Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Op til fire timers transport hver dag på grund af ny køreplan. Det er ikke en gyldig grund til at sige sit arbejde op, viser en afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Opsigelsen koster derfor en karantæne i a-kassen. Reglerne er stramme nok, mener 3FA, mens regeringen vil stramme op.

En ny DSB-køreplan, som medførte op til fire timers transport dagligt, var ikke grund nok til at sige op og få dagpenge, viser en afgørelse. Blandt andet ventede kvinden to måneder med at sige op.

Det er ikke en gyldig grund til at sige sit arbejde op, at man får inddraget to hjemmearbejdsdage om måneden, og at den daglige transporttid er op til fire timer efter en ændret tog-køreplan.

Det fremgår af en afgørelse fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

I sagen havde en kvinde sagt op i april sidste år og søgt dagpenge. Kvinden begrundede blandt andet sin opsigelse med, at hun fik op til fire timers transport hver dag på grund af nye køreplaner fra DSB, og at hun havde fået inddraget to månedlige hjemmearbejdsdage. Men det var ikke gyldige grunde, mente a-kassen: Kvinden var selv skyld i sin ledighed.

Det kostede hende tre ugers karantæne fra a-kassen. En afgørelse, som nu er stadfæstet først af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring og siden af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Myndighederne henviser blandt andet til, at der gik to måneder fra de nye køreplaner trådte i kraft, til hun sagde op. Desuden stod der ikke i kvindens kontrakt, at hun havde ret til to månedlige hjemmearbejdsdage.

Styrelsen bemærker også, at tager man et bestemt arbejde, kan man ikke bagefter sige, at transporttiden er for lang, fordi man allerede har accepteret vilkårene.

Regeringen vil stramme yderligere

Ifølge Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse, er sagen et godt eksempel på, at rådighedsreglerne herhjemme er relativt kradse, og at de håndhæves stramt.

- Når man er ledig, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job efter en lang række bestemmelser. Og det håndhæves nøje. Derfor er der efter min opfattelse ingen grund til at begynde at stramme reglerne yderligere, siger hun.

Men reglerne kan godt være strammere, mener regeringen, som i maj lancerede et udspil, hvor formålet er at “sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet”. Det fremgår, at sanktionerne ved selvforskyldt ledighed skal skærpes, så straffen sættes op fra tre til seks ugers dagpenge.

Regeringen foreslår også, at alle ledige - uanset uddannelse - skal søge og tage arbejde i hele landet, uanset transporttid, hvis det er nødvendigt for at få et ledigt job besat med kvalificeret arbejdskraft, og hvis den ledige har kvalifikationerne. Dog skal der tages hensyn til familie. Det samme krav skal stilles til alle nyuddannede på dimittendsats, uanset job.

- Det handler om ret og rimeligt. Hvis man får en offentlig ydelse, som det jo også er at være en del af dagpengesystemet, så synes jeg ikke, vi kan tillade, at folk ikke tager de job, de får tilbudt, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i forbindelse med udspillet til DR.

Men reelt er det meget få, der får en sanktion for selv at sige op.

- Det er lidt som at skyde gråspurve med kanoner. Det virker, som om regeringen mistænker ledige for at gå rundt og putte sig og sige op bare for at få dagpenge. Sådan er virkeligheden jo slet ikke. Med de krav, der er, er det ingen fest at være på dagpenge, pointerer Eva Obdrup.