Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Danmark mangler faglært arbejdskraft. Skal flere tage en erhvervsuddannelse, er obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen et godt skridt på vejen.

Flere unge skal prøve kræfter med en erhvervsuddannelse i folkeskolen, siger flere organisationer i Jyllands-Posten.
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hvis vi vil have flere unge ud på erhvervsuddannelserne, er en udbredelse af erhvervspraktikken i folkeskolen et rigtigt godt sted at starte.

Sådan siger en seniorkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om et forslag fra Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Skoleelever om at indføre obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen. Forslaget, som blev bragt på banen i Jyllands-Posten, kommer på baggrund af, at Danmark frem mod 2030 vil komme til mangle 99.000 faglærte ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

EVA har lavet en række undersøgelser om unge og deres uddannelsesvalg. Ifølge seniorkonsulent ved EVA Mathilde Hangaard kan erhvervspraktikken være et vigtigt skridt på vejen til at starte på en erhvervsuddannelse.

- En styrkelse og udbredelse af erhvervspraktikken er et godt sted at starte. Hvis der er et sted, vi skal ind og skrue på, så er det der, jeg vil foreslå, siger Mathilde Hangaard.

Valg af erhvervsuddannelse kræver et billede af jobbet

Ifølge Mathilde Hangaard vælger unge erhvervsuddannelser ud fra et billede af det job, de kan få i fremtiden. Unge, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger typisk med et blik på selve tiden på ungdomsuddannelsen og for at holde deres muligheder åbne.

- De unge oplever, at før de kan starte på en erhvervsuddannelse, er de nødt til at have et indblik i det arbejdsmarked, de kommer ud på. Erhvervspraktikken kan give et indblik i arbejdsmarkedet på en måde, der ikke er mulighed for andre steder i udskolingen, siger Mathilde Hangaard.

En undersøgelse foretaget af EVA fra 2019 viser, at 81 procent af unge i 9. klasse, der skal starte på en erhvervsuddannelse og har været i erhvervspraktik, synes, at praktikken har hjulpet dem i at vælge uddannelse. Det samme er kun gældende for 63 procent af de unge, der starter på en gymnasial uddannelse.

Den samme undersøgelse viser, at kun 62 procent af de unge kommer i erhvervspraktik.

Alle folkeskoleelever har ret til en uges erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, men flere steder er det eleverne og deres familiers ansvar at finde en praktikplads. Flere steder foregår den almindelige undervisning samtidig, hvilket får nogle til at fravælge erhvervspraktikken.

Næsten alle folkeskolelever kommer til gengæld i brobygning, hvor de stifter bekendtskab med en ungdomsuddannelse.

- 97 procent af de unge får et uddannelsesblik gennem brobygningen, men skal vi have flere i retning af erhvervsuddannelser, så er man nødt til at bidrage med et arbejdsmarkedsblik. Derfor kan der være fordel i at se erhvervspraktikken som en lige så naturlig del af vejledningen, som brobygningen er i dag, siger Mathilde Hangaard.

3F støtter forslaget

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel støtter forslaget om obligatorisk erhvervspraktik:

- Det er fuldstændig vanvittigt, at man hverken har fag-faglige fag eller erhvervspraktik i folkeskolen, når vi mangler 100.000 faglærte. For hvordan skal unge forholde sig til, om de vil uddanne sig til tømrer, hvis de ikke ved, hvad jobbet går ud på.

- Jeg tror ikke, det vil være til skade for nogen at komme i erhvervspraktik. Heller ikke selvom de vil en anden vej. Min egen søn var i erhvervspraktik som glarmester og i et advokatfirma. Det advokatfirma tog sig fantastisk af ham, og de havde lagt en plan for, hvad han skulle i den uge. I dag er han advokatfuldmægtig, men alligevel har han ikke glemt, hvad han lærte på den uge, han havde ved glarmesteren, siger Søren Heisel.

Søren Heisel foreslår, at erhvervspraktikken bliver en uge, hvor alle elever er ude og stifte bekendtskab med arbejdslivet og den efterfølgende uge i folkeskolen bliver brugt på at bearbejde og reflektere over praktikken.

Mathilde Hangaard fra Danmarks Evalueringsinstitut fremhæver også, at der bør rettes fokus mod kvaliteten af erhvervspraktikken.

- Det er ikke alle unge, der oplever et udbytte af at være i praktik. Det er vigtigt, at erhvervspraktikken giver de unge mulighed for at tage del i reelle arbejdsopgaver, og at tænke forberedelse og opfølgning ind som en del af praktikforløbet. Det er ikke standard-praksis på folkeskolerne nu, siger Mathilde Hangaard.