I dag har 70.000 unge mellem 15 og 29 år hverken en ungdomsuddannelse eller et job. Men det er ikke mulighederne det skorter på – tvært i mod. Der er så mange veje og uddannelsestilbud, at det fremstår som en ”jungle” for de unge.

Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), der i dag havde inviteret til pressemøde om bedre veje til en ungdomsuddannelse. Her fremlagde en ekspertgruppe deres bud på, hvordan flere unge kommer videre efter grundskolen.

Et af forslagene, som regeringen har tænkt sig at følge, er etablering af ny Forberedende Uddannelse, som henvender sig til unge under 30 år. Ifølge anbefalingen erstatter den nye uddannelse både produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (egu), kombineret ungdomsuddannelse (KUU), almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenuddannelse (FVU) og ordblindeundervisning (OBU).

- For de unge, der har brug for mest hjælp og støtte, har vi over tid skabt det mest komplekse system af tilbud uden indbyrdes sammenhæng. De unge bliver uddannelsesnomader, som kommer på omveje og måske også på vildspor. Vi må erkende, at vi bare ikke har gjort det godt nok, sagde Merete Riisager.

Behov for noget enkelt

Den ny Forberedende Uddannelse skal, ifølge Stefan Hermann, rektor på Metropol og formand for ekspertgruppen, være statslig styret med betydelig kommunal medfinansiering.

- Det er vores vurdering, at der er behov for et mere enkelt billede. I dag møder de unge et alt for komplekst system, som måske nok er blevet til med de bedste intentioner, men som ikke fungerer godt nok for de unge, sagde Stefan Hermann, der fremlagde en lang række andre anbefalinger til regeringen. Herunder en ny såkaldt 100-procents målsætning, hvor 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de, der ikke gør – de 10 procent – skal opnå erhvervskompetence via blandt andet beskæftigelse.

Forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, er helt enig i, at der er behov for en oprydning i tilbuddene. Men han understreger samtidig, at de unge har mange forskellige behov.

- De må ikke betragtes som den samme målgruppe. Nogle skal have et meget kort fagligt løft for at komme i gang med en ungdomsuddannelse, andre har massive faglige, sociale og/eller personlig problemstillinger. Jeg kan være nervøse for, om de nye modeller kommer til at rumme alle de unge – særligt de svageste, siger Søren Heisel.

3F: Husk individerne

Ifølge Søren Heisel er der brug for, at nogle elever tager en kompetencegivende uddannelse senere end direkte fra folkeskole.

- Nogle unge har brug for et ’job med uddannelsesperspektiv’ i stedet for en ’uddannelse med jobperspektiv’. Det skal blot sikres, at de unge ikke bliver hængende i job, men løbende opkvalificeres og siden for eksempel bliver faglærte, siger Søren Heisel, der også ønsker at holde fast i målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I dag ligger tallet på 83 procent.

- Vi skal have løftet de unge. Der er ikke fremtid i at være ufaglært. Når det er sagt, er jeg samtidig stærkt bekymret over at ekspertgruppen ønsker at fjerne det bedste tilbud for at skaffe sig uddannelse og beskæftigelse, nemlig erhvervsgrunduddannelsen (EGU), der i dag er en anerkendt kompetence på arbejdsmarkedet og giver ret til optagelse i en a-kasse. Det er den forkerte vej at gå, siger Søren Heisel.