Gå til hovedindhold

Fredag er det sidste frist for at vælge ungdomsuddannelse. Det tyder på, at flere fortsat vil vælge de gymnasiale uddannelser, lyder det fra uddannelsesvejlederne.

Fredag udløber fristen for ansøgning til de mange ungdomsuddannelser.
Arkiv / Søren Bidstrup / Billedbureaet Ritzau/Scanpix

Blækregning, betonblanding eller en kombination. 

I dag udløber fristen for at søge ind på en ungdomsuddannelse.

Sidste år steg antallet af elever på en erhvervsuddannelse med knap ét procentpoint ifølge tal fra Undervisningsministeriet. Selvom der skete et fald i ansøgere fra 74,1 procent til 73 procent på de gymnasiale uddannelser, var der i 2018 fortsat et overtal af unge, der gik gymnasievejen.

Formand for Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, Ole Heinager, håber, at sidste års gode takter for erhvervsuddannelserne fortsætter i denne ansøgningsrunde.

- Jeg håber, at vi ser, at al den positive omtale og politiske opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne vil få en afsmittende opadgående effekt på søgningen. Det næste håb er, at vi ser en stigning i EUX-uddannelsen. Den er ved at få godt fast. Og så ønsker jeg endelig, at flere får øjnene op for de tekniske og merkantile gymnasier (HTX, HHX). Vi taler altid kun om det almene gymnasium (STX), siger Ole Heinager.

Det var især kombinationsuddannelsen EUX, hvor eleven kombinerer en studentereksamen med en erhvervsuddannelse, der ifølge Undervisningsministeriets tal trak andelen af elever på en erhvervsuddannelse op i 2018. 

- De sidste par år har stigningen i søgningen til erhvervsuddannelserne været båret af EUX’en. Men det er jeg positiv overfor. For det flytter ikke elever fra EUD’en, men primært fra de gymnasiale uddannelser. Det vil sige, at vi stadig får en nettovækst af dygtige faglærte, siger Ole Heinager.

Vejledere: prestige i gymnasiale uddannelser

Men de gymnasiale uddannelser er ifølge en række uddannelsesvejledere stadig et hit for de unge folkeskoleelever.

Jens Johannesen, der er UU-vejleder på skoler på Østerbro i København, tror ikke, at søgemønstret på de skoler, hvor han vejleder, vil ændre sig.

- Problemet er, at mange unge ikke kender til erhvervsuddannelserne. Der er kæmpe prestige i de gymnasiale uddannelser, så mange unge fokuserer kun ensidigt på gymnasiet, siger Jens Johannesen.

I Holstebro Kommune ser det dog lidt anderledes ud, for her er tendensen mod de gymnasiale uddannelser ved at vende.

- Vi kan se ude ved os, at flere vælger erhvervsuddannelse, fordi de er vant til at se erhvervene, og fordi der i forvejen er mange med en håndværksmæssig baggrund. Det er klart, at man i områder, hvor man ikke ser erhvervene i dagligdagen, ikke vælger erhvervsuddannelser i samme grad. Man kan jo ikke vælge noget, man ikke ved, hvad er, siger UU-vejleder i Holstebro Kommune Brian Aaberg Markussen. 

Han fortæller dog, at der stadig er flest, der søger ind på en gymnasial uddannelse, fordi det er prestigefyldt. 

- Men vi kan da også se, at de unge higer efter det, der betragtes som det mest normale ungdomsliv og derfor tager en gymnasial uddannelse, siger Brian Aaberg Markussen.

Problem at ikke alle får vejledning

Med erhvervsskolereformen fra 2014 er det kun de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate, der kan få individuel vejledning.

Det er problematisk, mener Katarina Bjerre Vestbjerg, der er UU-vejleder i Slagelse Kommune.

- Det bekymrer mig, at ikke alle unge får vejledning af en uvildig person i et uddannelsessystem, hvor der er så mange muligheder. De uddannelsesparate får kun vejledning af deres forældre, og de vejleder efter det system, de kender. Derfor bliver det nemt for dem at pege på de gymnasiale uddannelser, siger Katarina Bjerre Vestbjerg.