Gå til hovedindhold

Antallet af ledige job falder, viser tal fra Dansk Jobindex. Tendensen har været nedadgående siden sommerferien. Det vil ikke længere overraske, hvis ledigheden begynder at stige, mener flere økonomer nu: Arbejdsmarkedet er begyndt at bremse op.

Arbejdsmarkedet ser ud til at være ved at bremse op, og der er lille fald i antallet af nye job. Risikoen for, at ledigheden vil stige, er blevet lidt større, vurderer flere eksperter.
arkiv

Antallet af ledige job er på vej ned, og tendensen har været nedadgående siden sommerferien. Det viser nye tal fra Dansk Jobindex.

I september var der 22.500 ledige job. I oktober 21.400 ledige job, ifølge analysen.

- Der er dog stadig kun tale om et forholdsvist lille fald. Men mit gæt er, at vi vil kunne se det i ledighedstallene inden for seks måneder, siger Kaare Danielsen, administrerende direktør i jobindex.dk.

Dansk Jobindex er et jobbarometer baseret på jobindex.dk i samarbejde med dagbladet Børsen.

Ifølge analysen toppede antallet af nye jobannoncer på nettet sidste sommer, hvor der hver måned blev lagt 24.000 nye job op. Siden da er tallet faldet. Analysen siger, at man skal tilbage til sommeren 2017 for at finde et lavere antal jobannoncer end nu.

Antallet af annoncer er dog stadig højere end under kriseårene 2010 og 2011.

- Så det ligner ikke umiddelbart en hård krise på arbejdsmarkedet, men dog et tydeligt temposkift, hedder det i analysen.

Ledigheden kan vokse

Steen Bocian, cheføkonom ved Børsen, siger i analysen:

- Selvom der er tale om et stort fald i antallet af nye jobannoncer lagt på nettet over det seneste år, er det værd at bemærke, at niveauet stadig er højt nok til at kunne tyde på stigende beskæftigelse. Men usikkerheden om jobopsvingets fortsatte skæbne er steget, siger han.

Steen Bocian nævner også, at idet der forventes at komme flere hænder på arbejdsmarkedet samtidig, så vil det ikke være en stor overraskelse, hvis ledigheden stiger en smule.

Arbejdsmarkedet bremser op

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen tilslutter sig vurderingen.

- Det kan være en fejlvurdering. Men der er andre indikatorer, der også peger på, at arbejdsmarkedet er begyndt at bremse op. For eksempel ligger indikatorerne for beskæftigelse og mangel på arbejdskraft i de private hovederhverv generelt lidt lavere end samme tid sidste år, siger han.

Frederik I. Pedersen understreger, at alle prognoser fortsat peger på, at der vil blive flere job - også næste år. 8.000 flere vurderer de økonomiske vismænd.

- Men det er halvdelen eller mindre af den stigning, der ventes i år. Samlet er der ingen tvivl om, at der er en opbremsning, mener han.

Kommer der så flere arbejdsløse?

- Vi har allerede set i en periode nu, at ledigheden suser lidt op og ned. Der er dog ikke tegn på at, at det vender markant lige foreløbig, mener han.

Men 3F’s cheføkonom påpeger, at arbejdsløsheden godt kan vokse, selvom beskæftigelsen stadig stiger. Nemlig hvis arbejdsstyrken vokser, altså flere kommer ind på arbejdsmarkedet - for eksempel seniorer eller udlændinge:

- De mange reformer, der er gennemført af det danske arbejdsmarked, vil fortsat øge udbuddet af arbejdskraft på arbejdsmarkedet markant i mange år frem.

Større risiko

I arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv har cheføkonom Tore Stramer “stadig ja-hatten på”, som han siger.

- Vi venter fortsat en fremgang i beskæftigelsen, men mere afdæmpet. Vi forventer også, at ledigheden vil være stabil. Men der er større risiko for, at beskæftigelsen vil falde og ledigheden vil stige, siger Tore Stramer.

Han mener, at forklaringen er, at danske virksomheder er blevet mere usikre på fremtiden. Det er handelskrigen mellem USA og Kina og roderiet om englændernes Brexit, der smitter af.

- Det har kastet grus i den globale vækst. Vi ser blandt andet, at industriens forventninger til fremtiden er faldet, og at tyskerne og svenskerne er tæt på 0-vækst. Så ingen tvivl om, at risikoen for en forværring på arbejdsmarkedet er øget, selvom dansk økonomi grundlæggende fremstår robust, siger Tore Stramer.