Gå til hovedindhold

Lars Sandahl Sørensen skal som topchef i DI for første gang stå i spidsen for de overenskomstforhandlinger, der starter i denne uge. Som direktør i SAS har han tidligere krydset klinger med fagbevægelsen på godt og ondt.

Lars Sandahl Sørensen blev i maj sidste år udnævnt til administrerende direktør i DI. Nu skal han for første gang forhandle centrale overenskomster i industrien.
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Når industriens topforhandlere i denne uge sætter sig til forhandlingsbordet, er det med en ny mand i spidsen for arbejdsgiverne.

Lars Sandahl Sørensen blev udnævnt til administrerende direktør i DI sidste år, og får dermed det øverste ansvar for at sikre virksomhedernes interesser, når 230.000 ansatte i industrien skal have nye overenskomster.  

Løsninger i fællesskab

Og det sker med en grundlæggende tro på, at fagbevægelsen er til at tale med, fortæller han til Fagbladet 3F.

- Jeg har i min karriere oplevet, at hovedparten af den danske fagbevægelse skiller sig ud ved sin vilje til at samarbejde og skabe løsninger i fællesskab. Og det er jo også hele kernen i, hvad der gør den danske model så stærk. Selvfølgelig ser vi forskelligt på nogle ting, og selvfølgelig går vi til stålet ved forhandlingsbordet. Men jeg oplever en grundlæggende tillid og erkendelse på begge sider af, at vi ikke kan klare os uden hinanden, og at vi får mere ud af, hvis vi sammen gør kagen større, så alle kan nyde godt af det, siger han.

Ifølge 56-årige Lars Sandahl Sørensen har parterne muligheder for at skabe store forandringer:

- Vi har som arbejdsgivere og arbejdstagere en helt enestående mulighed for at være med til at forme det samfund, vi alle sammen er en del af. Med stærke, konkurrencedygtige virksomheder – og dygtige, engagerede medarbejdere. Det er et stort privilegium, siger han.

Frustreret og forundret

Én ting er pæne ord på behørig afstand af de konkrete forhandlinger. Noget ganske andet de konflikter, der kan opstå, når man befinder sig i orkanens øje på en arbejdsplads. Og her kan tingene blive mere grumsede. Det har Lars Sandahl Sørensen selv oplevet: Som mangeårig direktør i SAS har han været involveret i en række sværdslag med piloter, stewardesser og bagageportører, når der skulle forhandles lokale aftaler på plads.

- Jeg har været frustreret og forundret over arbejdsnedlæggelser, som helt åbenlyst var overenskomststridige og skadede vores fælles arbejdsplads. Det har jeg også givet klart udtryk for i de situationer. Jeg tror generelt på, at vi når længst ved at sige tingene ligeud til hinanden.

Modparter man kan stole på

Når forhandlingerne i industrien officielt starter op på onsdag i Industriens Hus, har Lars Sandahl Sørensen sin erfarne vicedirektør Kim Graugaard ved sin side. På den anden side sidder Mads Andersen og Claus Jensen. De er henholdsvis formand for 3F Industri og for Dansk Metal. Og så er de også næstformand og formand for Co-industri, en paraplyorganisation for ansatte i industrien, som står for forhandlingerne.

- Jeg oplever Mads og Claus som modparter, man kan stole på, uanset hvor uenige eller enige vi så kan være om de emner, vi diskuterer. Den grundlæggende tillid er selvfølgelig fuldstændig afgørende, hvis vi skal kunne rykke noget og få en aftale på plads.

Lars Sandahl Sørensen erkender dog, at det ikke nødvendigvis bliver let at nå et resultat:

- Jeg er vant til, at man skal igennem perioder med både intense forhandlinger og knap så meget søvn, når vi for alvor kommer dertil. Vi skal have bøjet nogle ender og få tingene til at mødes.

Aftaler frem for ballade

At topforhandlerne kan blive enige ud på de små nattetimer, er dog kun et skridt på vejen. Medlemmerne af 3F, Dansk Metal, HK og andre fagforbund skal også stemme ja, før overenskomsterne er vedtaget.

I 2017 var der en del ballade, især fra utilfredse arbejdere i byggeriet, som opfordrede til at stemme nej til overenskomsten. De mente blandt andet, at de kunne blive tvunget til en arbejdsuge på 42 timer. Det førte til et samlet nej fra 3F. Men overenskomsterne blev alligevel vedtaget, fordi andre stemte ja.

Mads Andersen og Claus Jensen erkender i dag, at de havde svært ved at komme ud med fakta og forsøger at rette op på det, blandt andet ved at introducere hjemmesiden okfakta.dk

- Jeg vil ikke gøre mig selv til kommentator på byggeriets forhandlinger. Jeg tror og håber på, at der er en vilje til at forhandle og finde løsninger på alle områder. Og jeg tror bestemt også på, at langt de fleste medarbejdere ønsker løsninger og fælles aftaler frem for ballade, som kun kan skade alle parter, siger Lars Sandahl Sørensen.

Rustet til svære tider

Hvad et det så konkret forhandlerne tager med til bordet? De vil de - vanen tro - ikke være særligt konkrete omkring.

Men ét er sikkert: Claus Jensen og Mads Andersen mener, at arbejdsgiverne skal mere til lommerne. Når fagbevægelsen har holdt igen i dårlige tider, er tiden nu kommet til at skrue op for lønstigninger og andre goder, lyder ræsonnementet.

Ikke så overraskende maner Lars Sandahl Sørensen til besindighed:

- Økonomien bremser op på markederne omkring Danmark. Det kommer vi også til at mærke herhjemme. Derfor er vi meget optaget af, hvordan vi sikrer en konkurrencekraft i de kommende år, som gør, at danske virksomheder og medarbejdere står godt i konkurrencen med udlandet, og at vi er rustet og klar til sværere tider.