Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bryggeriarbejder Arne Juhl har søgt om retten til at gå på tidlig pension. Og nu er beslutningen 99 procent truffet, siger Arne Juhl, der regner med at stoppe på arbejdsmarkedet til februar 2024.

Bryggeriarbejderen Arne Juhl, der blev billedet på og populært har lagt navn til den nye pensionsordning, som retteligt hedder tidlig pension, har selv fået søgt om Arne-pension. Og fik fuld anciennitet. Men der kommer til at gå et par år endnu, før han kan trække sig tilbage.
arkiv

Nu er der ikke ret mange dage til, at de første danskere kan gå på tidlig pension. Manden, hvis navn hurtigt blev synonymt med tidlig pension, bryggeriarbejderen Arne Juhl, kommer dog selv til at vente et par år endnu.

Men ansøgningen blev sendt afsted i august. Og svaret fra myndighederne kom hurtigt.

- Der gik en otte-ti dage, så var der svar. Jeg fik 44,1 års anciennitet, fortæller han.

Dermed får Arne Juhl fuld ret til tidlig pension, det vil sige tre år.

Og han har tænkt sig at gøre brug af den.

- Det er i hvert fald 99 procent besluttet, at jeg stopper 1. februar 2024. Hvis efterlønnen ikke var blevet ødelagt, så var jeg stoppet og gået på efterløn sidste år som 60-årig efter mit 40 års jubilæum, fortæller han.

 I dag er efterlønnen ved at blive trappet ned til tre år før folkepensionsalderen. Tidligere kunne man få efterløn i fem år, og pensionsalderen var lavere. Desuden er modregningen i efterlønnen for arbejdsmarkedspension blevet hård.

Arne Juhl vil i virkeligheden kunne vælge mellem de to ordninger, men tidlig pension ser ud til at være økonomisk bedst for ham.

Pension eller topskattelettelser

Arne Juhl startede på arbejdsmarkedet, da han var 16. Nu har han arbejdet i over 44 år, og kommer til at klare et par år mere. Men efter at have fået fjernet noget af den venstre lunge på grund af kræft og udskiftning af et knæ, så er hans helbred ikke helt i top.

Der bliver snakket om tidlig pension på arbejdspladsen – bryggeriet Fuglsang i Haderslev – og Arne Juhl følger engageret med i debatten om den nye pensionsordning, populært opkaldt efter ham selv.

Han er ikke tilfreds med, at nogle borgerlige politikere vil af med tidlig pension, allerede før den er kommet i gang.

- Man må da bare håbe, at de ikke kommer til magten. Tænk at de hellere vil give milliarder i skattelettelser. De siger, at der ikke er hænder nok, men så må de jo uddanne dem, der mangler et arbejde, mener Arne Juhl og tilføjer:

- Virksomhederne må også selv tage et ansvar og uddanne nogle flere lærlinge.

Hvad betaler sig bedst?

Nu står Arne Juhl ligesom over 40.000 andre 3F-medlemmer, der er med i efterlønsordningen, og skal finde ud af, om han skal have sine efterlønspenge udbetalt skattefrit i første halvår af 2022.

- Jeg skal finde ud af, hvad der betaler sig bedst. Hvad der sker med pengene, hvis jeg venter. Så derfor regner jeg med, at jeg skal have snakket med a-kassen, siger han.

Det er fra 1. januar og et halvt år frem, at der bliver mulighed for at få de penge, man har indbetalt til efterlønsordningen, udbetalt skattefrit. Det sker netop på grund af indførelsen af tidlig pension, som ændrer tilbagetrækningsvilkårene for mange mennesker.