Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Danmarks jobcentre må nu forsøgsvist henvise de 30.000 ledige under 30 år direkte til job i stedet for uddannelse, skriver erhvervsmediet DI Business.

(Arkivfoto).
Foto: Mathias Eis/Scanpix

Hvor kommunernes jobcentre tidligere skulle hjælpe den unge til at komme i gang med en uddannelse, har de kommunalt drevne jobcentre rundt om i Danmark frem til udgangen af 2023 nu mulighed for i stedet at hjælpe de unge med at komme i job.

Det er resultatet af en del af den trepartsaftale, som regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening indgik i efteråret, skriver erhvervsmediet DI Business.

Peter Rahbæk Juel er formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening. Han mener, at det for nogle unge kan være det helt rigtige at komme direkte i job. Det kan sidenhen også føre til en uddannelse, konstaterer han på baggrund af de forsøg på området, som nogle kommuner har foretaget. Det skriver erhvervsmediet DI Business.

- Derfor er det rigtig positivt, at initiativet fra vores trepartsaftale nu er trådt i kraft, så vores jobcentre på forsøgsbasis kan undtage unge fra uddannelsespålægget og i stedet tilbyde dem en jobrettet indsats. Det er jeg ikke i tvivl om, at både de unge og virksomhederne får glæde af, siger Peter Rahbæk Juel, der også er socialdemokratisk borgmester i Odense.

Den midtjyske virksomhed Give Steel, der producerer konstruktioner i stål, har allerede gode erfaringer med at få udsatte unge ledige på kanten af arbejdsmarkedet i gang. Ud af de omkring 500 ansatte i Give Steel er 80 ifølge direktøren såkaldte CSR-relaterede ansættelser. Direktør og ejer Torben Larsen lægger vægt på at møde de unge uden fordomme. Det skriver erhvervsmediet DI Business.

- Vi forsøger at forstå dem der, hvor de er i deres liv, uanset hvilken familiebaggrund de har, om de har et misbrug eller en fængselsdom bag sig, og hvorfor de måske ikke haft et job de seneste ti år. Når vi tror på dem og viser dem respekt, så vil de også gerne gøre en indsats, siger direktøren.

Hos Give Steel er sigtet med at ansætte unge ufaglærte at uddanne dem. Og et reelt job er ofte det, der skal til for, at den unge får selvtillid nok til at sige ja tak til en læreplads på et senere tidspunkt. Jobbet bliver dermed et trin på vejen til en uddannelse.

- Hvis vi ikke skal hjælpe dem til at komme videre i tilværelsen, hvem skal så? Det vi gør, er kun en dråbe i havet. Men hvis vi er mange virksomheder sammen, som giver de her mennesker en ny chance, så batter det noget, siger direktøren i Give Steel.

Ud over muligheden for at gøre en forskel for nogle mennesker, der har brug for en hjælpende hånd for at komme i gang, har ansættelserne ifølge direktøren givet Give Steel et helt særligt dna.

- Når man rækker ud til mennesker, så får man også noget tilbage. De skaber værdi for os, men allermest for dem selv. Vi står skulder ved skulder, og hos os har vi ikke mangel på arbejdskraft, siger Torben Larsen til DI Business.

I Dansk Industri er vicedirektør Steen Nielsen begejstret for kommunernes nye mulighed. Det skriver erhvervsmediet DI Business.

- Der er omkring 30.000 unge i kontanthjælpssystemet, som kommunerne nu må hjælpe i job fremfor ensidigt at have fokus på, at de alle skal starte på en uddannelse. Vi er sikre på, at det i forhold til nogle af de unge er den helt rigtige vej, siger Steen Nielsen.

Han påpeger, at mange af de unge allerede har haft mange nederlag i uddannelsessystemet, og at det for dem vil være meget bedre, at de kan komme ud og få nogle konkrete erfaringer og møde gode kollegaer på en arbejdsplads.

- På den måde vil de lære en masse og bidrage ude på virksomhederne, samtidig med at det kan være med til at give dem motivation til senere at tage en uddannelse, siger Steen Nielsen.

Han opfordrer virksomheder til at kontakte deres lokale jobcenter, hvis de gerne vil tilbyde at samarbejde om at få unge i job eller har jobmuligheder til de unge uden uddannelse.

- Det kan selvfølgelig ikke løse alle vores medlemmers problemer med at finde medarbejdere, men alle hænder er velkomne, og det er en vigtig samfundsopgave at hjælpe disse unge til en tilværelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne – for eksempel gennem mentorordninger – dedikerer ressourcer til at få jobforløbene til at blive en succes, siger Steen Nielsen til DI Business.