Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F har rejst krav om efterbetaling på 317.226 kroner på vegne af Nemlig.com-chauffør, der mangler løn for 1.782 timer. Efterfølgende har chaufføren og familien i Rumænien fået trusler om vold og repressalier, og der er udøvet hærværk.

En rumænsk Nemlig.com-chauffør mangler løn for 1.782 timer og har fået hårde trusler om vold – også mod kone og børn hjemme i Rumænien.
arkiv

En rumænsk Nemlig.com-chauffør er kommet i en slem økonomisk og menneskelig knibe. Han mangler løn for 1.782 timer og har fået hårde trusler om vold – også mod kone og børn hjemme i Rumænien.

Truslerne startede, efter at 3F Københavns Chauffører 7. december fremsendte et krav til hans tidligere vognmand, der kører varer ud fra Nemlig.coms hovedlager i Brøndby, om efterbetaling af 317.226 kroner i manglende løn og feriepenge.

Næstformand i 3F Københavns Chauffører, Harald Fabricius, fortæller, at 3F’eren, der vil være anonym på grund af truslerne, er bange og tydeligt mærket af truslerne – især mod familien. Fagbladet 3F kender hans identitet.

“Det her bliver værst for dig selv”

Truslerne er eskaleret henover weekenden. Lørdag morgen 11. december går chaufføren, der har skiftet arbejdsgiver, men stadig kører for Nemlig.com, ud til den varebil, han skal køre i for hans nuværende arbejdsgiver. Men et af hjulene er blevet punkteret. Det sker dagen efter, at han har modtaget trusler på sms fra firmaet.

Søndag 12. december bliver chaufføren opsøgt af sin tidligere arbejdsgiver ved Nemlig.coms hovedlager i Brøndby. Chaufføren fortæller, at han bliver truet med udsagn som: “Er du klar over, hvad det er, du har sat i gang?”, “Tror du virkelig du får penge ud af mig”, og “Det her bliver værst for dig selv”.

    Her sms-trusler fra tidligere arbejdsgiver oversat fra rumænsk til engelsk.
    Her sms-trusler fra tidligere arbejdsgiver oversat fra rumænsk til engelsk.

    Trusler meldt til politiet

    - Han er dybt rystet og meget bange og har taget sine forholdsregler, siger Harald Fabricius, der oplyser, at 3F har anmeldt truslerne til Københavns Vestegns Politi med screenshots fra chaufførens mobiltelefon som dokumentation.

    Truslerne går på, at hvis ikke chaufføren stopper 3F-sagen, så vil der ske ham selv og hans familie hjemme i Rumænien noget. Chaufføren forklarer, at da han fik truslerne på mobilen, sundede han sig et par minutter, før han ringede tilbage til nummeret.

    Hører ikke hjemme i Danmark

    Her svarer samme person, som truede på rumænsk. Chaufføren genkender stemmen, som tilhører en person fra vognmandsfirmaet. Han ringede til politiet, der oplyste, at anmeldelsen skal foretages af dem, der behandler hans faglige sag.

    – Det er forstemmende, at man i dagens Danmark skal opleve, at en 3F’er, der via sin afdeling kræver sin ret, skal udsættes for trusler. Det hører ikke hjemme i Danmark at true folk på liv og lemmer på grund af en faglig sag, siger Harald Fabricius.

    Tidligere arbejdsgiver afviser 

    Fagbladet 3F har været i kontakt med den tidligere arbejdsgiver, der afviser sagen, men erkender at stå bag sms’en med dette indhold:

    “Du var, og du vil altid være skrald. Hvis du tror, du vil få nogen penge fra mig, tager du fejl. Du vil ende med at betale meget mere end mig. Jeg vil stikke min pik i dine døde slægtninge din elendige alkoholiker. Vi ses.”

    - Den sms skrev jeg udelukkende, fordi han først truede mig, siger den tidligere arbejdsgiver. 

    Han afviser, at han mødte chaufføren søndag foran Nemlig.com i Brøndby.

    - Jeg mødte ham lørdag ved Nemlig.com, hvor vi snakkede lidt sammen, men der var ingen trusler fra min side. Det passer ikke, hvad han fortæller om trusler fra mig, og det kan jeg bevise. Jeg vil finde en sagfører, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

    Nemlig.com-chaufførens varebil var blevet punkteret lørdag morgen, efter at han havde modtaget trusler.
    Nemlig.com-chaufførens varebil var blevet punkteret lørdag morgen, efter at han havde modtaget trusler.

    Turde ikke kræve sin ret 

    Næstformand i 3F Københavns Chauffører, Harald Fabricius, er også rystet over, hvor voldsomt snyderiet med timerne har været.

    Kravet på 317.226 kroner er beregnet ud fra en gennemgang af chaufførens kontrakter, lønsedler og samtlige tur-beskeder fra Nemlig.com, hvor det står klart, at der langt fra er blevet aflønnet for alle arbejdstimer. Plus at der ikke sker korrekt afregning af feriepenge.

    - Det er et meget stort beløb, vores medlem har til gode. Han var ikke klar over snyderiets omfang og har ikke kunne trænge igennem til arbejdsgiveren. Han har også været bange for en fyreseddel, hvis han brokkede sig for meget. Derfor har vi nu beregnet og fremsendt kravet til hans vognmand, der kører for Nemlig.com, siger Harald Fabricius og fortsætter:

    - Denne her sag viser, at der i dén grad er brug for overenskomst på området, siger han.

    Beder Nemlig.com om hjælp

    Vognmanden har betalingsfrist frem til 17. december, men Harald Fabricius er ikke optimist set i lyset af de grove trusler. Han vil ikke offentliggøre firmanavnet, før betalingsfristen er udløbet, men Fagbladet 3F kender navnet på firmaet, der har adresse i Brøndby.

    Næste skridt fra 3F København i sagen bliver en henvendelse til Nemlig.com en af de kommende dage.

    - Nemlig.com har jo meldt klart ud, at de ønsker, at de chauffører, der bringer deres varer ud til kunderne, skal aflønnes og behandles på ordnede vilkår. Derfor vil vi bede Nemlig.com om hjælp til at få vognmanden i tale og også bede Nemlig.com om at sørge for, at chaufføren får sit tilgodehavende, siger Harald Fabricius.

    Fagbladet 3F bad i fredags Nemlig.com om en kommentar til truslerne, men har ikke modtaget svar efter svarfristens udløb.

    Seneste nyt i sagen er, at chaufførens arbejdsgiver i dag, mandag formiddag, har bedt 3F Københavns Chauffører om et møde tirsdag 14. december, oplyser Harald Fabricius, der mødes med arbejdsgiveren i morgen.