som ramte Danmark i 2008.
- Dengang var der nærmest ikke et job at søge, hvis du blev fyret. Til trods for den nuværende situation, så er det muligt at komme i arbejde igen, siger Kaare Danielsen.
Men han understreger samtidigt, at nogen kan blive tvunget til at finde arbejde i en anden branche.
- Det gælder for eksempel dem i lufthavnen, som er meget hårdt ramt. Mange af de ansatte skal formentlig på udkig efter et job, hvor de skal lave noget andet, siger Kaare Danielsen.
