Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ufaglærte kan nu få en uddannelse gennem ordningen "Ufaglært til faglært" efter to års ansættelse i kommunen frem for de tidligere fem år. Det giver langt flere ufaglærte mulighed for at tage en uddannelse uden at gå ned i løn.

Jens Peter Nitsche har ikke fortrudt, at han hev to år ud af kalenderen og blev uddannet inden for det fag, han havde mange års erfaring med. - Fagligt har det gjort en stor forskel. Jeg har kunnet udvikle mig på en hel anden måde, siger han.
Foto: Joachim Rode

Uddannelsesordningen “Ufaglært til faglært” er blevet nemmere at komme til. Indtil nu har det først været muligt for ufaglærte at søge midler til at tage en uddannelse med fuld løn efter fem års arbejde i kommunen. Men det er nu sat ned.

En ny aftale betyder, at det kun kræver to års ansættelse, før man kan søge tilskud til at tage en faglært uddannelse. Det besluttede Kommunernes Landsforening og 3F i fællesskab i starten af maj. Håbet er, at det vil få flere ufaglærte til at tage en faglært uddannelse.

Jens Peter Nitsche er en af dem, der har grebet muligheden og er blevet faglært efter flere års erfaring i jobbet.

- Hvis jeg blev uddannet, havde jeg større chance for at blive på arbejdspladsen. Det var den største motivation for at tage den uddannelse, så jeg sprang på, da muligheden bød sig, siger Jens Peter Nitsche.

Han blev i 2004 uddannet gartner og har arbejdet på Vestre Kirkegård i København lige siden.

Glædelig ændring

De sidste tre år har 88 3F-medlemmer søgt og fået tilskud til at tage en faglært uddannelse gennem Ufaglært til faglært-ordningen. Men i lyset af, at der er brug for mange flere faglærte, er det en rigtigt god idé at sætte kravet til ansættelsestid ned, siger Michael Andersen, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

- Det er derfor glædeligt, at det med den nye aftale gøres nemmere for ufaglærte i kommunerne at gå i gang med en erhvervsuddannelse. At kræve to års ansættelse matcher meget godt det krav om to års relevant erhvervserfaring, som man i forvejen opererer med i andre uddannelsesforløb, siger han.

Men selvom det er glædeligt med regelændringerne, så løser det ikke alene problemet med mangel på faglærte.

- Det er fortsat vigtigt, at arbejdsgiverne, kollegaerne og TR-systemet opfordrer og støtter de ufaglærte i kommunerne i forhold til at tage det spring, det er at gå i gang med en erhvervsuddannelse, siger Michael Andersen.

Forventer flere i uddannelse

I 3F er man glad for, at kravet til ansættelsestid er blevet sat ned. Formanden for Den Offentlige Gruppe i 3F, Lydia Callesen, forventer, at ændringen vil få flere til at gå i gang med en faglært uddannelse.

- Forhåbentligt vil det også sprede sig som ringe i vandet, så de, der begynder på en uddannelse, også vil inspirere andre til at komme i gang, siger hun.

Fagforeningen har modtaget flere ansøgninger om dispensation fra medlemmer, der ønskede at starte på en uddannelse, men som ikke levede op til kravet om fem års ansættelse.

- Motivationen for at få en uddannelse er derude. Så skal vi også sætte ventetiden ned. Det er især vigtigt for dem, der er relativt nye i deres fag. De skal ikke vente fem år på at kunne begynde på en uddannelse, siger Lydia Callesen.

Søges gennem Den Kommunale Kompetencefond

Man skal ansøge om tilskud gennem Den Kommunale Kompetencefond. Her kan man gennem Ufaglært til Faglært få tilskud til lønnen under hele uddannelsen, eller man kan dele uddannelsesforløbet op i flere mindre bidder i et “på-vej-til”-forløb. Der gives også støtte til et forløb til dem, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive, regne eller bruge it.