Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I gennemsnit har 3F's medlemmer lige godt én million på pensionskontoen efter skat, når de er 60 år. - Tallene viser, at vi lykkedes med det, vi satte os for, siger direktør i Pensiondanmark.

I dag har 60-årige medlemmer i 3F i gennemsnit godt sparet én million op til arbejdsmarkedspension. Samtidig vokser 3F'ernes formue mere end gennemsnittet for alle a-kasser. Forklaringen på det er blandt andet, at det tidligere ikke var normalt, at en almindelig lønmodtager havde en arbejdsmarkedspension.
Arkiv: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor det mest var folk med videregående uddannelser, funktionærer og tjenestemandsansatte, som havde en opsparing til den dag, de skulle på pension.

Men sådan er det ikke længere. Nu har et medlem i 3F på 60 år i gennemsnit over én million kroner i pensionsopsparing – efter skat.
Det viser en analyse fra 3F med tal fra 2019, som er de nyeste tilgængelige tal.

Tallene omfatter cirka 7.000 3F-medlemmer på 60 år. Lige knap halvdelen har over én million i opsparing. Ud af dem er der i alt 12 procent, som har over 1,5 millioner kroner stående.

- Tallene viser, at vi er lykkedes med det, vi satte os for, nemlig at give en helt almindelig lønmodtager en økonomisk tryg tilværelse, når han eller hun trækker sig tilbage. Dem, der trækker sig tilbage i disse år, har betydelige formuer og får et mærkbart tilskud oven i folkepensionen, siger Torben Möger Petersen, administrerende direktør, Pensiondanmark.

Forskellen bliver mindre

Forsikringsdirektør i Industriens Pension, Joan Alsing, bakker op:

- Det er en dejlig udvikling, som er en konsekvens af, at arbejdsmarkedspensionsordningen har været i funktion i godt 28 år.

Arbejdsmarkedspensionerne blev indført for LO-området i overenskomsterne fra 1993 for helt almindelige lønmodtagere, der ellers måtte nøjes med folkepensionen.

De første år var indbetalingerne lave, men langsomt var de vokset til 12 procent i 2010. Siden har nogle grupper forhandlet sig til mere.

Det betyder, at en 60-årig 3F’er har fået indbetalt til sin arbejdsmarkedspension i 28 år. De første år af hans arbejdsliv sparede han ingenting op, og først fra 2010 har han sparet det fulde pensionsbeløb op.

Det betyder også, at en person, der i dag er 59 år, vil have sparet ét års fuld indbetaling mere op, når han bliver 60 år.

Derfor stiger medlemmernes pensionsopsparing hurtigere år for år.

- Det er en fantastisk historie, for det viser, at 3F’s medlemmer er i gang med at indhente de grupper, der var foran dem, så forskellen bliver mindre og mindre. Det er faktisk en lille revolution i den måde, vi laver pension på herhjemme, siger Torben Möger Petersen fra Pensiondanmark.

3F’s medlemmer er typisk ansat inden for byggeriet, industrien, transportbranchen, hotel- og restaurationsbranchen og i landbruget, men den positive udvikling gælder også faglærte og ufaglærte uden for 3F’s område.

Fuldt udbygget

For de yngre generationer kommer det til at se anderledes ud. Men der vil gå nogle årtier endnu, før de faglærte og ufaglærte har haft en fuldt udbygget arbejdsmarkedspension i hele deres arbejdsliv. De vil formentlig stå med et beløb på omkring tre millioner kroner, i nutidskroner, på pensionstidspunktet.

Er det så nok? Det er svært at sige, hvornår man har nok, mener Joan Alsing fra Industriens Pension.

- Det afhænger i høj grad af, hvad man ønsker sig økonomisk af pensionisttilværelsen. 12 procents indbetaling i et helt arbejdsliv giver, med de nuværende opsparingsprodukter og regler for folkepension, en fornuftig dækning, mener hun.

Tallene i artiklen dækker den samlede pensionsformue.