Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny politisk aftale giver nu ekstra tilskud til børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet. – Det vil betyde rigtig, rigtig meget for min pengekasse, siger kontanthjælpsmodtager Anemarie Dürr.

- Hvis der er tale om cirka 1.000 kroner om måneden, så ville det betyde rigtig, rigtig meget, siger kontanthjælpsmodtager Anemarie Dürr.
arkiv/Michael Drost-Hansen

Måske en tur i biografen - eller nye fodboldstøvler.

Kontanthjælpsmodtager Anemarie Dürr på 38 år er sikker på, at hvis hun får det ekstra tilskud til børnefamilier, som regeringen og dens støttepartier netop har indgået en aftale om, vil pengene primært gå til hendes 11-årige søn.

- Det er helt sikkert ham, jeg ville prioritere. Hvis der er tale om cirka 1.000 kroner om måneden, så ville det betyde rigtig, rigtig meget, og vi kunne lave bare lidt flere aktiviteter sammen, siger Anemarie Dürr, der bor i Horsens.

Tirsdag har regeringen sammen med SF, De Radikale og Enhedslisten indgået en aftale om et skattefrit beløb til børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet.

Aftalen er en udmøntning af et løfte i det såkaldte forståelsespapir, der i slutningen af juni dannede grundlag for, at Socialdemokratiet kunne danne regering.

Afhjælpe børnefattigdom

Tilskuddet er et skattefrit beløb, der svinger mellem 550 kroner og 700 kroner pr. barn. Derudover får enlige forsørgere et ekstra tilskud på 650 kroner om måneden.

Tilskuddet er indført for at være med til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom, står der i aftaleteksten.

Som blandt andet Fagbladet 3F har skrevet, er børnefattigdommen vokset de seneste år, blandt andet som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2016 og integrationsydelsen året før.

For Anemarie Dürrs vedkommende betød kontanthjælpsloftet, at hun mistede sin boligstøtte på 3.000 kroner hver måned. Og det var egentligt de penge, hun levede af, fortalte hun til Fagbladet 3F tilbage i 2017.

Siden loftets indførelse måtte hun skære ned på antallet af daglige måltider. Ferieoplevelser med sine to børn – den ene er nu fyldt 18 - havde hun ikke selv råd til at betale.

Presset økonomi hjælper intet

Det nye tilskud er midlertidigt, imens en ydelseskommission arbejder. Den kommission skal komme med forslag til, hvordan et helt nyt system for offentlige ydelser kan skrues sammen.

I 3F ser man det nye tilskud som et godt skridt i den rigtige retning i kampen mod børnefattigdom.

3F har blandt andet skrevet til både den tidligere og den nuværende statsminister og opfordret til helt at ophæve kontanthjælpsloftet.

- Det er rigtig svært at bryde den sociale arv, hvis du samtidig vokser op i en familie præget af fattigdom og afsavn. Samtidigt bidrager lavere ydelser ikke til at få folk i beskæftigelse. Tværtimod kan en presset økonomi fjerne fokus og dermed øge afstanden til arbejdsmarkedet, siger Ellen K. Lykkegård, som er socialpolitisk ansvarlig i 3F.

Gavner næsten 30.000

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil cirka 27.900 børn og 14.300 børnefamilier få glæde af tilskuddet. Den samlede udgift vurderes at blive 300 millioner kroner om året.

Ministeren på området, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), udtaler i forbindelse med den nye aftale:

- Det er godt, at vi her og nu hjælper de børnefamilier, som er hårdt spændt for på grund af de lave ydelser – og det gælder ikke mindst enlige forsørgere. Mange har vendt hver en krone og haft svært at finde penge til for eksempel at holde børnefødselsdag eller gå til fritidsaktiviteter, og det går ud over børnene. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, siger han.

Det forventes, at tilskuddet træder i kraft 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019.

Vil komme andre til gavn

Om det kommer til at gavne Anemarie Dürr i Horsens er fortsat usikkert. Hun står til at skulle have sin sag for det kommunale rehabiliteringsteam, hvor det skal afgøres, om hun kan få førtidspension.

Siden 2011 har hun stået uden for arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade. Et tungt element faldt ned over hendes skulder og knækkede en sene, mens hun var i uddannelse som lager- og logistikarbejder.

Anemarie Dürr har tidligere været i flere arbejdsprøvninger, der viser, at hun kun kan arbejde i omkring seks timer om ugen.

- Jeg er sikker på, at selvom jeg måske ikke når at få tilskuddet, så er der andre børnefamilier eller enlige med børn, der vil få god glæde af det. For det ville klart varme i min pengekasse, som den ser ud nu, siger Anemarie Dürr.