Gå til hovedindhold
Ny lov om førtidspension forhindrer ikke unødvendige ressourceforløb, vurderer advokat og juraprofessor.
FOTO: Arkiv / Scanpix

En række juridiske eksperter kritiserer regeringens lovforslag om førtidspension. De mener ikke, at de nye regler vil forhindre unødvendige ressourceforløb.

Vandgymnastik og jobprøvning kan fortsat være på programmet for den nedslidte murer, selvom han har lægens ord for, at han ikke kommer til at arbejde igen.

Sådan lyder vurderingen fra en advokat og en juraprofessor, der vender tommelfingeren nedad over nyt lovforslag om førtidspension. De nye regler skal gøre det klart for kommunerne, at borgere kun skal sendes i ressourceforløb, hvis det forbedrer borgerens arbejdsevne. Men advokat Mads Pramming giver de nye regler dumpekarakterer:

- Juridisk set er de nye regler indholdsløse. De er nærmere signallovgivning til kommunerne og ankestyrelsen om, at de er for strenge i deres vurderinger. De er ikke et værktøj, vi kommer til at vinde sager med, siger Mads Pramming, der er advokat med speciale i socialret.

Forbi målet

Kirsten Ketcher, juraprofessor ved Københavns Universitet, har heller ikke store forventninger til de justeringer i lovgivningen, som man nu lægger op til fra Christiansborg.

- For man har slet ikke fat i kernen i problemet, nemlig: Hvor meget kan man forlange af syge mennesker, i forhold til at de skal være på arbejdsmarkedet? For det store problem er jo, at man bliver ved med at holde liv i forestillingen om, at folk partout skal være på arbejdsmarkedet, selvom de så kun kan sidde i en seng og tegne i to timer om ugen, siger Kirsten Ketcher.

Politiker: Slut med unødvendige ressourceforløb

Et af de store partier i forligskredsen, der tæller samtlige partier i Folketinget minus Dansk Folkeparti og Enhedslisten, er Socialdemokratiet. Modsat eksperterne mener beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S), at de nye regler sikrer syge borgere førtidspension og sætter en stopper for unødvendige ressourceforløb.

- Den regel, vi har lavet, er god nok. Man skal se i høringssvaret fra Kammeradvokaten og Ankestyrelsen, der siger, at hvis reglerne var sådan tidligere, så ville nogle af deres afgørelser have givet borgerne førtidspension, siger Leif Lahn Jensen.

Beskæftigelsesordføreren vil ikke sætte tal på, hvor mange førtidspensioner de nye regler skal føre til. Han siger, at han med de nye regler tror på, at unødvendige ressourceforløb hører fortiden til.

- Mit succeskriterie er, at der bliver ro på det her område. At jeg ikke får henvendelser på mail og ikke hører i pressen, at det ikke fungerer, siger han. 

Justerer styretøjet

Da førtids- og fleksjobreformen blev indført i 2013, og sygedagpengeperioden blev forkortet til 26 uger, lavede man generelt en forringelse af syge og nedslidte menneskers rettigheder, påpeger Kirsten Ketcher.

Så enhver justering af lovgivningen i den rigtige retning skal påskønnes. Og med indsatsen i forhold til ressourceforløb, som forligspartierne nu lægger op til, vil man forhåbentlig også spore forbedringer.

- Men der er intet, der tyder på, at man politisk vil lægge kursen om. Man justerer lidt på styretøjet. Men ellers er det samme kurs, vurderer Kirsten Ketcher.

Selvom Mads Pramming ikke forventer, at reglerne kommer til at ændre noget i retten, har han alligevel et håb til, at signalværdien i reglerne kan få betydning:

- Jeg håber, at signalet får kommunerne og Ankestyrelsen til selv at ændre praksis, siger han.