Gå til hovedindhold
Inger Støjberg (V) ser udenlandsk arbejdskraft som en gevinst for dansk økonomi.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Tre ud af fire faglærte skal konkurrere med udenlandsk arbejdskraft, hvis regeringen får sænket beløbsgrænsen, fastslår ny rapport. DI og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at der er et problem.

Det er ikke kun udenlandsk arbejdskraft, som regeringen åbner for, hvis forslaget om at sænke beløbsgrænsen fra 418.000 kroner til 330.000 kroner træder i kraft.

Ved at åbne for sluserne til udlandet vil den nye beløbsgrænse skabe gunstige forhold for social dumping og løntrykkeri for folk med korte uddannelser.

Det slår en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) fast.

Hele 70 procent af de ufaglærte og 85 procent af de faglærte har nemlig en årsløn, der er højere end forslaget til den nye beløbsgrænse.

De kan derfor risikere at skulle konkurrere med tilflyttende arbejdere fra de tredjelande, som regeringen vil hente arbejdere fra.

- Regeringen sælger den nye beløbsgrænse som en effektiv måde at hente specialiserede arbejdere ind fra udlandet. Men sænker man grænsen, åbner man for arbejdskraft, der kan gå ind og tage langt flere forskellige typer af job. Og dermed ikke kun de jobstillinger, der kræver medarbejdere med særlige kompetencer, forklarer Lars Andersen, direktør for AE-rådet.

I alt drejer det sig om 380.000 danskere, som årligt tjener mellem 330.000 og 418.000 kroner. De står nu overfor at skulle kæmpe med udlændinge om de samme job.

Lars Andersen fra AE-rådet frygter, at en stor gruppe af de ufaglærte og faglærte vil blive ladt i stikken, hvis virksomhederne får endnu flere muligheder for at håndplukke billig, udenlandsk arbejdskraft.

- Vi har så mange uudnyttede ressourcer i Danmark. Vi har omkring 100.000 ledige og over 10.000 unge, der mangler praktikpladser. Man burde måske begynde at tage fra den pulje, inden man kigger mod lande som Kina og Canada, siger Lars Andersen.

3F: Vi har arbejdskraft nok

Hos Danmarks største fagforening 3F mener forbundssekretær Søren Heisel, at AE-rådets rapport understreger, at regeringens forslag skyder helt forbi målet. 

Ligesom Lars Andersen mener han, at en lavere beløbsgrænse vil øge konkurrencen og skabe et lønpres i forhold til ufaglærte og faglærte job i Danmark.

- Der er slet ingen grund til at nedsætte beløbsgrænsen, når der er nok arbejdskraft at tage af her i landet. I stedet burde regeringen se dette som en gylden mulighed for at sikre, at vi får alle med, siger Søren Heisel.

DI: Tallene vildledende

Dansk Industri har kigget rapporten igennem, men kan ikke genkende de tal, som AE-rådet fremlægger. I stedet fastholder de, at en sænkning af beløbsgrænsen ikke vil øge konkurrencen for de ufaglærte i Danmark. 

- Deres tal er vildledende. Vores mål er at tiltrække faglærte – ikke ufaglærte. Ifølge vores egne tal vil den nye beløbsgrænse ikke være lav nok til, at ufaglærte fra tredjelande vil kunne søge om arbejdstilladelse i Danmark, fortæller Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

Han understreger, at virksomhederne på trods af den nye beløbsgrænse fortsat i fremtiden skal forsøge at ansætte og uddanne så mange danske medarbejdere som muligt. 

- Vi opfordrer stadig virksomhederne til at styrke den danske arbejdskraft. Behovet for faglærte arbejdere er bare på nuværende tidspunkt så stort, at vi bliver nødt til at hente flere håndværkere ind fra udlandet, siger Steen Nielsen.

S og DF: Nej, nej og atter nej

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis top har været ude og afvise al støtte til regeringens forslag.

Og ifølge Mattias Tesfaye, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, så viser AE-rådets analyse, at regeringen ”bluffer”, når de taler om, at de gerne vil trække højtuddannede til landet.

- Alle advarselslamper blinker hos os. Det her forslag åbner jo døren på vid gab for, at udlændinge kan komme ind i lavtlønnede job i Danmark. Det er derfor, vi afviser det.

Han opfordrer regeringen til at bekymre sig mere om at hjælpe voksne ufaglærte til at blive faglærte, skabe flere praktikpladser til unge og droppe besparelser på arbejdsløses uddannelse.

- Det er de ting, vi vil ændre - i stedet for at sørge for, at vi får flere indere og kinesere til Danmark for at køre busser og bygge huse, siger Mattias Tesfaye.

Heller ikke Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, kan se nogen grund til at følge regeringens forslag.

- Det er netop derfor, at vi siger bastant nej til det her forslag. Det er skruen uden ende. Hvorfor skulle en arbejdsgiver ikke hyre en borger udefra, der er billigere og ikke tænker på at overholde danske regler, hvis de får chancen? Det ville sætte de danske lønmodtagere under et enormt pres, og det vil vi slet ikke være med til, siger han.

Støjberg: En gevinst for dansk økonomi

Hos regeringen deler integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke bekymringen for, at en ny beløbsgrænse vil tiltrække lavtlønnet arbejdskraft fra udlandet og presse danske lønninger.

- Vi skal tage det meget alvorligt, når virksomhederne siger, at den nuværende beløbsgrænse står i vejen for, at talenter og kvalificeret arbejdskraft kan komme til Danmark. En grænse på 330.000 kroner er efter regeringens opfattelse udtryk for den rigtige balance. Det vil være en gevinst for dansk økonomi at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, skriver ministeren i et mailsvar til Fagbladet 3F.

Hun afviser, at manglen på arbejdskraft kan klares ved at uddanne de 100.000 danske arbejdsløse og hyre arbejdskraft fra resten af Europa, som reglerne allerede giver mulighed for i dag, hvor der er 17 millioner arbejdsløse.

- I regeringen er vi ikke modstandere af at tiltrække europæisk arbejdskraft – tværtimod. Men vi må bare konstatere, at det simpelthen ikke er nok. Virksomhederne melder alligevel om mangel på arbejdskraft. Og jeg forstår egentlig ikke rigtig, hvorfor oppositionen synes, det er helt fint at hente medarbejdere i Spanien og Grækenland, men ikke i USA og Canada, skriver Inger Støjberg i mailsvaret.