Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I juni sidste år blev en flok unge håndværkere i byretten dømt for brutal og rå vold mod en ung lærling, blandt andet ved at føre et kosteskaft op i hans endetarm. Nu skal ankesagen for Vestre Landsret.

Volden bestod blandt andet i, at den unge lærling gentagne gange fik ført et kosteskaft op mod endetarmen, alt imens at han skreg.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

“En måde at more sig på”. Sådan lød det fra forsvaret, da tre unge håndværkere i byretten i Kolding sidste år blev dømt for rå og brutal vold mod en 17-årig lærling.

Volden bestod blandt andet i, at den unge lærling gentagne gange fik ført et kosteskaft op mod endetarmen, alt imens at han skreg.

Episoden blev filmet på mobil, hvilket var et afgørende bevis i byretten i juni 2018, hvor to af de tre håndværkere blev idømt otte måneders ubetinget fængsel, mens den tredje fik en straf på tre måneders ubetinget fængsel.

I dag mandag begynder en ny udrulning af den bizarre sag så i Vestre Landsret i Kolding, fordi de tre tiltalte ankede byretsdommen.

Anklageskriftet er med få undtagelser det samme som i byretten, og de tre håndværkere er tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter paragraf 245 i straffeloven. Alle tre tiltalte kræver frifindelse og subsidiært en nedsættelse af straffen.

To af håndværkerne var i byretten tiltalt for at have udsat den unge mand for et andet seksuelt forhold end samleje, men begge blev frifundet heri. Dét skyldsspørgsmål skal landsretten nu også se på igen.

LÆS OGSÅ: Håndværkere tiltalt: Lærling fik presset kosteskaft op i endetarmen

Ben blev spredt

De grove overgreb mod den dengang bare 17-årig lærling skete fem gange hen over 2016, blandt andet på byggepladser i Odense og på virksomhedens hjemadresse i Kolding.

- Jeg blev nedlagt og holdt. Mine ben blev spredt, og der er blevet stukket kosteskaft, blyanter eller andre redskaber op i mig. Helst noget spidst. Nogle gange anede jeg ikke, hvad de stak op i mig - bare noget der gjorde ondt, fortalte den unge lærling i byretten sidste år.

Den forurettede lærling forklarede, at han af frygt for at miste sin læreplads først anmeldte episoderne, efter at han var blevet udlært i 2017.

- Jeg har råbt og skreget, for det var totalt krænkende. De er først stoppet, når jeg virkelig har skreget efter hjælp. Det har alle gange gjort ondt, og jeg har sagt, at jeg ikke vil have det, forklarede lærlingen.

LÆS OGSÅ: Kosteskaft i røven: “Det var bare håndværkerhumor”

Nægtede sig skyldige

Omvendt afviste de tiltalte alle anklager om vold og nægtede sig skyldige i samtlige forhold i byretten.

- Jeg var chokeret og kunne ikke forstå, hvorfor vi var blevet meldt. Jeg kunne aldrig finde på at gøre ham ondt. Han var som en bror, sagde en af de tiltalte, der under læreforholdet var svoger til den forurettede.

- Vi kunne lave sjov med hinanden. Han har skudt mig i røven med en sømpistol, vi har brændt hinanden bagi, og vi har stukket en blyant op i røven på hinanden. Det gik begge veje og har bare været sjovt, nærmest normalt, sagde en anden af de tiltalte.

Føres som domsmandssag

I byretten i Kolding var også en fjerde ung håndværker tiltalt - og han blev dømt, men alene for medvirken til vold. Han modtog dommen på en betinget straf på 40 dages fængsel plus samfundstjeneste for at have videofilmet det bizarre overgreb med kosteskaftet. Han er derfor ikke med i ankesagen.

Ankesagen i Landsretten bliver ført som domsmandssag med tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den kører over tre dage, og dommen falder onsdag.

Ole Bjørn Christensen, der er advokat for den ene hovedtiltalte, som mandag formiddag træder ind i landsretten, ønsker ikke at udtale sig forud for sagen.

LÆS OGSÅ: Dom i kosteskaftssag: Så lang tids fængsel fik de