Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det offentlige skal skæres helt ind til benet for at kunne fjerne topskatten og arveafgiften. Nye Borgerlige har fremlagt en vidtgående økonomisk plan, der blandt andet vil sænke dagpengene og skære 100.000 offentlige ansatte. Tænketank advarer mod udspillet.

Nye Borgerlige vil sænke skatten med over 100 milliarder kroner. Til gengæld vil de fjerne efterlønnen, sænke dagpengene og skære 100.000 ansatte i den offentlige sektor.
Arkiv / Ida Marie Odgaard / Ritzau/Scanpix

Hun er klædt i rødt på forsiden af Berlingske, mens hun kalder på borgerlig værdikamp og opgør med “den socialdemokratiske tankegang”.

Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, har fremlagt en omfattende økonomisk plan, der vil styrke det private på bekostning af det offentlige.

Det betyder blandt andet, at efterlønnen skal udfases, ligesom en række andre besparelser skal gøre det muligt at fjerne alt fra topskat til registeringsafgift og arveafgift.

Det skriver Berlingske.

Lang liste med besparelser 

Nye Borgerlige vil frem mod 2035 spare i alt 85 milliarder kroner på statens budget.

Det er især den offentlige sektor, der vil få kniven at føle. Planen er at fjerne 7.000 offentligt ansatte hvert år, så der i 2035 er 100.000 færre ansatte på alt fra skoler og sygehuse til kirkegårde.

Nye Borgerlige vil også stoppe ulandsbistanden, overførselsindkomster skal stige mindre end planlagt, og dagpengene til nyuddannede skal være markant lavere.

Og her slutter det ikke.

DR skal også lukkes, og DSB skal ikke længere være ene om at køre togene i Danmark. Generelt skal langt flere opgaver, som i dag varetages af det offentlige, sendes i udbud til private, lyder det.

De mange besparelser vil ifølge Pernille Vermund ikke forringe kernevelfærden, fordi man ifølge hende kan skære unødvendigt “frås” fra og effektivisere med flere udliciteringer og mere konkurrence.

Også jobcentrene skal lukke og slukke. Med Vermunds egne ord er det “et monstrum af et system, der bare skal piske og plage folk.”

I stedet, siger partiformanden, skal kontanthjælpen blive mindre og mindre, jo længere tid, man går uden arbejde, og så skal skatten på arbejde sænkes.

Skattelettelser for 100 milliarder kroner

At sænke skatten er nemlig det primære mål med de mange besparelser. I alt ønsker partiet skattelettelser for over 100 milliarder kroner.

Skatten skal sænkes i både top og bund. Ifølge Nye Borgerliges Plan skal de første 90.000 kroner, man tjener om året, være skattefrie.

De vil også fjerne arbejdsmarkedsbidraget og topskatten. 

Derudover skal arveafgiften og registreringsafgiften væk, og skatten skal lettes på aktiegevinster. 

Adspurgt af Berlingske, om det ikke vil få uligheden til at stige, svarer Pernille Vermund:

- Overhovedet ikke. Hvis man indfører vores plan ned til sidste detalje, vil vi stadig være et af de mest lige lande i verden, og vi vil stadig have et relativt højt skattetryk. 

Advarer mod udspil

Tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om det nye udspil fra Nye Borgerlige.

Ledende cheføkonom og direktør, Lars Andersen, siger i Berlingske, at Nye Borgerliges plan vil medføre et meget mindre socialt sikkerhedsnet. 

- Så vi vil se, at mange flere af de lavt uddannede vil få lavere lønninger, og vi vil bevæge os mod et prekariat som England og USA, hvor folk måske skal have flere job for at kunne forsørge en familie, siger Lars Andersen.

Heller ikke i blå blok er der meget opbakning at finde. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, siger til Berlingske, at planen er “et frontalangreb mod den velfærdsmodel, vi kender i dag.”

Venstre er åben over for at lette visse skatter og afgifter, men bakker langtfra op om den samlede plan fra Nye Borgerlige.

Radikale Venstre har tidligere åbnet for, at skatten skal sænkes i top og bund, ligesom de også ønsker at udfase efterlønnen.