Når et af Folketingets mest højreorienterede partier, Nye Borgerlige, deltager i debatter og valgmøder, så er det oftest med partiformand Pernille Vermund helt i front.

Men faktisk er partiets kandidatliste til det kommende folketingsvalg i høj grad domineret af mænd.

Ud af partiets i alt 56 kandidater er de 42 mænd, svarende til 75 procent.

Det viser en optælling, som Fagbladet 3F har lavet.

Optællingen er lavet på alle 14 partier, som er på stemmesedlen til folketingsvalget 1. november, og den viser, at partierne længst ude på højrefløjen – Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne – samlet set har en stor overvægt af mandlige kandidater. Her er 71 procent ud af de fire partiers i alt 242 kandidater mænd. Altså næsten tre ud af fire.

Omvendt har de fire partier længst til venstre – Enhedslisten, SF, Alternativet og Frie Grønne – den største andel af kvinder. Ud af de fire partiers 275 kandidater er 49 procent kvinder og 51 procent mænd. 

Går ikke op i køn

Ifølge Nye Borgerliges pressechef, Lars Kaaber, er kandidaternes køn ikke noget, partiet går op i.

- Det er jo ikke til at vide, om det er mænd eller kvinder, der stiller op i de enkelte kredse, og vi fører ikke regnskab med det.

- Vi tager de bedst egnede. Deres køn, hud- og hårfarve interesserer os ikke. Vi går op i, om de har de rette kvaliteter, om de kan stoffet og vores politik og kan overbevise andre om den, fortsætter Lars Kaaber. Han pointerer, at der i Nye Borgerliges nuværende folketingsgruppe er lige mange mænd og kvinder, nemlig to af hver.

Mænd hælder til højre, kvinder til venstre

Fagbladet 3F har indsamlet oplysninger om 971 kandidater fra de 14 partier, der stiller op til folketingsvalget. I alt opstiller 601 mænd og 370 kvinder.

Helene Helboe Pedersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i politiske partier, er ikke overrasket over, at der særligt på højrefløjen er en stor koncentration af mandlige kandidater.

- Traditionelt stemmer mænd oftere på højreorienterede partier, og omvendt hælder kvinderne til venstre. Det kan skyldes, at der er mange kvinder, som arbejder i den offentlige sektor og i omsorgsfag, mens mænd oftere arbejder i produktionsfag, men det er svært at isolere den endelige forklaring, siger Helene Helboe Pedersen.

Ifølge professoren har der i en årrække været en stigning i antallet af kvinder, der er valgt ind i Folketinget, men det er nu stagneret omkring 40 procent.  

- Det er vigtigt med diversitet på kandidatlisten, men vi ved faktisk ikke, om partierne går efter at sikre en ligelig kønsmæssig fordeling. Det er klart, at de gerne vil have både mænd og kvinder for at appellere bredt, men det er ikke belyst, om de vil have lige mange af hvert køn til at stille op for sig, siger Helene Helboe Pedersen.

“Vi går op i ligestilling og feminisme”

De to partier med den største andel af kvindelige folketingskandidater er Alternativet og Enhedslisten med henholdsvis 51 og 52 procent.

Hos Alternativet, som har 44 mænd og 46 kvinder på stemmesedlen, har det siden partiets fødsel været et mål at have en lige kønsmæssig fordeling, ligesom partiet i en periode havde en regel om, at mænd og kvinder skulle skiftes til at have ordet under debatter.

- Det betyder helt vildt meget, at vores kandidatfelt er så diverst som muligt, fordi vi har en målsætning om at repræsentere hele samfundet, siger partileder Franciska Rosenkilde.

Alternativet har også sikret sig, de to øverste kandidater i hver enkelt valgkreds er en mand og en kvinde, fortæller hun.

- Kan kønnet ikke være lige meget, så længe I har de bedste kandidater, som går ind for jeres politik?

- Det er selvfølgelig det vigtigste, men vi er også et parti, som går meget op i ligestilling og feminisme, og det er vigtigt for os, at vores kandidater som mennesker afspejler samfundet. For eksempel har vi i Danmark mange flere kvinder end mænd, som arbejder i omsorgsfag med en lav løn, og dem vil vi også repræsentere, siger Franciska Rosenkilde.