Flere eksperter har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at hæve arbejdsudbud med 30.000.
En ny S-ledet regering stiller sig selv en svær opgave, hvis den vil forsøge at hæve arbejdsudbuddet med 30.000 personer.
Det vurderer flere økonomer over for Dagbladet Information.
Jyllands-Posten skrev lørdag, at en sådan ambition fremgår af et forhandlingspapir fra de lukkede regeringsforhandlinger, og ifølge papiret skal det “øge råderummet med 5 til 7,5 milliarder kroner.”
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger står De Radikale bag forslaget. Information har ikke kunnet få bekræftet, hvilket parti der har fremsat målsætningen.
- Jeg ville nødigt forpligte mig til at levere 30.000 kvalificerede hoveder til rådighed for det danske arbejdsmarked, siger Peder J. Pedersen, som er professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet.
Han mener ikke, at der er meget at hente gennem vanlige reformer såsom at forhøje pensionsalderen eller reducere dagpengeperioden.
Også Niels Storm Knigge, senioranalytiker i tænketanken Kraka, er skeptisk over for målet om at hæve arbejdsudbuddet så markant.
- Vi har allerede trimmet arbejdsmarkedet rigtig mange steder og justeret på nærmest alle områder de sidste 5-10 år. Det betyder ikke, at der ikke potentielt er et øget arbejdsudbud at hente ved yderligere reformer, men de ting, som realistisk set kan gennemføres, vil have mindre effekt, siger han til Information.
De to økonomer bakkes op af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han er tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
De tre økonomer er enige om, at ambitionen om at hæve arbejdsudbuddet giver god mening. Men målet om de 30.000 er ifølge dem alle tre formentligt urealistisk.
Anderledes positivt ser Mads Lundby Hansen, cheføkonom ved den borgerligt liberale tænketank Cepos, på planerne.
- Det er klart muligt at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer via nye reformer. Det er ikke forslag, der mangler, men alene politisk vilje, siger han til Ritzau og tilføjer:
- For eksempel vil et stop for tilgangen til efterlønnen øge arbejdsudbuddet med 22.000 personer.
/ritzau/
