Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En kæmpe pose penge er landet hos erhvervsuddannelsernes faglige udvalg. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forventer, at de har formlen, der kan nå målet om 10.000 ekstra lærepladser.

Det har været vigtigt ikke at lave en "one size fits all"-model til at skabe lærepladser, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Arkiv / Sophia Juliane Lydolp / Ritzau Scanpix

En bustur, en hotline, en rundringning.

Nu er det brancherne selv, der skal stramme sig an og vise, at de ved, hvordan de kan fremtrylle de tusinder af manglende lærepladser.

Det er tanken bag den nye trepartsaftale, der med i alt 500 millioner kroner årligt skal skubbe på indsatsen.

For mens det med aftalen nu er skolerne, der med nye målsætninger får ansvaret for, at elever finder en praktikplads, så er pengene til at få det til at ske landet hos de faglige udvalg.

Og det haster med at finde flere praktikpladser, hvis målet om 8.000-10.000 flere praktikpladser i 2025 skal nås: Der er stort set ingenting sket, siden målet blev sat i 2016.

OVERBLIK: Sådan vil trepartsaftale skabe lærepladser

Fremover får de faglige udvalg knap 120 millioner kroner om året til at skabe flere praktikpladser med, og dermed bliver udvalgene rykket helt frem i bussen i indsatsen ud fra idéen om, at de bedst kender deres branches udfordringer og behov og kan lave den indsats, der fungerer.

Det sker, fordi det har været vigtigt ikke at lave en “one size fits all”-model til at skabe lærepladser, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Det væsentligste er, at modellen kan fange mus, for det er mus, der skal fanges ved at finde lærepladser. Sker det, er jeg sådan det ligeglad med, hvordan man har organiseret sig, siger ministeren.

Faglige udvalg styrer uddannelser og lærepladser

Hver af de over 100 erhvervsuddannelser er styret af et fagligt udvalg. De består typisk af seks-otte personer, hvoraf halvdelen er udpeget af arbejdsgiversiden og den anden halvdel udpeget af lønmodtagersiden. Som oftest er medlemmerne ansatte i organisationerne, men ofte er der også udøvende håndværkere med i de faglige udvalg.

Udvalgene mødes cirka fire gange om året, og hovedopgaverne er at tilrettelægge uddannelserne og godkende egnede lærepladser.

Og nu er det altså de faglige udvalg, der bestemmer, hvordan der skal findes lærepladser, og ikke mindst: Om pengene skal kanaliseres videre til erhvervsskolerne, der nu har ansvaret for, at 80 procent af eleverne har en læreplads efter grundforløbet.

Det sker for at give lidt “elastik i, hvordan pengene bruges”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Inden for nogle fag er der en god tradition for, at skolerne finder lærepladserne, mens arbejdsgiverorganisationerne eller fagforbundene inden for andre fag har fundet andre modeller til at finde lærepladser. Det vil vi gerne give plads til.

Landsdækkende hotline

I Det Faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen sidder Michael Jørgensen, der er uddannelseskonsulent i 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration og selv er uddannet kok. En hurtig udregning viser ham, at udvalget vil få fem millioner kroner til at skabe lærepladser.

Hoteller og restauranter har tidligere efterspurgt elever, men nu er bøtten vendt på hovedet på grund af covid-19, og nu står elever i massevis uden lærepladser.

Han har derfor allerede et par idéer til, hvordan udvalget kan bruge pengene, men understreger, at han ikke har drøftet dem med det øvrige udvalg endnu.

En af dem er en praktikkoordinator med en hotline, som hoteller og restauranter over hele landet kan ringe til, når de mangler en elev, for at sikre, at der også bliver matchet på tværs af landsdele.

- Det vil så også gælde for elever, der mangler en plads, siger Michael Jørgensen og tilføjer, at han også gerne ser, at pengene går til en opsøgende indsats lokalt, hvor restauranter og hoteller skal opfordres til at oprette praktikpladser.

En rundringning

Ole Gregersen er tømrermester i Haderslev, men også formand for Det Faglige Udvalg for Byggefagenes Uddannelser.

- Havde jeg guldkornet til, hvad der skulle gøres, så have jeg nok sagt det for længe siden, siger han. Han ser derfor først og fremmest et indledende og undersøgende arbejde for sig.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik undersøgt, hvorfor nogle tømrermestre ikke tager flere lærlinge, siger han.

Bustur forvandlede møbelsnedkere til maskinsnedkere

Ansvarlig for uddannelse i 3F, forbundssekretær Søren Heisel, er stærkt tilfreds med den nye konstruktion. Som eksempel peger han på dengang, han selv sad i et fagligt udvalg som snedker. Der var mange møbelsnedkere uden praktikplads, mens der var masser af lærepladser som maskinsnedkere over hele landet.

- Så lejede vi en bus og kørte rundt i landet og prøvede at inspirere eleverne til, at de kunne tage et kort kursus og så få en læreplads som maskinsnedker i stedet, siger han.

- Det gav praktikpladser dengang, og nu gælder det om at tænke lige så kreativt.

Det er netop også en del af trepartsaftalen, at de faglige udvalg også blevet forpligtet til at kortlægge, hvilke grundforløb der kan kombineres med andre relevante hovedforløb, så det bliver lettere for eleverne at skifte til relevante uddannelser for få en læreplads.

Erhvervsskoler: Faglige udvalg burde måles på indsatsen

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ser formand Ole Heinager frem til, at de faglige udvalg opdyrker fleksibiliteten mellem de forskellige uddannelsesretninger og -forløb.

Men han ærgrer sig over, at skolerne med det nye ansvar ikke har fået nogle af aftalens i alt 500 årlige millioner kroner tilført direkte til at leve op til det nye ansvar.

- Vi håber naturligvis, at de faglige udvalg kan løfte denne store opgave (…) Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt med måltal for, hvor mange lærepladser de faglige udvalg skal sikre, så man kan følge op på, om konstruktionen giver den ønskede effekt, siger Ole Heinager i en pressemeddelelse.

Minister: Det skal ikke stå og falde med skolerne

Pernille Rosenkratz-Theil påpeger dog, at skolerne stadig får de 280 millioner kroner årligt til opgaven, som der blev givet med trepartsaftalen om lærepladser fra 2016.

- Nu bliver indsatsen større, og så bliver det samlede beløb – i alt 400 millioner kroner – også større. Og de penge fordeler sig så på skoler og på faglige udvalg som en sikkerhed for, at det ikke kun falder på skolerne, så at sige, siger hun.