Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Statsadvokaten afviser nu for anden gang at køre en straffesag for vold, efter at en buschauffør fra Esbjerg blev overfaldet - i et vidnes påsyn. Volden er under bagatelgrænsen, mener politiet. Den afgørelse gør chauffører til jaget vildt, advarer 3F og Landsklubben for Bybus- og Rutebilschauffører.

Svend Børge Hansen, Esbjerg, føler sig groft svigtet af myndighederne. Han mener, de har fredet hans voldsmand.
FOTO: Robert Attermann

Buschauffør Svend Børge Hansen blev i 2016 overfaldet af vred bilist. Men bilisten slap for straf, fordi politiet vurderede, at episoden “var under bagatelgrænsen”.

Chaufføren klagede over afgørelsen, og statsadvokaten besluttede, at politiet skulle genoptage sagen. Nu har politiet og statsadvokaten for anden gang afgjort, at der ikke bliver nogen straffesag mod bilisten.

En skrupforkert afgørelse, der gør chauffører til jaget vildt, mener både 3F og Landsklubben for Bybus- og Rutebilschauffører.

- Konsekvensen af, at politiet har opgivet at efterforske og køre straffesag mod den person, der beviseligt har udøvet vold mod buschaufføren, er, at chaufførerne er blevet jaget vildt uden rettigheder. De kan ikke bare skrinlægge sagen. Det er den alt for vigtig til. Politiet skulle have efterforsket sagen og kørt en straffesag, siger forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe Kim Poder.

Statsadvokat: Modstridende forklaringer

Statsadvokaten begrunder blandt andet afslaget med, at der er modstridende forklaringer fra sagens parter. Svend Børge Hansen har til Syd- og Sønderjyllands Politi forklaret, at bilisten tog hårdt fat i hans arm og trak i ham, hvilket medførte, at han pådrog sig et blåt mærke på 11 x 3 centimeter.

Svend Børge Hansen fik et stort blåt mærke, men det er ikke vold, har statsadvokaten vurderet.
Svend Børge Hansen fik et stort blåt mærke, men det er ikke vold, har statsadvokaten vurderet.

Det fremgår af afslaget, at statsadvokaten konstaterer, at hændelsesforløbet støttes af en vidneforklaring. Men at bilisten på sin side forklarer, at der ikke var fysisk kontakt, men kun et højlydt skænderi.

 “Der er således modstridende forklaringer omkring selve handlingsforløbet, som gør det uklart i hvilket omfang, og hvor hårdt (sigtedes navn) tog fat i Dem. På baggrund
heraf er det min opfattelse, at det ikke under en straffesag vil kunne bevises, at han har udøvet et legemsangreb mod Dem omfattet af straffelovens § 119, stk. 1”, skriver statsadvokaten.

3F: Det er ren vold

Kim Poder er ikke i tvivl om, at handlingen er vold.

- Det er langt over grænsen, selv om politiet fastholder, at sagen er under en bagatelgrænse. Vedkommende skulle slet ikke have rørt chaufføren. Det skal en buschauffør, der passer sit arbejde, ikke være tvunget til at finde sig i. Chaufførjobbet er et udsat erhverv og det er stærkt kritisabelt, at ingen gider gøre noget, når man som Svend Børge Hansen udsættes for vold. Var en politibetjent blevet udsat for det samme, var angriberen blevet lagt i håndjern øjeblikkelig, sendt i grundlovsforhør og endt i en celle, siger han.

Vi kommer aldrig volden til livs

Næstformand i Landsklubben for Bybus- og Rutebilschauffører Henrik Stabel, er skuffet over politiets afgørelse.

- Vores erhverv bliver mere og mere udsat. Der er ikke megen respekt for uniformen mere og nu heller ikke fra myndighedernes side. Jeg har hørt om flere lignende sager, hvor politiet ikke gør noget. Når politiet dropper en voldssag på grund af en bagatelgrænse, så er vi ubeskyttede, og så kommer vi aldrig volden til livs. Så kan ballademagerne jo bare grine og tænke: Politiet er jo ligeglade, siger han.

Chaufføren: Politiet tror på voldsmanden 

Svend Børge Hansen, Esbjerg, føler sig groft svigtet af myndighederne.

- Politiet gør ikke deres job godt nok. De har afhørt den sigtede i sagen, og så har de afhørt mig og vidnet. I modsætning til ham udtaler vi os under vidneansvar og skal sige sandheden. Alligevel tror politiet mest på voldsmanden. Jeg får en fornemmelse af, at de freder voldsmanden. siger Svend Børge Hansen.

Arbejdsgiver: Det er en alvorlig sag

Svend Børge Hansens arbejdsgiver, Tide Bus, Esbjerg, har tidligere understreget alvoren i, at politiet og statsadvokaten ikke vil foretage sig yderligere i sagen.

- I vores øjne er sagen alvorlig. Det er ikke en fair afgørelse, der er truffet, og den kan i værste fald betyde noget for chaufførernes sikkerhed. Det er absolut ikke i orden at tage hårdt fat i chauffører, og i princippet bør politiet vel altid tage sig af voldsanmeldelser. Især når det går udover en medarbejder i tjeneste, har driftschef Morten Holm udtalt.