Nils Koudahl og Rolf Blume har kendt hinanden, siden de var drenge og gik til spejder. I dag er den ene slidt ned. Den anden har ingen skavanker og kan se frem til at leve længere og få flere gode leveår.
Som ung tømrerlærling var det Rolf Blumes opgave at slæbe de tunge gipsplader op på 6. sal. Som tømrersvend i et firma blev han senere også sat til lave murerarbejde, og han knoklede i perioder gerne 20 timer i træk. For at få gjort en opgave færdig eller tjene lidt ekstra på “kulørt arbejde”, som han siger.
Det har sat sine spor.
I dag tager han to panodiler fire gange om dagen for at dulme smerterne.
- Når det er værst, tager jeg også en morfin-pille for at sove, siger 59-årige Rolf Blume.
Kronisk syg
For godt syv år siden var han igennem en ni timer lang operation for at få stivet ryggen af, da brusken i hans fjerde og femte lændehvirvel var trykket helt sammen. Operationen har gjort det sværere for ham at bukke og dreje sig.
Fødderne er den også gal med efter 18 år til søs, hvor Rolf Blume var med til at foretagehavbundsundersøgelser og ofte stod, gik og slæbte tunge ting 12 timer om dagen. 14 dage i træk på et gyngende skib.
- Jeg har droppet at tage til Himalaya og vandre. Det bliver aldrig muligt. Mine fødder er forfærdelig nedslidte, siger Rolf Blume, der humper, når han går, og måske skal opereres igen.
- Men som kronisk syg bruger du det meste af tiden på at lade, som om det går godt, siger han.
For syv siden blev han førtidspensionist. Det var ikke det, han drømte om.
- Havde jeg ikke haft mine forsikringer og pension, havde det været et surt æble at bide i, siger Rolf Blume.
På papiret kan Rolf Blumes akademikerven Nils Koudahl, som han har kendt, siden de var otte-ti år gamle, se frem til at leve 2,5 år længere og få flere gode leveår som pensionist uden skavanker. Alligevel har Rolf Blume ikke fortrudt sit arbejdsliv.
- Nogle af de akademiske job er kedelige. Jeg har altid været nysgerrig efter at komme ud og opleve og prøve nogle ting, siger han.
Stor fleksibilitet i jobbet
Ét af de kedelige akademiske job besidder hans barndomsven så til gengæld. Nils Koudahl har læst kommunikation og molekylærbiologi på RUC og har slået sine karrierefolder i universitetsverdenen en stor del af sit liv.
- Jeg lægger de der 7,5 timer om dagen, og selvfølgelig er der også lange dage i ny og næ, men så er der ordninger til at afspadsere, siger Nils Koudahl.
Fleksibiliteten og kreativiteten har altid været stor, og tid foran computeren samt menneskelig kontakt og sparring fylder meget i hans job.
- Den eneste nedslidning, jeg har været udsat for, er en mulig musearm og måske lidt gammelmandssyn. Jeg går bestemt ikke og lider dagligt. Det mest udbredte problem i min branche er nok stress, men det har jeg aldrig selv prøvet, siger han.
God fysik
Fysikken er i orden, og modsat sin gamle ven Rolf Blume har Nils Koudahl ikke totalt opgivet Himalaya.
- Vi har vandret meget sammen som unge, og jeg ville sagtens kunne blive ved med det. Men i dag vil jeg nu hellere sejle, hvilket også kræver en god fysik, siger han.
Netop den gode fysik betyder noget for Nils Koudahl.
- Jeg føler mig privilegeret. Også i forhold til, at jeg har et arbejde, der handler om uddannelse og forskning, og som bidrager til samfundet, siger Nils Koudahl.
- Dét giver mening for mig, men jeg forestiller mig ikke, at jeg arbejder ud over min pensionsalder. For mig handler livet også om andet end at arbejde, og jeg har store planer for alt det, jeg gerne vil nå at lave, når jeg går på pension, siger han.