Ifølge tre topøkonomer er oppositionens forslag til finansiering af de øgede forsvarsudgifter mere sikkert.
Det er unødvendigt at afskaffe store bededag.
Desuden er det usikkert, hvor mange penge det egentlig vil bidrage med til statskassen.
Sådan lyder det fra cheføkonom i tænketanken Kraka Ulrik Beck og de to forhenværende overvismænd Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en klumme i mediet Altinget.
- Der er intet nødvendigt over afskaffelsen af store bededag. Er det så bedre at aflyse regeringens planlagte skattelettelser, at skære i de offentlige udgifter, eller at bruge oppositionens samlede forslag? spørger økonomerne.
Svaret på det spørgsmål er ifølge økonomerne, at det skal være op til ønsker og prioriteringer.
Økonomerne mener, at oppositions forslag om i stedet at skære i de offentlige udgifter og bruge af råderummet er “en tand mere sikkert”.
Afskaffelsen af store bededag giver ifølge Finansministeriet omkring tre milliarder kroner årligt. Dog noget mindre, når store udgifter trækkes fra.
Regeringen vil bruge pengene på at fjerne store bededag til at fremrykke forsvarsudgifterne, så Danmark opfylder NATO’s mål i 2030 – tre år tidligere end oprindeligt planlagt.
Oppositionen vil finde pengene fra reduktioner i offentlige investeringer på 1,25 milliarder kroner og erhvervsstøtteordninger på 0,75 milliarder kroner.
Den sidste milliard skal findes fra en tidligere besluttet inflationshjælpepakke, som var overfinansieret.
Økonomerne skriver dog, at oppositionens forslag vil reducere potentialet for fremtidig velfærd, at mindre erhvervsstøtte rammer virksomheder, og at brugen af råderum mindsker muligheden for nye politiske prioriteter.
På den måde kan oppositionens forslag vise sig at være skudt under målet.
Om regeringens forslag mener økonomerne, at der kan være en økonomisk effekt ved en ekstra årlig arbejdsdag. Det er dog usikkert, skriver de.
Borgerne kan nemlig i stedet vælge at justere deres arbejdstid ved eksempelvis at tage færre ekstravagter eller “interessetimer”.
Og så kan arbejdsmarkedets parter ende med at aftale en ekstra fridag under de overenskomstrunder, der kommer frem mod 2030.
Det vil i så fald udjævne effekten.
/ritzau/
