Lene PetersenPolitikere vil undersøge, om et planlagt opholdskrav for at få ret til dagpenge kan ændres, så det rammer færre danskere. Men Danske A-kasser er fortsat dybt skeptiske.
Et nyt planlagt opholdskrav for at få ret til dagpenge har måske en chance for at blive blødt lidt op.
Det står klart, efter at regeringens forslag om et krav om ophold i Danmark i mindst syv år inden for de seneste otte år blev diskuteret i Folketinget sent tirsdag eftermiddag.
Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted vil nemlig gerne se på et forslag fra Socialdemokratiet om at bløde op for forslaget, så opholdskravet i stedet bliver på syv år ud af 10 eller 12 år.
- Det vil give danskere mulighed for at rejse ud og arbejde i tre til fem år og stadig bevare retten til dagpenge, når de kommer hjem, sagde beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.
Der skal regnes
Ifølge Bent Bøgsted, DF, er det vigtigt at undgå, at udlændinge fra ikke-EU-lande kan optjene dagpengeret efter få år i Danmark.
- Men vi er klar til at se på, om vi kan hjælpe danske statsborgere og få indrettet det sådan, at danske statsborgere kan bevare deres ret til dagpenge, sagde Bent Bøgsted.
Han lægger derfor op til, at der skal regnes på Socialdemokratiets forslag i det videre udvalgsarbejde.
Det samme lød fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som dog var mere forbeholden. Han mente, at det bliver svært, for pengene er allerede brugt.
- Alligevel har jeg allerede i dag sat gang i et arbejde for at undersøge, hvad Socialdemokratiets forslag vil indebære i tabt provenu. Vi skylder da at få det undersøgt, sagde Troels Lund Poulsen.
Hug til forslag
Forslaget, der blev fremsat tidligere på måneden, har allerede fået hug fra flere sider, ikke mindst fra a-kasserne, og er blevet kaldt både uretfærdigt og unødvendigt.
Kritikken har især gået på, at det også vil ramme danskere, der vender hjem efter for eksempel at have arbejdet i USA eller lignende. Desuden findes der allerede regler som gør, at man ikke uden videre kan flytte til Danmark og få dagpenge, nemlig krav om medlemskab af a-kasse med videre.
I brancheorganisationen Danske A-kasser er direktør, Verner Sand Kirk, ikke mildere stemt efter dagens politiske forhandling.
- Hvis man laver noget, der er så indgribende og skaber så stor usikkerhed som dette, så skal der godt nok være en grundig dokumentation for, at der er et problem, som er større end det, man skaber. Og det har jeg svært ved at se, siger Verner Sand Kirk.
- Er der nogen, som har for let ved at få dagpenge i Danmark, så må det reguleres - men ikke ved at ødelægge dagpengesystemet. Desuden risikerer forslaget at ende med at blive en underskudsforretning, fordi folk vil melde sig ud, fordi de alligevel ikke kan få dagpenge, siger han.
Svært at dokumentere
Verner Sand Kirk peger på, at en model, hvor man skal tælle 10-12 år tilbage for at se, hvor folk har boet i udlandet, kan blive umulig at dokumentere.
- Rent administrativt vil det blive håbløst. Det er jo ikke alle lande, som fører statistik over det eller har CPR-registre. Bare i EU vil det give problemer, påpeger han.
- I bund og grund forstår jeg ikke rationalet bag forslaget, siger Verner Sand Kirk.
Med forslaget har regeringen villet sende et signal om, at skal man have adgang til danske ydelser, skal man have en fast tilknytning til det danske samfund. Desuden skal forslaget være med til at finansiere skatteaftalen fra februar. Forslaget ventes at spare staten for knap 200 millioner årligt, når det er indfaset.
Ifølge regeringen selv vil et opholdskrav ramme 4.500 ledige hvert år, svarende til 1.500 personer omregnet til fuldtid.
