Gå til hovedindhold

Retten til at komme på den nye arbejdsfordelingsordning kommer også til at gælde danskere, der ikke er medlem af en a-kasse. Men de kommer til at betale for det, understreger 3F.

Også ansatte, der ikke er medlem af en a-kasse, vil kunne få dagpenge, hvis de kommer under den nye arbejdsfordelingsordning. Dog er der visse betingelser, de skal opfylde.
Arkiv / Ida Guldbæk Arentsen / billedbureauet Ritzau Scanpix

Når medarbejdere på danske virksomheder frem til nytår får muligheden for at dele arbejdet med kollegaerne, så de på skift bliver sendt hjem på dagpenge, kommer det også til at gælde de danskere, der ikke er medlem af en a-kasse og dermed ikke betaler til dagpengeordningen.

Det fremgår af den trepartsaftale, som arbejdsmarkedets parter og regeringen forhandlede på plads natten til mandag.

LÆS OGSÅ: Ny aftale om arbejdsfordeling: Skal du til at dele dit job?

Aftalen er indgået for at forhindre fyringer som følge af corona-krisen, nu hvor lønkompensationspakkerne er ved at løbe ud.

- Det er lovgivning, der kommer til at gælde for alle på det private arbejdsmarked, så derfor har det været nødvendigt at finde en løsning, der også gælder de ikke-forsikrede, forklarer forretningsføreren for 3F’s A-kasse, Eva Obdrup.

Der er betingelser

Normalt er man nødt til at være medlem af en a-kasse i et år for at optjene retten til dagpenge.

Fagforbund som HK, Metal og FOA kritiserede derfor før sommerferien, at det i corona-krisens navn var på tale at lette de ikke-forsikredes adgang til dagpenge.

FH kom med forslaget, der blevet taget godt imod af blandt andet SF og Enhedslisten. 

Og i den nye trepartsaftale kan ikke-forsikrede ledige altså netop sendes hjem og få dagpenge. 

Dog stilles der visse betingelser til de ikke-forsikrede. De får kun adgang til ordningen, hvis de samtidig melder sig ind i en a-kasse, og hvis de betaler tre måneders kontingent pr. måned, de får supplerende dagpenge.

Desuden vil de ikke have ret til dagpenge, når den midlertidige ordning udløber.

Ingen smutvej

Lektor og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl ved Aalborg Universitet vurderer, at det er de betingelser, der gør, at fagbevægelsen har kunnet nikket ja til den model, der er forhandlet på plads.

- Det er ikke en ren badebillet. Dem, der ikke er forsikrede, kommer jo til at betale en forhøjet sats for at blive omfattet af den her ordning. Man har forsøgt ikke at gøre det gratis, siger han.

Eva Obdrup understreger også, at ordningen ikke er en smutvej for de ikke-forsikrede, og at de er nødt til at betale for det.

- Desuden er det et klart signal om, at hvis man fortsat vil nyde godt af hele den danske model, så kræver det altså, at man melder sig ind i en a-kasse og betaler til ordningen, siger Eva Obdrup.

Et muligt boost

Laust Høgedahl forklarer, at fagbevægelsen generelt har været lidt “i diskussion med sig selv” om hele spørgsmålet om, hvorvidt ikke-forsikrede skal have lettere adgang til dagpenge.

For på den ene side kan det opfattes som en hån imod de folk, der har været i systemet og betalt i rigtigt mange år, siger han.

- På den anden side kan det måske også få flere til at melde sig ind i a-kasserne og dermed også gøre, at de melder sig ind i fagforeningerne og dermed give et lille boost til hele fagbevægelsen, siger Laust Høgedahl.

Den nye aftale om arbejdsfordeling løber frem til nytår og er en erstatning for lønkompensationsordningen, der for den store del af arbejdsmarkedet udløb lørdag. 

Aftalen giver kort fortalt mulighed for at dele arbejdet mellem ansatte i stedet for at fyre folk. Og mens folk er hjemme, skal de kunne modtage dagpenge til en forhøjet sats på op til 23.000 kroner om måneden.