Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
TEMA
Metro
TEMA
Metro

Metroarbejdere får hver op til 400.000 kroner i efterbetalt løn fra italiensk metrofirma. Det er den fjerde million-erstatning på metro-byggeriet på tre år.

Efter flere skandalesager om underbetaling, løndumping og konkurser blandt deres underentreprenører, er de italienske hovedentreprenører på Metro Cityringen blevet forbigået til at udbygge Sydhavnsmetroen. Opgaven går i stedet til franskmænd og tyskere.
FOTO: Foto: Joachim Rode

Gang på gang er Metroen i København blevet ramt af sager om lønsnyd for millioner med dobbelte lønsedler og manglende betaling for overtid, pension og feriepenge.

Nu rammer endnu en millionsag det skandale-ombruste byggeri. 

Denne gang drejer det sig om det italienske firma GCF, som har arbejdet med at lægge skinner på Metroen siden 2013. 

Undervejs har firmaet konsekvent underbetalt deres ansatte i en sådan grad, at firmaet skylder de ansatte over 12 millioner kroner. Det er resultatet af et forlig mellem GCF på den ene side og 3F BJMF på den anden.

- Vi mener, at GCF har forfalsket lønsedlerne, og at de ansatte har arbejdet mange flere timer, end de har fået betaling for, forklarer Silas Grage, faglig sekretær hos 3F BJMF, som har indgået forliget med GCF om efterbetalingen til 3F’s medlemmer.

Snød hver eneste ansatte for 24.000 kroner om måneden

I perioden mellem 2013 og 2016 arbejdede de 45 ansatte konsekvent flere timer, end der stod på deres lønsedler. Mens deres lønsedler viste arbejdsdage på 8-9 timer, kunne de ansatte selv se, at dagen først reelt sluttede efter 10-12 timer.

Samtidig var metroarbejderne ansat til at arbejde i ni dage og have fri i fem dage. Sådan gik det dog sjældent, fortæller Silas Grage.

- Vores vidner fortæller, at det var meget svingende, om de nu også fik fri efter de ni dage eller lige skulle arbejde en dag ekstra oveni, siger han.

En opgørelse fra 3F BJMF viser, at GCF i sidste ende skylder de ansatte for knap 500 såkaldte mandemåneder i den periode, hvor svindlen primært fandt sted.

- Vi taler om et krav på 24.000 kroner pr. måned pr. mand. Det er rigtig mange timelønninger, de er blevet snydt for. Nogle af dem har krav på 400.000 kroner i løn, siger Silas Grage fra 3F BJMF.

Fjerde million-bod på tre år

Sagen mod GCF er langt fra enestående på det københavnske Metro-byggeri. Faktisk er det fjerde gang på tre år, at entreprenører på Metroen er blevet idømt store erstatninger på to-cifrede millionbeløb for lønfusk af de ansatte. 

Forliget med GCF på 12 millioner kroner er den fjerdestørste sag om social dumping, som 3F har haft.

Og hos Metroselskabet, som er bygherre på byggeriet, og hvis ejerkreds består af Københavns og Frederiksberg Kommune og staten, ærgrer man sig over det, der mere ligner reglen end undtagelsen.

- Det er utilfredsstillende, hver gang der sker brud på overenskomsten og de krav, vi stiller i kontrakterne. Vi havde helst været sagerne foruden. På den korte bane er vi selvfølgelig optagede af, at de konkrete sager bliver løst også inden for rammerne af den danske model. Og det er lykkedes med denne aftale. Det er vi tilfredse med, siger Peder Knudsen, stabschef i Metroselskabet.

GCF snød også for millioner på Aarhus Letbane

Det er anden gang på under et år, at det italienske jernbanefirma GCF står med en faglig sag på halsen.

I april måned indgik firmaet et lignende forlig på Aarhus Letbane, hvor den lokale 3F-afdeling modtog 2,5 millioner kroner i efterbetaling af løn efter en faglig voldgift.

3F Rymarken i Aarhus havde ellers krævet over 22,1 millioner kroner i efterbetaling, men da deres vidner ikke mødte op til voldgiftssagen, faldt store dele af deres sag til jorden.

Ifølge den lokale 3F-afdeling modtog vidnerne en klar besked om at blive væk:

- De havde pakket deres kufferter og var på vej til lufthavnen. Men vi måtte forstå, at det på grund af deres familier var klogest af dem at blive hjemme i Italien. Et medlem af Giardino-klanen har fortalt dem, at det var klogest af dem ikke at vidne. Det ville skade firmaet, fortalte faglig sekretær Søren Fisker fra 3F Rymarken dengang til Aarhus Stiftstidende

Lignende oplevelser har 3F BJMF haft i den nye sag. Her talte den lokale afdeling i Valby jævnligt med de italienske medlemmer. Men fra den ene dag til den anden forstummede al kontakt.

- Vi har ikke været i kontakt med vores medlemmer siden før sommerferien. Pludselig forsvandt de og tager ikke telefonen, når vi ringer, siger Silas Grage fra 3F BJMF.

På Aarhus Letbane er flere af GCF’s underentreprenører blevet sat i forbindelse med organiseret mafiakriminalitet i Italien

Det har fået byrådet i Aarhus til at love, at de i fremtiden ikke vil indgå forretning med mafia-virksomheder

Storentreprenør: GCF er ingen djævel

Fagbladet 3F ville gerne have spurgt italienske GCF om, hvad de siger til at betale 12 millioner kroner tilbage til deres ansatte, eller hvordan det kan være, at de har haft faglige sager på to af de største jernbanebyggerier i Danmark, men GCF’s ledelse har ikke ønsket at udtale sig.

Til gengæld vil hovedentreprenøren Ansaldo STS Denmark, som har hyret GCF, gerne forholde sig til forliget. Her fortæller direktør Salvatore Tedesco, at Ansaldo har fået hjælp af 3F BJMF med at gennemgå timesedler og finde frem til den rette løn for de ansatte hos GCF.

- Vi har ikke været en direkte part i konflikten, men har alligevel arbejdet hårdt på at finde en løsning sammen med GCF og 3F BJMF siden, vi fandt ud af, at der var problemer, siger direktør i Ansaldo STS Denmark, Salvatore Tedesco, til Fagbladet 3F.

Selvom GCF har måtte tilbagebetale 12 millioner kroner i skyldig løn, så har Salvatore Tedesco aldrig overvejet at opsige samarbejdet med GCF på metroen.

- Jeg ser ingen djævel i GCF. Det er min klare overbevisning, at GCF anser deres ansatte som en del af deres familie. De behandler dem generelt rigtig godt.

Ansaldo STS og GCF samarbejder om entreprisen om at bygge Aarhus Letbane. Men ifølge Ansaldos direktør er det tilfældigt, at der har været to store millionerstatninger mod GCF på samme år.

- Jeg håber, at dette forlig kan blive en ny start for GCF’s arbejde i Danmark. Og for Ansaldo kan jeg sige, at vi har ingen intentioner om ikke at overholde danske arbejdsmarkedsregler, og vi vil gøre, hvad der er nødvendigt for at overholde alle regler. Nu må vi se fremad, siger Salvatore Tedesco.

3F: Ansatte kan stadig få del i millioner

Hos 3F håber Silas Grage, at forliget med GCF kan få fagforeningens vidner til at henvende sig igen. Samtidig åbner 3F BJMF for, at de mange ansatte hos GCF, der endnu ikke er organiseret, kan henvende sig hos 3F og få del i forliget og pengene.

- Vi har gjort det samme tidligere og forventer at gøre det samme igen. Hvis bestyrelsen siger god for det, får de ansatte hos GCF resten af året til at melde sig ind og dermed få de mange penge, de fortjener, siger Silas Grage.