Lene PetersenFra i år kan man tidligst få folkepension, når man er 66. Både efterløns- og pensionsalder er på vej op, og i år skal politikerne drøfte, om den skal stige yderligere.
Fra og med i år skal din dåbsattest vise, at du har 66 år på bagen, før du kan få din folkepension.
Sidste år steg folkepensionsalderen til 65,5 år.
Frem mod 2030 vil folkepensionsalderen stige til 68 år. Sideløbende vil efterlønsalderen, som nu er 63 år, stige til 65.
Det er tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011, der slår igennem i disse år.
- Tilbagetrækningsaldrene stiger markant. Det er fint for dem, der har lyst og kan arbejde længere, men vi har også bare nogle grupper, der kommer i klemme, siger cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen.
Ikke alle holder til det
Allerede i dag er flere seniorer sygemeldte som følge af den stigende efterlønsalder. Da pensionsalderen steg sidste år, har flere fået et ekstra halvt år på blandt andet førtidspension.
- Alt tyder på, at det fortsat går godt med økonomien herhjemme og på arbejdsmarkedet generelt. Det er også til gavn for seniorerne. Men det er ikke alle, der kan holde til flere og flere år på arbejdsmarkedet: Det gælder ikke mindst 3F’s medlemmer, siger Frederik I. Pedersen.
Den socialdemokratiske regering har det som en af sine hovedprioriteter at finde en løsning for tidlig pension, særligt for nedslidte.
I oktober nedsatte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) en særlig pensionsenhed på syv personer, der skal lave en model for tidlig tilbagetrækning for nedslidte. Regeringen forventer at fremlægge og forhandle en konkret model i løbet af foråret.
Politisk tjek i 2020
Det bliver også i år, at politikerne bag velfærdsforliget fra 2006 - og fremrykningen fra 2011 - igen skal drøfte, om pensionsalderen skal stige op over de 68 år. Det er aftalt, at der skal tages stilling til pensionsalderen hvert femte år, og at pensionsalderen skal følge med gennemsnitslevealderen op. Det kan betyde, at pensionsalderen skal stige til 69 år fra 2035.
Dansk Folkeparti, som er med i aftalen, mener det er for tidligt at sige noget om det.
- Vi skal jo ikke hæve pensionsalderen, hvis det ikke er nødvendigt. Vi har jo også det store problem, at der er store grupper på arbejdsmarkedet, der ikke kan klare en stigende pensionsalder. Derfor betyder det også noget, om der kommer en differentieret pensionsalder eller ej, siger Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører.
- Men det er alt for tidligt at sige noget om, hvad der kommer til at ske. Vi må først og fremmest se på de oplysninger, som regeringen lægger frem, siger Bent Bøgsted.
Parterne er endnu ikke indkaldt til forhandlingerne, oplyser han.
