Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Over 40.000 var langtidsledige i januar, viser nye tal. Det er det højeste antal i over seks år. Og de kommende måneder kan der blive flere endnu, før det vender, lyder vurderingen.

Dele af transportbranchen - blandt andet lufthavnene - foruden hotel og restauration er blandt de brancher, der blev særligt kriseramte. Har man arbejdet her og er blevet langtidsledig, skal man måske have nye kvalifikationer og finde fremtidigt arbejde i helt andre brancher.
arkiv

Antallet af langtidsledige steg til over 40.000 personer i januar og er dermed det højeste antal siden sommeren 2014.

Det viser nye tal fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), der hører under Beskæftigelsesministeriet.

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv mener cheføkonom Tore Stramer, at stigningen er ventet.

- Nedgangen i beskæftigelsen var kraftig i begyndelsen af 2020, og det er enkelte brancher, der driver nedgangen, særligt hotel og restauration, visse dele af transportbranchen og oplevelsesøkonomien. Så krisen har været et skævt slag, for andre har klaret sig godt, siger han.

Tager tid at flytte sig

Ifølge Tore Stramer er det formentlig tidligere ansatte netop i de brancher, der nu bliver langtidsledige.

- Det betyder, at nogle af dem skal have nye kvalifikationer eller måske flytte sig for at få et nyt job. Det er ikke nemt, og det vil tage noget tid. Det er klart, at en tjener ikke uden videre kan arbejde i bygge og anlæg, påpeger han.

- Mange af dem, der arbejdede i de hårdest ramte brancher, skal nok ikke sætte næsen op efter at få deres gamle job tilbage lige med det samme, for jeg er bange for, at de hårdest ramte brancher vil komme sidst ud af krisen igen. Blandt andet vil der formentlig gå lang tid, før kinesiske og amerikanske turister kommer tilbage i stort antal.

Tore Stramer forventer, at langtidsledigheden vil stige, også de kommende måneder.

- Det vil blive værre, før det bliver bedre. Men det vil vende igen, mener han.

Langtidsledighed fordoblet i 3F

I 3F er økonom Jesper Grunnet-Lauridsen enig i, at langtidsledigheden formentlig stiger yderligere de kommende måneder.

- Det skal ses i lyset af, at det egentlig er gået nogenlunde godt på arbejdsmarkedet hele efteråret. Det er først her efter jul, at ledigheden er steget igen. Men tallene tyder på, at nogle sidder fast i ledigheden, og mange af dem er desværre 3F’ere, som igen er blandt dem, der er hårdest ramt af krisen, påpeger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Blandt 3F’s medlemmer er antallet af langtidsledige mere end fordoblet fra godt 2.000 i februar måned sidste år til 4.300 i januar måned i år.

- Det er en stor bekymring, at så mange ledige ser ud til at sidde fast, selvom der ellers har været rimelig vind i sejlene i efteråret. Derfor er det vigtigt, at de ledige – og særligt de langtidsledige – får al den uddannelse og opkvalificering de kan, så de kommer i topform til at få arbejde igen, når vi er ude af krisen, mener Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.

Kurven viser antallet af langtidsledige helt fra før finanskrisen og til nu.