Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sundhedsstyrelsen vil vaccinere ældre før frontpersonale, siger direktør Søren Brostrøm, der samtidigt revser hospitalsdirektørerne for at springe foran i vaccinekøen. Sygehusdirektør undskylder for rod, men ikke for at give direktører vacciner.

Der kan gå lang tid, før rengørings- og serviceassistenterne på Odense Universitetshospital får corona-vaccine. Det er virkeligheden, efter at Sundhedsstyrelsen har udskudt alle vacciner af sundhedspersonale indtil videre.
Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Først blev de overset i planerne for corona-vaccine. Så fandt de ud af, at flere af direktørerne havde fået vaccinen.

Og nu må frontpersonale blandt rengørings- og servicefolk på Odense Universitetshospital leve med at vente endnu længere, før det bliver deres tur til at få corona-vaccine.

Det er konsekvensen af, at der kommer for få vacciner til Danmark for tiden, efter at de firmaer, der laver vaccinerne, ikke kan levere de lovede vacciner til Danmark hurtigt nok.

- Nu skal vi virkelig i gang med de hjemmeboende ældre over 85 år, som er i stor risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det betyder konkret, at frontpersonalet i sundhedssektoren og ældreplejen, der ikke har fået første stik, må vente, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til politiken.dk.

- Vi har hele tiden sagt, at vi vil prioritere de ældste. Det er det rigtige at gøre, siger han.

Dermed må de mange rengørings- og serviceassistenter på Odense Universitetshospital, som stadig ikke er blevet vaccineret, vente endnu længere før chancen byder sig igen.

Fagforening: Vi vil bare gerne have en plads i køen

Hos 3F GOPS i Odense, der repræsenterer de offentligt ansatte, har formand, Charlotte Vincentz, fuld forståelse for, at Sundhedsstyrelsen må prioritere de få vacciner, der er, og give dem til de mest udsatte først.

- Det har aldrig været målet, at rengørings- og serviceansatte på hospitalet skulle foran andre i vaccinekøen. De skulle bare tænkes med og have en plads i køen, siger hun.

Charlotte Vincentz vælger i stedet at fokusere på, at rengørings- og serviceassistenterne bliver tænkt ind i vaccineplanen, når der kommer nok vacciner til landet, til at frontpersonale på hospitalerne igen kan få et stik.

- Det handler om at vaccinere de rigtige, dem der er i fronten. Her mener vi stadig, at rengørings- og serviceassistenter er blevet overset, for mange af dem ER frontpersonale, siger hun.

Brostrøm: Dybt skuffet over direktører

Tirsdag kunne Fagbladet 3F fortælle, at tre ud af seks direktører på Odense Universitetshospital for flere uger siden fik corona-vaccinen, selvom flere ansatte blandt frontpersonalet hos både rengøring, sygeplejersker og andre faggrupper stadig ikke har fået tilbudt vaccinen.

Og det møder nu skarp kritik fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som har sendt et vredt brev til regionerne, hvor han skriver, at han er “meget ked af og skuffet over”, at hospitalsledelsen visse steder bliver vaccineret forud for frontpersonale.

- Hvis det er korrekt, er det ikke ifølge vores retningslinjer, hvor vi tydeligt præciserer, hvilke frontpersonaler der kan få vaccine først. Og der er altså tale om klinisk personale med patientkontakt, der enten selv er i stor risiko for at blive smittet eller smitte patienter. Det har jeg desværre måttet præcisere over for regionerne. For det er ikke i orden, siger Søren Brostrøm til politiken.dk.

LÆS OGSÅ: Frontpersonale må vente, men: Direktører springer foran i køen og får corona-vaccine

Sagen har også fået flere politikere til at kritisere hospitalsdirektørernes adfærd, heriblandt formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg. 

- Vacciner er til frontpersonale. Har jeg så ikke sagt det tydeligt nok? siger Poul-Erik Svendsen (S) til fyens.dk

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg skriver følgende om direktørerne på Odense Universitetshospital på Facebook:

- Hvad bilder de sig ind!? Medarbejderne i frontlinjen knokler røven ud af bukserne for at bekæmpe virussen, og så sidder der gudhjælpemig et par stykker på direktørgangen, som åbenbart mener, at de skal have vaccine før deres hårdtarbejdende medarbejdere og alle dem, der har mest brug for den! Det er langt ude. Rystende dårlig ledelse og hamrende usympatisk, skriver Bjørn Brandenborg i en kommentar her.

Direktør undskylder rod, men ikke vacciner

Fagbladet 3F ville gerne have spurgt ledelsen på Odense Universitetshospital, om det ikke sender et forkert signal til de ansatte, når direktører kan få en vaccine, som de ansatte med patientkontakt ikke kan få.

Vi ville også gerne have hørt, hvad ledelsen siger til at blive skældt ud af Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm.

Men hverken hospitalets presseafdeling eller administrerende direktør, Niels Nørgaard Pedersen, har ønsket at medvirke i et interview.

LÆS OGSÅ: Gør rent på covid-afsnit: Rengøringsansatte bliver glemt i køen til corona-vacciner

De henviser i stedet til en mail med svar, hvor direktøren gentager, at direktørerne har fået vacciner, der var i overskud.

- De pågældende direktører, der blev vaccineret, var i situationen bevidst om, at der var forsøgt kontakt til frontpersonale, men ikke nok havde mulighed for at stille i vaccinationscenteret med så kort varsel. Jeg vil gerne undskylde, at det nu kan så tvivl om, om vi har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Men vaccinerne var på vej til at gå til spilde, og det var i den kontekst, vaccinerne blev accepteret af de tre direktører, skriver Niels Nørgaard Pedersen i mailen.

Den forklaring bliver dog blankt afvist af Søren Brostrøm:

- Selvfølgelig skal man ikke spilde vacciner, men på et stort sygehus – hvis man står med vacciner, der er trukket op – så har jeg meget svært ved at se, at man ikke med meget kort frist kan finde enten patienter i målgruppen eller læger, sygeplejersker eller andre sundhedspersoner i målgruppen, siger han til DR Nyheder.

- At det så skal være direktøren, der skal vaccineres, det har jeg meget svært ved at se, siger Søren Brostrøm.

Stadig ingen afklaring for rengøringsansatte

Tilbage står, at rengørings- og serviceansatte på Odense Universitetshospital stadig ikke ved, hvad der skal ske med dem som faggruppe. Om de kan blive vaccineret eller ej, når der er vacciner at få igen.

Og den manglende lydhørhed og dialog fra ledelsen er det, der ærgrer Charlotte Vincentz fra 3F GOPS i Odense mest.

- Jeg hører stadig ingen fra ledelsen indrømme, at de har begået en fejl. Eller indrømme, at de har glemt en faggruppe ved at springe rengørings- og servicepersonalet, som kommer på covid-stuerne, over, siger hun.

- Man burde give den gruppe en tryghed ved at sige: Ja, vi har glemt jer, og derfor står I først i køen, når der bliver åbnet for vacciner til hospitalsansatte igen, i øvrigt sammen med andet frontpersonale, siger Charlotte Vincentz.