Tirsdag blev det omstridte EU-mindstelønsdirektiv formelt vedtaget i Bruxelles på et møde blandt de europæiske finansministre. 24 stemte for. Danmark og Sverige stemte imod forslaget. Ungarn undlod at stemme.

Fra dansk side er frygten, at direktivet vil underminere den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere selv aftaler løn og vilkår.

Nu hvor direktivet er endegyldigt vedtaget, kan regeringen forsøge at få det gjort ugyldigt ved et såkaldt annullationssøgsmål.

Det kan ske, hvis EU-Domstolen vurderer, at det er i strid med EU’s traktater, altså EU’s “grundlove”. 

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard, håber, at regeringen vil gå hele vejen og anlægge annullationssøgsmålet ved EU-domstolen.

Godt at sætte foden ned

- Vi er glade for, at regeringen har sat foden ned og har understreget Danmarks modstand mod mindstelønsdirektivet. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har været imod direktivet fra dag ét, og vi frygter en glidebane mod, at det ikke længere er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og arbejdsvilkår, siger Lizette Risgaard.

Fagbevægelsen i Danmark har fuld forståelse for de udfordringer lønmodtagere i mange EU-lande står overfor i forhold til ikke at kunne leve af deres løn.

- Men frem for et direktiv om mindsteløn, bør man styrke den faglige organisering i de enkelte lande, samt styrke reglerne om offentlige udbud og arbejdsklausuler, så der er krav om ordnede arbejdsforhold, lyder det fra dansk fagbevægelse.

3F: Accepterer ikke indblanding

Peter Kaae Holm, Europapolitisk ansvarlig i 3F, understreger, at 3F ikke kan acceptere EU-indblanding i nationale arbejdsmarkedsforhold.

- Regeringen har nu to måneder til at beslutte, om de vil anlægge annullationssøgsmål. Vi har haft fat i regeringen ad flere omgange, hvor vi anbefaler søgsmålet. Vi får den tilbagemelding, at de tænker sig grundigt om, og at vi skal have is i maven. Vi presser selvfølgelig på, hvor vi kan, siger Peter Kaae Holm.

Fra dansk side er det regeringen, der kan anlægge annullationssøgsmålet. Det er endnu ikke klart, om regeringen har tænkt sig at benytte sig af muligheden.

Har ikke gjort sin stilling op

Statsminister Mette Frederiksen oplyste på 3F’s kongres i Aalborg i sidste uge til Fagbladet 3F, at regeringen ikke har gjort sin stilling op i forhold til annullationssøgsmålet.

- Selvfølgelig lytter vi meget til, hvad arbejdsmarkeds parter, herunder fagbevægelsen, siger. Beskæftigelsesministeren kigger på sagen, sagde statsministeren.

Mette Frederiksen understregede, at regeringen har fulgtes med fagbevægelsen i sagen og også har stemt imod i EU.

- Det er ikke hverdag for et lille land at gøre. Det er fordi, at det er et stort problem i forhold til vores unikke og vigtige samfundsmodel, lød det fra Mette Frederiksen.

EU ind ad bagdøren

Direktivet betyder ikke, at Danmark automatisk får indført en lovfastsat mindsteløn. Men direktivet stille krav om, at der skal være 80 procents overenskomstdækning af lønmodtagerne. Hvis der ikke er det, skal staten lave en handlingsplan for at sikre, at få flere bliver dækket af kollektive overenskomster.

Det betyder med andre ord, at direktivet ikke har nogen direkte indflydelse på forholdet mellem danske lønmodtagere og arbejdsgivere. Men det åbner en dør på klem.

Her er frygten, at en EU-borger kan få indført mindsteløn ad bagdøren. Det kan ske, hvis en lønmodtager, der ikke er dækket af en overenskomst får sagen bragt for EU-domstolen. 

De 27 medlemslande har to år til at implementere direktivet.