Da brolægger Martin Rysgaard og hans makker Lasse Holmqvist Hansen i januar fik guld ved DM i Skills, skilte de sig ikke bare ud ved at være de dygtigste.

De havde også begge et gymnasieforløb i bagagen ud over brolæggeruddannelsen fra NEXT i København.

Og flere må fremover gerne gøre de to brolæggere kunsten efter. Derfor bliver det nu en fast del af vejledningen i gymnasiet, at de unge studenter kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, når huen er sat på hovedet.

Den landsdækkende vejledningsinstitution Studievalg Danmark har hidtil kun måttet vejlede gymnasieelever om de videregående uddannelser.

Men nu skal Studievalg Danmark også vejlede de unge om muligheden for at tage en erhvervsuddannelse, har aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen besluttet. Og de har afsat fem millioner kroner årligt til opgaven.

En klar fordel for alle

- Jeg synes, det lyder som en megagod ide. Det vil kun blive en fordel for alle, lyder det fra 24-årige Martin Rysgaard, der ikke selv husker, at han fik nogen vejledning i gymnasiet om, at der fandtes en anden verden end universitetsverdenen.

Og for ham var det på daværende tidspunkt et utænkeligt skridt at tage. Han havde brug for at komme ud og bruge sine hænder og sit hoved på en helt anden måde, som han siger:

- Mange tror jo, at håndværkere ikke bruger hovedet. Men det er klart en fordel at have været forbi gymnasiet, inden man kommer ud, siger Martin Rysgaard.

Når systemet hidtil ikke har givet Studievalg Danmark vejledningsmuligheden, skyldes det, at en erhvervsuddannelse efter en gymnasieuddannelse altid er blevet set på som en dobbeltuddannelse.

Men et svendebrev er i dag en af de sikreste veje til fast arbejde, da flere prognoser viser, at Danmark vil mangle omkring 70.000 faglærte om bare fem år.

Skal vælge det, de brænder for

Det er primært i folkeskolen, at eleverne får vejledning til at vælge rette ungdomsuddannelse. Men vejledningen er altså også nødvendig på gymnasierne, lyder forligspartiernes ræsonnement.

- Studievalg Danmark leverer i dag et vigtigt arbejde med at vejlede gymnasieelever om de videregående uddannelser. Men der findes jo også andre uddannelser, for eksempel erhvervsuddannelserne, og dem skal gymnasieeleverne naturligvis kende. Vi skal hjælpe så mange som muligt med at vælge det, de brænder for, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Vi skal sikre, at alle unge får taget den uddannelse, der er rigtig for dem - også selvom de ikke valgte en erhvervsfaglig uddannelse i første omgang, men nu drømmer om at blive tømrer, social- og sundhedsassistent eller industriteknikker, lyder det fra undervisnings- og ungdomsuddannelsesordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre.

Kærkomment initiativ

Også i 3F oplever forbundssekretær Søren Heisel det nye politiske initiativ som utroligt kærkomment og længe ventet.

- Det har vi i 3F meget længe ment var helt oplagt, og derfor er det glædeligt, at det nu bliver en realitet. Vi har brug for mange flere faglærte, og mens vi arbejder på, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne direkte fra start, så må vi have vejledt nogle af de mange studenter, siger Søren Heisel.

Den 1. januar 2021 vil Studievalg Danmark gå i gang med den nye vejledningsopgave. Som det er i dag, vælger omkring 10 procent af gymnasieeleverne at tage en erhvervsuddannelse, efter de har fået huen på.