Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter et succesfuldt grundforløb som kok i fængslet har Mohamed Dibaje fundet fred i køkkenets hektiske verden.

Mohamed Dibaje har skiftet fængselscellen ud med et fuldtidsjob takket være et uddannelsesforløb som kok, mens han sad inde.
Robert Wengler

- Jeg er jo meget dygtig med kniven, griner Mohamed Dibaje på 42 år, mens han skærer okseklumpen i skiver og hentyder til sin seneste voldsdom.

Mohamed Dibaje har nemlig været en hård fyr. Han er hele livet strøget ind og ud af fængselscellerne, men et uddannelsesforløb som kok under seneste ophold ændrede hans kriminelle tilværelse.

- Nu har jeg noget at stå op til og et meningsfuldt liv. Jeg troede ikke, at jeg kunne noget, før jeg i fængslet fik lov at prøve. De fik mig overtalt til at starte på grundforløbet som kok, og jeg har elsket at lave mad lige siden, siger Mohamed Dibaje, der har brugt næsten 14 år af sit liv bag tremmer.

For to et halvt år siden tog han grundforløbet som kok, mens han sad i Nyborg Statsfængsel, og det blev vendepunktet for et langt kriminelt liv. Grundforløbet er et af flere uddannelsestilbud, som indsatte kan tage i de danske fængsler som hjælp til at komme ud at de kriminelle miljøer.


FOTO: Robert Wengler

Et vendepunkt

I dag arbejder Mohamed Dibaje på restauranten Carlos Kitschen i Svendborg.

På betalingsskranken i restauranten ligger et sæt håndjern som symbol på hans kriminelle fortid - “men de bruges kun til kæresten nu,” siger Mohamed Dibaje med et grin.

Restauranten Carlos Kitschen har gjort det til sin mærkesag at rehabilitere kriminelle. For med en plettet straffeattest kan det være svært at finde job, men på Carlos Kitschen har de otte tidligere kriminelle ansat.

- Jeg går ikke ud og prikker folk på skulderen for at få dem i arbejde. Det er de indsatte selv, som kommer til mig, fordi de gerne vil mere med deres liv og ud af de kriminelle miljøer, siger ejeren af restauranten, Søren Carlos Rasmussen, som kan bryste sig med både at have vundet Fællesskabsprisen 2016 og Tine Bryld-prisen 2017 for sit arbejde med at rehabilitere kriminelle.

Også for Mohamed Dibaje blev Carlos Kitschen et vendepunkt. Fra aldrig at have haft uddannelse eller fast arbejde, fik han med grundforløbet som kok en mulighed for at arbejde på restauranten. 

-  Mit liv er vendt 180 grader, siden jeg startede på uddannelsen. I dag står jeg for alt lige fra madlavning til håndtering af personale og bestilling af varer. Jeg er blevet en slags bestyrer nu, siger Mohamed Dibaje, der arbejder fuldtid på restauranten.


FOTO: Robert Wengler

Barsk at komme ud

Mohamed Dibaje kom til Danmark fra Libanon i 1989. Han har siden dengang siddet inde for alt lige fra hjemmerøverier og afpresninger til grov vold. Listen er rimeligt lang, som Mohamed Dibaje selv forklarer. 

- Førhen var det rigtig svært at finde arbejde. Tidligere var jeg nødt til at fuske med min straffeattest før nogen ville tage mig ind. Men nu er min omgangskreds skiftet fuldstændig ud, hvilket er noget af det sværeste, når man kommer ud fra fængslet, siger Mohamed Dibaje, der i dag bor med sin kæreste på en gård uden for Svendborg. 

Han fik kontakt til Carlos Kitschen gennem Nyborg Statsfængsel, hvor ejer Søren Carlos Rasmussen underviste, og han har ikke set sig tilbage siden.

- Faste rammer har jeg aldrig før haft. Hele mit liv har været ustabilt indtil nu, hvor jeg endelig føler mig hjemme i noget. Jeg bliver bare så glad, når jeg får lov til at lave mad, siger Mohamed Dibaje.

Planen for Mohamed Dibaje er at gennemføre uddannelsen som kok, når Carlos Kitschen får en underviser tilknyttet restauranten.

På ventre overarm har Mohammed Dibaje en tatovering af Carlos Kitschen-logoet som symbol for sit nye liv.
På ventre overarm har Mohammed Dibaje en tatovering af Carlos Kitschen-logoet som symbol for sit nye liv. FOTO: Robert Wengler