Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Priserne for benzin og diesel er rekordhøje, og nu vil Skatterådet vurdere, om satserne for befordringsfradraget skal hæves. Ukraine-krigen viser, at systemet ikke fungerer godt nok, mener DF, der vil have ændret måden, fradraget beregnes på, til mere dynamisk.

En liter benzin har på nogle tanke tirsdag rundet 16 kroner for en liter benzin 95 oktan.
Arkiv/Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De i forvejen høje benzinpriser er gået amok, efter at Rusland gik til angreb på Ukraine. En liter benzin har på nogle tanke tirsdag rundet 16 kroner for en liter benzin 95 oktan, og prisen stiger fortsat. Dieselpriserne er også på himmelflugt. Det rammer især pendlere med langt til arbejde, hvis ikke befordringsfradraget hæves. 

Kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse bliver hvert år i november reguleret af Skatterådet på baggrund af en beregning af det kommende års pris på det at holde bil. Men det system fungerer ikke længere godt nok, mener Dansk Folkeparti, der vil tage det op i Folketinget.

Et kort kig tilbage viser, at Skatterådet i slutningen af 2021 skruede befordringsfradraget en smule op på grund af de stigende benzinpriser. Fagbladet 3F har spurgt Skatterådet om Ukraine-krigen betyder, at satserne for 2022 igen vil blive ændret.

Men en økonomisk håndsrækning til pendlerne i form af højere fradrag kommer hverken i dag eller i morgen, viser mailsvaret fra Skatterådet, som ikke er muligt at få uddybet. 

- Skatterådet kan beslutte ekstraordinært at ændre satserne. Skatterådets formand, Jane Bolander, har bedt om, at Skatterådet på næste Skatterådsmøde mere generelt drøfter udviklingen i benzinpriserne i forhold til kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse. En eventuel justering af satserne vil kunne besluttes på et senere møde, står der i mailen.

DF: Systemet skal laves om

Dansk Folkeparti mener, at systemet hidtil har fungeret fint, men at det med Ukraine-krigen står klart, at systemet ikke er godt nok.

- Befordringsfradraget skal skrues op nu, og det er ikke så svært. Fradraget blev sat ned under coronaen, fordi benzinprisen faldt voldsomt, og det var helt fair. Men Ukraine-krigen viser, at det er nødvendigt med et mere dynamisk fradragssystem. For eksempel med regulering en gang i kvartalet eller en gang hvert halve år, siger finansordfører René Christensen (DF), der fortsætter:

- Man skal ikke skyde på Skatterådet, for systemet er politisk bestemt. Fradragssystemet er noget, vi vil tage op på Christiansborg og stille forslag om at ændre, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Koster ikke statskassen noget 

Han peger på, at udover at det er nemt at skrue på fradraget, koster det heller ikke statskassen penge at hæve det.

- Et højere befordringsfradrag er nærmest selvfinansieret, fordi de højere priser på benzin og diesel giver højere indtæger i afgifter til statskassen – det er procentreguleret. Det er simpelthen ikke en udgift, og de penge skal tilbage til pendlerne, siger han.

Han mener, at der er en skævhed i systemet, som det er nu. 

- Fradragene er jo lavet for at få et Danmark i balance, hvor det ikke skal være en økonomisk byrde, at man er nødt til at pendle på arbejde.

Skævheden understøttes af beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at højere priser på benzin og diesel vil ramme hårdest uden for byerne.

Det fremgår af et notat fra juli 2021, at ufaglærte i landkommuner bruger 3,7 procent af deres disponible indkomst på brændstofudgifter, mens det tilsvarende tal for akademikere i hovedstadsområdet er 1 procent.

- Vi risikerer jo også, at folk ikke længere vil pendle langt, og det kan ændre arbejdsmarkedet i negativ retning, siger han.