Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lørdag starter 3F's kongres i Aalborg, der samler hundredevis af 3F'ere fra hele landet. Der er kampvalg på flere 3F-topposter, og ansatte på tvivlsomme vilkår - prekært ansatte - ventes at blive et af de store emner.

3F's nye formand Henning Overgaard åbner lørdag kongressen med sin beretning.
Arkiv: Robert Attermann

Mere end 700 3F’ere fra hele landet vil sidde klar med spidse ører i salen på  Aalborg Kongres & Kultur Center, når 3F’s formand Henning Overgaard skyder 3F’s sjette kongres i gang.

Dørene åbner klokken 13 lørdag 24. september, og først ud på eftermiddagen indtager 3F-formanden talerstolen og holder sin beretning. De 700 delegerede 3F’ere får bagefter rig lejlighed til at debattere 3F-formandens beretning på kongressen.

Et af de store emner ventes at blive den stadigt større gruppe af folk i tvivlsomme og vanskelige ansættelser. De såkaldt prekært ansatte, der kæmper for deres levebrød på nultimers-kontrakter, tidsbegrænset ansatte eller som falske selvstændige med begrænsede rettigheder. 

Inflation er et varmt emne

Står det til Anette Svanholm på 53 år, der skal til kongres for første gang, må andre emner også gerne fylde. Hun er serviceassistent og tillidsrepræsentant for alle 3F’erne på hospitalsapoteket i Region Midt.

Hun og kollegaerne taler meget om den stigende inflation, og Anette Svanholm regner også med, at det bliver et varmt emne på kongressen:

- Vi arbejder jo i en region og er derfor aldrig lønførende. Samtidigt bliver det næsten hver dag dyrere bare at smøre en madpakke. Så hvad kan vi spare væk? Sådan lyder snakken i vores frokoststue. Jeg kan frygte, at det bliver så slemt, at man vælger fagforeningen fra. Jeg tror ikke, vi er dér endnu, men vi risikerer at komme dertil, siger Anette Svanholm (teksten fortsætter efter billedet).

Inflation og stigende pensionsalder vil blive vigtige emner på kongressen, håber Anette Svanholm, serviceassistent fra Region Midts hospitalsapotek.
Inflation og stigende pensionsalder vil blive vigtige emner på kongressen, håber Anette Svanholm, serviceassistent fra Region Midts hospitalsapotek.

Man kan kalde 3F’s kongres et stort, ugelangt møde, hvor de overordnede linjer i fagforbundet fastlægges. Her bliver 3F’s love og faglige og politiske tiltag vedtaget, ligesom det besluttes, hvem der bestemmer i forbundet, og hvad 3F’s holdning skal være til vigtige emner.

Pensionsalder fylder

Også den stigende pensionsalder er et vigtigt emne, der gerne må fylde på kongressen, mener Anette Svanholm. Hun har arbejdet, siden hun var 18-20 år, og kan mærke, at kroppen er begyndt at “have nogle ting”.

- Men jeg er bange for, at vi bliver en generation, der bliver presset til at arbejde, til vi er langt over 70 år på grund af manglen på arbejdskraft. Vi bliver nødt til at have udsigt til nogle goder, når vi bliver ældre, og 3F er nødt til at kæmpe imod det her pres for en højere pensionsalder, siger Anette Svanholm.

Et tredje vigtigt punkt er de unge og flere lærepladser. Lad os få flere unge gode kræfter i gang ude på arbejdsmarkedet, lyder det fra Anette Svanholm.

- Men vi er også nødt til at forny os. Jeg har desværre ikke lige opskriften, men vi har brug for at styrke 3F gennem de unge, og de unge har brug for os. Gennemsnitsalderen er høj i 3F,  så det er vigtigt at få involveret de unge så tidligt som muligt, siger hun.

Efterlyser debat om unge

En af de unge deltagere på kongressen er 26-årige Anna Cecilie Larsen, som også er med for første gang. Hun er  er tillidsrepræsentant hos Serwiz i Københavns Lufthavn, som gør rent i fly fra blandt andre SAS og KLM.

- Det bliver sindssyg spændende at være en del af min første kongres. Jeg håber, at der kommer debat om, hvordan vi får bedre fat i de unge. Der skal jo nogle til at bære organisationen videre. Og jeg trækker jo gennemsnitsalderen væsentligt ned, siger hun.

Tillidsrepræsentant Anna Cecilie Larsen.
Tillidsrepræsentant Anna Cecilie Larsen.

På kongressen kommer det prekære arbejdsmarked med de mange falske selvstændige, platformsarbejdere, nultimers-kontrakter og andre, der ikke har den tryghed og de rettigheder, som almindelige lønmodtagere nyder godt af, efter alt at dømme til at fylde en del. Det synes hun, er et vigtigt område.

- Vi har flere af dem i min afdeling og taler meget om, hvordan vi får det stoppet, siger Anna Cecilie Larsen. 

Kampvalg om to poster

Ved valget til 3F’s forbundsledelse tirsdag 27. september om eftermiddagen genopstiller forbundsformand Henning Overgaard, næstformand Tina Christensen og Søren Heisel, som er den ene af 3F’s to forbundssekretærer.

Der skal nyvælges en hovedkasserer og en forbundssekretær til forbundsledelsen, hvor der bliver kampvalg, da der er flere kandidater til posterne.

I forbindelse med kongressen holder hver af forbundets seks grupper – Industrigruppen, Den Offentlige Gruppe, Transportgruppen, Byggegruppen, Den Grønne Gruppe og Privat Service, Hotel og Restauration – en konference. 

Der bliver også holdt delegeretmøde i 3F’s a-kasse På delegeretmødet diskuterer man for eksempel indsatsen for arbejdsløse. Desuden vælges ledelsen for de kommende tre år.

Der går tre år mellem hver kongres i 3F. Den første ordinære kongres i forbundet fandt sted i 2007.