Peter KeidingArne Nees Henriksen voksede op i Vestjylland med ufaglærte job i fiskeindustrien. Som 54-årig tog han på turbotid en uddannelse som procesoperatør. Nu styrer han maskinerne i det firma, der først havde fyret ham.
Vesterhavet er aldrig langt borte, når man befinder sig i Harboøre. Da Arne Nees Henriksen fik sine første fritidsjob i 1970’erne, var det selvfølgelig i fiskeindustrien.
- Jeg havde svært ved at sidde stille og gik til hånde med at sortere fladfisk. Vi fik tre kroner pr. garn. Da jeg var dreng, kunne man altid få job på havnen, hvis ikke man havde en uddannelse, husker Arne Nees Henriksen.
Efter en afstikker i lære i herreekvipering kom Arne Nees Henriksen retur til fiskeindustrien, hvor han stod ved båndet på en filetfabrik, sorterede fisk om natten på fiskeauktionen, var lastoptager og knoklede på en fiskemelsfabrik.
Fyret fra fabrikken
På Harboøre Tange er der også en stor virksomhed, hvor mange fra fiskebranchen gennem årene er søgt hen. I 1953 åbnede kemikaliefabrikken Cheminova på halvøen Rønland, der strækker sig ud i Nissum Bredning. Fra kilometers afstand rager de røde stålbygninger op i horisonten.
I 2015 startede Arne Nees Henriksen på fabrikken, der kort forinden var blevet opkøbt af amerikanske FMC Corporation.
Men i foråret 2018 skulle FMC igennem en større fyringsrunde. Arne Nees Henriksen var en af dem, der røg ud.
Jysk stædighed
Tillidsfolkene fik forhandlet en aftale på plads med støtte fra det lokale beskæftigelsesråd og som en del af “Aftalt Uddannelse”, som Industriens Overenskomst giver mulighed for. Han kunne blive procesoperatør på kun 10 måneder. Normalt tager det flere år.
Her lærer man at overvåge, styre og vedligeholde produktionsanlæg, der ofte er automatiserede og styret af computere. Fordi 54-årige Arne Nees Hansen har meget erhvervserfaring, kunne han gennemføre den så hurtigt. Og tilmed med fuld løn.
Undervisningen foregik på EUC Lillebælt i Fredericia. Afgang mandag morgen, overnatning på skolehjem og retur fredag eftermiddag.
- På skolebænken igen? Jeg tænkte, at det aldrig ville gå godt. Det er mange timer at sidde stille på sin røv. Men min kone sagde, at jeg var en klovn, hvis jeg ikke tog imod tilbuddet.
Flere gange undervejs var Arne Nees Henriksen dog tæt på at give op. Halvvejs i forløbet blev begge hans forældre ramt af kræft. Og han fik også selv en blodprop i hjertet et par måneder senere.
Men en god portion jysk stædighed gjorde, at Arne Nees Henriksen mod mange odds fik sit svendebrev i juni i år.
Ikke to dage er ens
Arne Nees Henriksen fik job igen på FMC - den virksomhed, der havde fyret ham halvandet år tidligere - på Triazol-anlægget, der fremstiller stoffer til at bekæmpe svamp i blandt andet kartofler.
Her sidder han halvdelen af tiden bag fire store computerskærme og overvåger, om produktionen kører. Den anden halvdel er han i selve produktionen.
- Ikke to dage er ens. Vi er som en stor familie. Og arbejdstiderne er rigtig gode, siger Arne Nees Henriksen.
Ingenting kører af sig selv
I industrien er det ikke ualmindeligt at få job igen på en virksomhed, som først har fyret en.
- Det var selvfølgelig trist at skulle nedlægge så mange stillinger. Men vi lever i en dynamisk verden, hvor vi har en naturlig omsætning af medarbejdere. Og så var det oplagt at ansatte Arne igen, siger Anne-Mette Novrup, HR-chef hos FMC.
Ifølge Anne-Mette Novrup er der rigtig god brug for Arne Nees Henriksens kompetencer på fabrikken:
- Vi har en del automatisering. Men ingenting kører ad sig selv. Arne har via sin uddannelse fået en langt større procesforståelse: Han ved, hvad det er, som løber rundt i rørene, hvordan finder man fejl, og hvad er det for noget kemi, vi arbejder med.
